Kom og følg mig
16.-22. september. 2 Korinther 8-13: ›Gud elsker en glad giver‹


»16.-22. september. 2 Korinther 8-13: ›Gud elsker en glad giver‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019, 2019

16.-22. september. 2 Korinther 8-13«, Kom og følg mig – Primary: 2019

Jesus taler med et lille barn

16.-22. september

2 Korinther 8-13

»Gud elsker en glad giver«

Dine bedste undervisningsforslag til børnene i din klasse kommer, når du bønsomt studerer 2 Korinther 8-13 med dem i tankerne. Der findes yderligere undervisningsforslag i dette oplæg.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

En god måde at opfordre børnene til at fortælle på er at minde dem om noget, du opfordrede dem til at gøre i en tidligere lektion. Bed dem om at fortælle om deres oplevelser.

undervisningsikon

Undervis i læren

Yngre børn

2 Korinther 9:6-7

Jeg kan med glæde give til mennesker, der har brug for det.

Det er altid godt at tjene andre, men det er endnu bedre at tjene med glæde. Overvej, hvad der vil inspirere hvert barn til at være »en glad giver«.

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at gentage sætningen »Gud elsker en glad giver« (2 Kor 9:7). Hvad vil det sige at være »en glad giver«? Vis et billede med et glad ansigt og et bedrøvet ansigt, og spørg, hvem der ligner en glad giver.

  • Syng flere gange en sang sammen om tjeneste, fx »Vi vil synge af glæde« (Børnenes sangbog, s. 108). Bed dem om at synge den første gang med et glad hjerte, og bed dem derefter om at synge den med forskellige følelser eller holdninger, fx være ked af det, træt, vred eller bange. Mind dem om, at vor himmelske Fader ønsker, at vi hjælper andre med et glad hjerte. Syng igen sangen med et glad hjerte.

  • Giv børnene billeder af smilende ansigter. Lad dem vise deres billede, når de hører ordet smil, mens de synger »Et surt og muggent ansigt« (Børnenes sangbog, s. 128). De kan gøre det samme med billeder af sure ansigter og ordene surt og sure. Fortæl dem, at et surt ansigt ikke er glad. En måde at være glad på og tjene andre er at smile og få andre til at smile.

  • Planlæg en klasseaktivitet med at tjene nogen, fx et barn der ikke kommer i Primary, et medlem i menigheden eller en nabo, der har brug for det. I kan planlægge at tage hjem og besøge denne person, skrive venlige små breve, lave tegninger eller lave en snack, man kan give væk.

  • Opfordr alle til at planlægge at tjene en i deres familie med et glad hjerte. Bed dem i løbet af næste uges lektion om at fortælle, hvad de gjorde.

2 Korinther 12:7-10

Min himmelske Fader besvarer altid bønner, men han giver mig ikke altid alt det, jeg beder om.

Paulus’ oplevelse med at bede om, at hans »torn i kødet« måtte blive fjernet, lærer os, at Gud sommetider viser sin kærlighed til os ved ikke at give os det, vi ønsker.

Mulige aktiviteter

  • Vis børnene en plante med torne (eller et billede af en). Hjælp dem til at forestille sig, hvordan det ville føles, hvis en torn sad under deres hud i lang tid. Sammenfat 2 Korinther 12:7-10 for børnene med ord, de forstår. Forklar, at Paulus’ »torn i kødet« var en prøvelse, fx en fysisk svaghed. Selv om Paulus bad Gud om at fjerne den prøvelse, gjorde han det ikke. I stedet lærte Gud Paulus, at udfordringer kan lære os at være ydmyge og stole på ham. Så kan Gud gøre os stærke.

  • Bær vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader ved, hvad der er bedst for os, og at han giver os det, vi behøver, selv om det er anderledes end det, vi tror, vi behøver. Du kan også fortælle om en oplevelse, hvor dine bønner blev besvaret på en måde eller på et tidspunkt, der var anderledes end det, du havde forventet. Historien »Glem ikke at bede for Erik« (Liahona, jan. 2017, s. 74-75) kan også være en hjælp.

  • Syng en sang sammen med dem om vor himmelske Faders kærlighed, fx »Barnets bøn« (Børnenes sangbog, s. 6-7). Spørg, hvad de ville sige til en, der spekulerer på, om vor himmelske Fader hører og besvarer bønner. Syng sangen igen og fremhæv de linjer, der beskriver, hvad vor himmelske Fader føler for os.

undervisningsikon

Undervis i læren

Ældre børn

2 Korinther 9:6-9

Jeg kan med glæde give til mennesker, der har brug for det.

Paulus ønskede at inspirere de hellige til at give af deres overflod for at hjælpe de fattige. Hvordan vil du bruge hans ord til at inspirere børnene til at tjene andre?

Mulige aktiviteter

  • Skriv ordene i 2 Korinther 9:7 på tavlen med blanke felter i stedet for nøgleordene. Bed børnene om at gætte, hvilke ord der mangler. Lad dem derefter læse verset i skrifterne og udfylde de blanke felter. Hvad vil det sige at give »vrangvilligt eller under pres«? Hvad vil det sige at være »en glad giver«?

  • Bed dem om at hjælpe dig med at finde billeder af Frelseren, der tjener andre (der findes adskillige i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier). Spørg dem, hvad de ser på disse billeder, der hjælper dem til at vide, at Jesus tjente andre med kærlighed. Sæt som klasse et mål om at sige ja, når en i familien eller andre beder os om at tjene i den kommende uge, fx med at hjælpe rundt om i hjemmet eller at tage sig af andre.

  • Hjælp børnene med at pynte små sten. Bed dem om at gå rundt med deres små »tjenestesten« i lommerne i denne uge for at hjælpe dem til at huske at tjene andre med et glad hjerte.

  • Hjælp dem med at finde på nye vers til en sang om tjeneste, fx »Det er så sjovt« (Børnenes sangbog, s. 129), der lærer os, at det er sjovt at tjene andre på mange forskellige måder.

2 Korinther 12:7-10

Min himmelske Fader besvarer altid bønner, men han giver mig ikke altid alt det, jeg beder om.

Paulus bad Gud om at fjerne sin svaghed, men Gud vidste, at Paulus’ magtesløshed ville gøre ham ydmyg og styrke ham.

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at sammenligne 2 Korinther 12:9-10 og Eter 12:27. Hvilke ord eller udtryk gentages? Hvad lærer disse vers os? (Forklar eventuelt, at Paulus sammenlignede sin udfordring med en torn i sin hud). Hvad lærte Gud Paulus om prøvelser?

  • Lad børnene skrive nogle prøvelser, mennesker har i livet. Hjælp dem til at tænke over, hvad man kan lære af disse prøvelser og blive velsignet på grund af dem.

  • Læs »Vil vor himmelske Fader altid besvare mine bønner?« (Liahona,, jan. 2017, s. 69). Bed børnene om at fortælle om oplevelser, hvor de bad om noget og ikke fik det. Lad dem fortælle, hvad de lærte af deres oplevelse. Du har måske også dine egne oplevelser, du kan dele med dem. Bær dit vidnesbyrd om, at vor Fader altid besvarer vores bønner på den måde og på det tidspunkt, der vil velsigne os mest.

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Opfordr børnene til den kommende uge at være en glad giver i deres hjem og være parate til at fortælle, hvordan de tjente nogen, der havde brug for det.

Gør undervisningen bedre

Håndter forstyrrelser med kærlighed. »Nogle gange handler et barn på en måde, der forstyrrer undervisningen for de andre i klassen. Når det sker, så vær tålmodig, kærlig og hav forståelse for de udfordringer, som barnet måske har … Hvis det barn, der forstyrrer, har særlige behov, så tal med menighedens eller stavens handicapspecialist eller gå ind på disabilities.lds.org for at finde ud af, hvordan I bedre kan opfylde deres behov« (Undervisning på Frelserens måde, s. 26).