»3.-9. april. Påske: ›Død, hvor er din brod?‹« Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023 (2022)
»3.-9. april. Påske«, Kom og følg mig – Primary: 2023
3.-9. april
Påske
»Død, hvor er din brod?«
Brug din tid med børnene til at hjælpe dem til at se påsken som en tid, hvor de kan fryde sig over Frelseren og få en større taknemmelighed for hans sonoffer. Forslagene i dette oplæg kan tilpasses, så du kan undervise børn i alle aldre.
Del med hinanden
Vis billeder af Frelseren i Getsemane, på korset og efter hans opstandelse (se billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier og Evangelisk kunst, nr. 56-60). Bed børnene om at fortælle, hvad de ved om begivenhederne på billederne.
Undervis i læren: Yngre børn
Jesus Kristus er min Frelser.
Tænk over, hvordan du kan hjælpe børnene til at føle, hvor meget Jesus elsker dem, mens du læser om Jesu Kristi forsoning.
Mulige aktiviteter
-
Vis et billede af Jesus, og bed børnene om at fortælle, hvad de ved, han gjorde for os. Bær dit vidnesbyrd om Frelserens kærlighed og hans magt til at frelse os fra synd. Vis et stort spejl, og lad børnene skiftes til at se i det. Når hvert barn gør det, siger du: »Jesus elsker [barnets navn], og han kan hjælpe [barnets navn] til igen at bo sammen med vor himmelske Fader.«
-
Vis billedet Jesus beder i Getsemane have (Evangelisk kunst, nr. 56), mens du fortæller historien om Jesu lidelser i Getsemane for verdens synder (se Matt 26:36-46; Luk 22:39-44). Bær vidnesbyrd om, at vi takket være hans lidelser kan få tilgivelse, når vi har truffet et forkert valg. Du kan også anvende »Kapitel 51: Jesus lider i Getsemane have« (i Historier fra Det Nye Testamente, s. 111-114).
-
Syng en sang sammen om Jesu kærlighed, eksempelvis »Min Frelser elsker mig« (Børnenes sangbog, s. 42-43). Hjælp børnene med at finde ord i sangen, der beskriver Frelserens kærlighed. Hvad hjælper os til at føle hans kærlighed? Hvordan kan vi hjælpe andre til at føle hans kærlighed?
Fordi Jesus døde og opstod, vil jeg leve igen.
Hvordan kan du hjælpe børnene til at forstå, at vi og dem, vi elsker, en dag vil opstå, takket være Jesus Kristus?
Mulige aktiviteter
-
Lær børnene historien om påsken ved at bruge billeder af Kristus i Getsemane, på korset og efter hans opstandelse (se Evangelisk kunst, nr. 56-60 og helsidebilledet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier). Bed et par børn om at holde billederne, mens du fortæller historien. Fortæl børnene om nogle få af de mennesker, der så Jesus, efter han var opstået, eksempelvis Maria (se Joh 20:1-18) og Thomas (se Joh 20:24-29).
-
Spørg børnene, hvorfor vi fejrer påske. Forklar, at vi i påsken fejrer den dag Jesus Kristus opstod. Spørg, om nogle af dem gerne vil fortælle, hvad deres familie gør for at mindes Jesu Kristi opstandelse.
-
Forklar, at opstå betyder at leve igen, efter vi dør. Bær dit vidnesbyrd om, at vi, takket være Jesus Kristus, vil opstå. Vi vil leve igen, efter vi har været døde, og vi vil aldrig dø igen.
-
Brug en handske til at forklare børnene, at vi alle har en krop (som handsken repræsenterer) og en ånd (som hånden repræsenterer). Når vi dør, adskilles vores ånd og krop. Vores ånd fortsætter med at leve, men det gør vores krop ikke. Når vi opstår, føres vores ånd og krop sammen igen. Lad børnene skiftes til at tage handsken på og tage den af.
-
Syng en påskesang sammen, eksempelvis »Mon Jesus virkelig opstod« eller »Jesus opstanden« (Børnenes sangbog, s. 45, 44), og vis dem billeder af Jesus, efter han var opstået (se Evangelisk kunst, nr. 59-61).
-
Vis et billede af en, du kender, der er død. Bær dit vidnesbyrd om, at han eller hun vil opstå takket være Jesu Kristi forsoning og opstandelse.
Undervis i læren: Ældre børn
Jesus led for mig i Getsemane og på korset.
Når du studerer skrifterne denne uge, så tænk over, hvordan du kan hjælpe børnene med at styrke deres tro på Jesus Kristus og hans forsoning.
Mulige aktiviteter
-
Læs Lukas 22:39-44 og udvalgte vers i Matthæus 27:29-50. Bed dem om at se efter ord, der kan hjælpe dem til at forstå, hvad Frelseren oplevede i Getsemane og på korset.
-
Hjælp børnene med at lære den tredje trosartikel udenad. Bær dit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus har magt til at frelse os fra synd og fra død.
-
Hjælp børnene med at forberede en kort tale om Jesu Kristi forsoning, som de kan holde for andre. Opfordr dem til at tage et skriftsted og deres vidnesbyrd med i deres tale. Hvis de har brug for yderligere hjælp, kan de læse artiklen »Forsoning« i Guide til skrifterne (https://www.churchofjesuschrist.org/study/scriptures/gs/atone-atonement?lang=dan).
Fordi Jesus døde og opstod, vil jeg leve igen.
De børn, du underviser, vil en dag opleve, at en, de elsker, dør, hvis de ikke allerede har oplevet det. Hjælp dem til at vide, at fordi Jesus Kristus opstod, vil vi alle sammen opstå.
Mulige aktiviteter
-
Vis billede nr. 57-59 i Evangelisk kunst og bed børnene om at få dem til at passe sammen med følgende skriftsteder: Matthæus 27:29-38, 59-60; Johannes 20:10-18.
-
Tilskynd børnene til hver især at læse »Opstandelse« i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org) og finde noget, de gerne ville lære deres familier. Giv børnene tid til at fortælle, hvad de har fundet frem til.
-
Hjælp dem med at se under Emner bag i Børnenes sangbog for at finde en sang, de gerne vil synge om Jesus Kristus eller opstandelsen. Syng sangen sammen og spørg dem, hvad de lærer af denne sang.
-
Inviter et par børn til at dele deres vidnesbyrd om Frelserens forsoning og opstandelse. (Du kan bede disse børn om at gøre det nogle dage før lektionen, så de kan forberede sig). Bed børnene om at skrive deres vidnesbyrd ned og fortælle det hjemme.
Tilskynd til at lære i hjemmet
Hjælp børnene til at fortælle deres familie, hvad de har lært, ved at opmuntre dem til at synge en sang om Jesus Kristus derhjemme denne uge.