Det Nye Testamente 2023
8.-14. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18: »Hvad mangler jeg så?«


»8.-14. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18: ›Hvad mangler jeg så?‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022

»8.-14. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023

arbejdere i vingården

8.-14. maj

Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18

»Hvad mangler jeg så?«

Mens du forbereder dig på at undervise, så overvej bønsomt, hvordan du kan hjælpe klassen til at dele det, de har lært eller følte under deres studier.

deleikon

Del med hinanden

Det kan være en hjælp indimellem at snakke om klassemedlemmernes oplevelser med hjemmecentreret evangelisk læring. Hvilke succesrige oplevelser kan de fortælle om? Hvilke forhindringer eller udfordringer står de overfor? Hvilke råd kan de give hinanden?

Undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 19:3-9

Ægteskab mellem mand og kvinde er grundlæggende i Guds evige plan.

Matthæus 20:1-16

Alle kan modtage velsignelsen evigt liv, lige meget hvornår de modtager evangeliet.

  • Hvad vil hjælpe dine klassemedlemmer til at anvende principperne i lignelsen om arbejderne i vingården? Du kan bede nogle stykker om at forberede sig på at fremføre lignelsen for klassen. Efter deres præsentation kan de, der spillede arbejdere, fortælle, hvad de følte om deres løn, og hvorfor. Hvad siger denne lignelse om himmeriget? Hvilke andre indblik får de om denne lignelse i ældste Jeffrey R. Hollands tale »Arbejderne i vingården«? Liahona, maj 2012, s. 31-33).

Matthæus 19:16-22; Markus 10:17-27

Frelseren vil lede os tættere på ham, når vi beder om hans hjælp.

  • Hvordan kan du hjælpe klassemedlemmerne til at finde og anvende principper i historien om den rige unge mand? En tilgang kunne være at bede dem om at læse Markus 10:17-27 og overveje, om de nogensinde har følt som den rige unge mand. Hvad har hjulpet dem til at følge Frelserens råd, selv når det har været svært? De er måske villige til at fortælle om oplevelser, hvor de har spurgt: »Hvad mangler jeg så?« (Matt 19:20) og modtog personlig tilskyndelse til forbedring. Som hjælp til de klassemedlemmer, der kan blive modløs ved at fokusere på det, de mangler, kan du dele udtalelsen i »Yderligere ressourcer«.

  • Klassen kan have læst en konferencetale, der relaterer sig til disse vers, som foreslået i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. Bed dem om at dele indblik, de har fået.

en ydmyg mand og farisæer

Tolderen, der omvendte sig, og den selvretfærdige farisæer i templet, af Frank Adams

Lukas 18:9-14.

Vi bør stole på Guds barmhjertighed og ikke vores egen retfærdighed.

  • Frelserens lignelse, der sammenligner en farisæers bøn med en tolders, kan hjælpe dig til at fremhæve den attitude, som Herren forlanger af dem, der søger at følge ham. For at hjælpe dem til at anvende denne lignelse i vore dage kan du bede dem om at omskrive farisæerens bøn på en måde, der bruger nutidige detaljer til at udtrykke den samme attitude. De kan gøre det samme med tolderens bøn og derpå fortælle, hvad de har skrevet. Hvordan relaterer vers 15-17 og 18-24 sig til det, som Frelseren lærte os i denne lignelse? Du kan også dele følgende udtalelse om disse vers af ældste Dale G. Renlund: »Budskabet til os er klart: En angrende synder kommer tættere på Gud end den selvretfærdige person, der fordømmer denne synder« (»Vores gode hyrde«, Liahona, maj 2017, s. 31).

ressourceikon

Yderligere ressourcer

Lad os ikke være tilfredse eller modløse.

Ældste D. Todd Christofferson har sagt:

»Hvis vi oprigtigt spørger: ›Hvad mangler jeg så?‹ vil [Gud] ikke overlade os til gætværk, men han vil i kærlighed svare med vores lykke for øje. Han vil give os håb.

Det er en krævende bestræbelse, og den ville være forfærdeligt skræmmende, hvis vi stod alene i vores stræben efter hellighed. Men den storslåede sandhed er, at vi ikke er alene. Vi har Guds kærlighed, Kristi nåde, Helligåndens trøst og vejledning og fællesskab med og opmuntring fra de andre hellige i Kristus. Lad os ikke stille os tilfredse med, hvor vi er, men lad os heller ikke miste modet« (»Det levende brød, som kom ned fra himlen«, Liahona, nov. 2017, s. 39).

Gør undervisningen bedre

Gud har brug for jeres unikke talenter og evner. »I kan velsigne Guds børn ved at trække på den kærlighed, I har til andre, de gaver, Gud har givet jer, og jeres livs erfaringer. Når I tjener trofast og søger Guds hjælp, vil han styrke jer, og jeres evne til at undervise i evangeliet på Frelserens måde vil vokse« (Undervisning på Frelserens måde, s. 5).