»4.-10. september. 1 Korinther 14-16: ›Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud‹«, Kom og følg mig – Primary: 2023, 2022
»4.-10. september. 1 Korinther 14-16«, Kom og følg mig – Primary: 2023
4.-10. september
1 Korinther 14-16
»Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud«
Mens du læser 1 Korinther 14-16, vil Helligånden hjælpe dig til at vide, hvad du skal lære børnene i din klasse. Gennemgå dette oplæg for at finde yderligere undervisningsforslag.
Del med hinanden
Indled eventuelt denne uges lektion med at læse 1 Korinther 14:26 højt. Påpeg, at når vi mødes i kirken, kan vi opbygge (eller hjælpe) andre ved at fortælle, hvad vi lærer. Spørg børnene, hvad de kan fortælle for at opbygge nogen i klassen i dag.
Undervis i læren: Yngre børn
Jeg kan bo hos min himmelske Fader, når jeg dør, fordi Jesus Kristus opstod.
Hvordan kan du lære børnene, at vi kan leve igen, fordi Jesus Kristus opstod?
Mulige aktiviteter
-
Gentag følgende sætning flere gange sammen med børnene: »[Alle] skal … gøres levende med Kristus« (1 Kor 15:22). Vis et billede af den opstandne Frelser (se denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier). Forklar, at vi alle skal dø en dag, men fordi Jesus opstod, vil vi alle leve igen, efter vi er døde.
-
Vis børnene en jakke, som symboliserer vores fysiske kroppe. Når vi er levende, er vores ånd i vores krop, og vores krop kan bevæge sig (tag jakken på). Når vi dør, forlader vores ånd vores fysiske krop, og vores krop kan ikke bevæge sig (tag jakken af, og læg den på et bord eller en stol for at symbolisere en krop uden sin ånd). Når vi er opstået, vender vores ånd tilbage til vores krop (tag jakken på igen), og de to adskilles aldrig mere. Lad børnene skiftes til at tage jakken på og af, mens et andet barn forklarer, hvad der sker, når vi opstår.
Jeg kan blive døbt på vegne af mennesker, der er døde.
Mens børnene forbereder deres egen dåb, kan du tænke over, hvordan du kan hjælpe dem med at se frem til muligheden for at blive døbt for de døde.
Mulige aktiviteter
-
Hjælp børnene til at tænke på ting, de ikke kan gøre for sig selv. Hvem hjælper dem med det? Vis et billede af en af dine forfædre, som døde uden at blive døbt. Fortæl børnene om denne person og forklar, at personen har brug for vores hjælp til at blive døbt.
-
Spørg, om nogen i deres familie har været i templet og udført dåb for de døde. Vis billeder af et dåbsbassin i et tempel. Spørg børnene, om de ved, hvad sker der. Forklar, at vi i templet kan blive døbt for mennesker, der døde uden at være blevet døbt. Disse mennesker kan så vælge, om de vil tage imod dåben.
Min himmelske Fader ønsker, at jeg skal bo hos ham i det celestiale rige.
Hvordan kan du undervise børnene om det celestiale, det terrestriale og det telestiale rige? Disse aktiviteter kan være en hjælp.
Mulige aktiviteter
-
Skriv celestial, terrestrial og telestial på tavlen. Hjælp børnene til at lære at sige disse ord.
-
Vis billeder af solen, månen og stjernerne. Lad børnene lægge dem i rækkefølge fra den lyseste til den mørkeste. Læs 1 Korinther 15:40-41 for børnene (se også JSO i Guide til Skrifterne). Forklar, at solen, månen og stjernerne repræsenterer de riger, vi kan bo i, når vi er opstået. I det celestiale rige kan vi bo sammen med vor himmelske Fader.
-
Giv børnene en kopi af denne uges aktivitetsside, som de kan farvelægge. Mens de farver, kan du fortælle dem om dine følelser for Frelseren, og hvad han har gjort for at gøre det muligt for os at leve med vor himmelske Fader igen.
Undervis i læren: Ældre børn
Takket være Jesus Kristus og hans opstandelse vil jeg opstå.
Forstår de børn, du underviser, vigtigheden af Jesu Kristi opstandelse? Disse forslag kan hjælpe dig.
Mulige aktiviteter
-
Lad børnene skiftes til at læse versene i 1 Korinther 15:12-22 og lede efter svar på spørgsmålet: »Hvad ville der ske, hvis der ikke var nogen opstandelse?«
-
Bed dem om at lave et rollespil over, hvordan man forklarer opstandelsen for andre. For at få ideer kan de gennemgå en sang om Frelserens opstandelse, for eksempel »Mon Jesus virkelig opstod« (Børnenes Sangbog, s. 45). Bær dit vidnesbyrd om Kristi opstandelse.
1 Korinther 15:12-13, 20-22, 29
Jeg kan forberede mig til at tage til templet for at gøre dåb for de døde.
Dåb for de døde er en glædelig opgave på vegne af vores forfædre. Hvordan kan du hjælpe børnene til at forberede sig på at deltage i dette værk?
Mulige aktiviteter
-
Læs 1 Korinther 15:29. Hvad gjorde de hellige på Paulus’ tid, som vi også gør i vore dage? Spørg, hvorfor vi bliver døbt for de døde. Forklar om nødvendigt, at mange af vores forfædre ikke havde mulighed for at blive døbt og bekræftet, mens de levede. I templet kan vi blive døbt og bekræftet for dem.
-
Bed et par dage inden klassen en forælder om at hjælpe sit barn med at komme forberedt på at fortælle om sit slægtstræ eller fortælle en historie om en forfader. Du kan også fortælle om dine forfædre.
-
Bed et medlem af biskoprådet eller en ung person i din menighed om at fortælle børnene nogle ting, de kan gøre for at forberede sig på at træde ind i templet. Bed børnene om at komme med flere ideer. Anspor dem til at sætte sig et mål om at tage til templet en dag.
Når jeg er opstået, kan jeg bo i det celestiale rige.
For at lære korintherne om den krop, vi får i opstandelsen, nævnte Paulus tre grader af herlighed.
Mulige aktiviteter
-
Læs 1 Korinther 15:40-41 og bed et barn om at tegne en sol, måne og stjerner på tavlen. Bed klassen om at finde frem til, hvilken slags opstanden krop hver tegning symboliserer.
-
Syng en sang sammen om emnet, eksempelvis »Herren gav mig et tempel« (Børnenes sangbog, s. 73). Hvad lærer denne sang os om at forberede os til at bo i celestial herlighed?
-
Forklar, at Joseph Smith fik et syn, hvor han så tre riger, der svarer til den slags legemer, Paulus beskriver. Hjælp dem til at finde udtryk i Lære og Pagter 76:50-53, 70, 76:71-79 og 76:81-82, der beskriver disse tre riger.
Tilskynd til at lære i hjemmet
Anspor børnene til at bede deres forældre om at fortælle dem en historie om en af deres forfædre. De kan dele historien med klassen i næste uge.