Kom og følg mig
21.-27. oktober. 1 og 2 Thessaloniker: ›Lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme‹


21.-27. oktober. 1 og 2 Thessaloniker: ›Lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019, 2019

»21.-27. oktober. 1 og 2. Thessaloniker«, Kom og følg mig – Primary: 2019

søstermissionærer taler med en ung mand

21.-27. oktober

1 og 2 Thessaloniker

»Lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme«

Når du bønsomt læser 1 og 2 Thessaloniker med børnene i tankerne, vil du finde frem til principper, de har brug for at forstå.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Opfordrede du i sidste uge børnene til at anvende det, de havde lært, på en eller anden måde? Lad dem bruge de første par minutter af denne uges klasse til at dele deres oplevelser.

undervisningsikon

Undervis i læren

Yngre børn

1 Thessaloniker 5:1-6

Når jeg følger Guds befalinger, vil jeg være forberedt på Jesu Kristi andet komme.

Paulus’ råd kan hjælpe os til at være beredt og afvente den store dag, hvor Frelseren igen kommer til jorden.

Mulige aktiviteter

  • Bed en mor tale om, hvordan det var at vente på, at hendes barn skulle fødes, uden præcist at vide hvornår fødslen skulle ske. Læs 1 Thessaloniker 5:2-3 og fortæl børnene, at Jesus Kristus kommer til jorden igen, men ingen ved præcis hvornår, ligesom en mor ikke præcis ved, hvornår hendes barn skal fødes.

  • Lad dem tale om engang, hvor de forberedte sig til en rejse eller en begivenhed. Hvad gjorde de for at forberede sig? Tag en kuffert eller taske med, og lad dem lade som om de pakker den som forberedelse til en rejse eller begivenhed. Forklar, at vi forbereder os på, at Jesus Kristus kommer igen, ved at bede, studere skrifterne, følge profeten og leve retskaffent hver dag. Lad børnene lave en tegning af, hvordan de kan gøre det, og lægge den i kufferten.

  • Læs 1 Thessaloniker 5:6 for dem og forklar, at hvis vi ikke forbereder os på, at Jesus Kristus kommer igen, er det ligesom at falde i søvn, og vi vil ikke være beredte på, at han kommer. Bed dem om at lade som om, de sover. Forklar, at hvis vi forbereder os, er det ligesom at være vågne og vente på ham. Bed dem om at vågne op. Syng »Når Jesus atter kommer her« (Børnenes sangbog, s. 46-47).

2 Thessaloniker 2:1-3

Paulus forklarede, at der ville ske et frafald, før Jesus Kristus kommer igen.

Den kirke, som Jesus Kristus med tiden oprettede, oplevede et frafald, hvilket betyder, at præstedømmemyndigheden og de evangeliske sandheder blev taget bort fra jorden. Paulus profeterede, at dette frafald ville ske før Frelserens andet komme.

Mulige aktiviteter

  • Byg et tårn af plasticbægre eller klodser, når du har læst 2 Thessaloniker 2:3 sammen med børnene. Fortæl dem, at bægrene eller klodserne repræsenterer vigtige dele af Kirken, fx evangeliske sandheder, præstedømmet, tempelbeseglinger og profeter. Da Paulus og de andre apostle døde, gik disse ting tabt, og den sande kirke fandtes ikke på jorden i mange år. Bed et barn om at vælte tårnet, og forklar, at det blev kaldt frafaldet. Da Jesus Kristus bragte sin kirke tilbage, blev det kaldt genoprettelsen. (Se »Frafald«, Tro mod sandheden, s. 48-49).

  • Vis en Mormons Bog og et billede af profeten og af et tempel. Bed børnene om at sige »Frafald«, når du gemmer tingene i en pose, og »Genoprettelse« når du tager dem op igen.

  • Syng sange, der handler om sandheder, der blev fjernet under frafaldet og gengivet i vor tid, fx »Jeg er Guds kære barn«, »Jesu Kristi kirke«, og »Jeg elsker Herrens tempel« (Børnenes sangbog, s. 2-3, 48, 99).

undervisningsikon

Undervis i læren

Ældre børn

1 Thessaloniker 5:1-6

Når jeg følger Guds befalinger, vil jeg være forberedt på Jesu Kristi andet komme.

Paulus’ råd kan hjælpe os til at være beredt og afvente den store dag, hvor Frelseren igen kommer til jorden.

Mulige aktiviteter

  • Bed et barn om at læse 1 Thessaloniker 5: 1-6, mens de øvrige børn følger med. Lad efter hvert vers et barn sammenfatte, hvad han eller hun mener, der står i verset. Forklar eventuelt, at »Herrens dag« betyder Jesu Kristi andet komme. Hvorfor tror børnene, at det andet komme sammenlignes med en tyv, der kommer om natten, eller en kvinde der skal have et barn?

  • Bed dem om at forestille sig, at Frelseren en dag kommer og besøger jeres klasse. Hvordan kan vi forberede vores klasselokale til hans besøg? Hjælp dem til at tænke over, hvordan vi kan forberede os til den dag, hvor Jesus Kristus vender tilbage. Vi kan fx omvende os, tilgive, forbedre vores forhold til vores familie, følge profeten og holde vores pagter. Opmuntr børnene til at vælge en ting, de vil gøre for at forberede sig til at modtage Frelseren ved hans komme.

2 Thessaloniker 2:1-3

Paulus forklarede, at der ville ske et frafald, før Jesus Kristus kommer igen.

Hvis børnene forstår, at Jesu Kristi kirke og hans evangelium blev fjernet fra jorden under det store frafald, bliver nødvendigheden af genoprettelsen tydeligere for dem.

Mulige aktiviteter

  • Bed et af børnene om at læse 2 Thessaloniker 2:1-3. Hvad måtte der ifølge disse vers ske før »Herrens dag«, hvilket betyder det andet komme? Ved nogen af dem, hvad et frafald betyder? Sørg for, at de forstår, at det betyder det store frafald, som skete efter Frelserens apostles død. Kom eventuelt med nogle oplysninger fra »Frafald« i Tro mod sandheden, s. 48-49.

  • Hjælp børnene med at skrive nogle af de sandheder og velsignelser på tavlen, vi nyder godt af takket være evangeliet. (Det kan fx være templer, profeter, præstedømmet og Helligåndsgaven). Fjern disse ord et efter et og spørg, hvad der ville være anderledes i deres liv uden disse ting. Forklar, at disse sandheder gik tabt under det store frafald. Hvorfor var det vigtigt, at Jesu Kristi Kirke blev genoprettet på jorden i de sidste dage? Lad børnene »genoprette« eller igen skrive sandhederne og velsignelserne på tavlen.

2 Thessaloniker 3:7-13

Min himmelske Fader ønsker, at jeg skal arbejde.

Hvordan kan du hjælpe børnene til at se arbejde som en velsignelse og ikke som noget, der skal undgås?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at skiftes til at læse versene i 2 Thessaloniker 3:7-13 og finde det problem, de hellige stod over for. Hvorfor ønsker vor himmelske Fader, at vi skal arbejde? Hvad ville der ske, hvis vi aldrig lærte at arbejde hårdt? Lad dem skiftes til at agere nogle enkle huslige pligter, mens de andre gætter, hvad de laver.

  • Bed dem om at tale om engang, hvor de arbejdede hårdt på en opgave, et projekt eller et mål. Hvordan havde de det med sig selv, da de var færdige? Hvad betyder det, at folk ikke skal »blive trætte af at gøre det gode«? (2 Thess 3:13).

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Tilskynd børnene til at fortælle en i familien eller en ven om en grund til, at de er taknemmelige for, at vi har evangeliet på jorden i dag (denne uges aktivitetsside kan huske dem på det).

Gør undervisningen bedre

Støt børnenes forældre. »Forældrene er deres børns vigtigste lærere i evangeliet. De har både det største ansvar og den største mulighed for at påvirke deres børn (se 5 Mos 6:6-7). Når I underviser børn i Kirken, så søg bønsomt efter, hvordan I kan støtte deres forældre i deres vigtige rolle« (Undervisning på Frelserens måde, s. 25).