»15.-21. maj. Matthæus 21-23; Markus 11; Lukas 19-20; Johannes 12: ›Se, din konge kommer‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022
»15.-21. maj. Matthæus 21-23; Markus 11; Lukas 19-20; Johannes 12«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023
15.-21. maj
Matthæus 21-23; Markus 11; Lukas 19-20; Johannes 12
»Se, din konge kommer«
Når du læser Matthæus 21-23, Markus 11, Lukas 19-20 og Johannes 12, så vær på udkig efter principper, der vil hjælpe med at imødekomme behovene hos dem, du underviser. Helligånden vil inspirere dig til at vide, hvordan du hjælper klassens medlemmer med at opdage disse principper.
Del med hinanden
Bed flere dage inden undervisningen nogle stykker fra klassen om at komme forberedt på at fortælle om en oplevelse, de havde, mens de studerede denne uges tildelte kapitler. Bed dem fortælle om de velsignelser, der kommer til dem, når de studerer skrifterne i løbet af ugen.
Undervis i læren
Frelseren kender os personligt.
-
Dine klassemedlemmer har sikkert følt sig overset eller glemt til tider i deres liv. Beretningen om Zakæus kan hjælpe dem til at forstå, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender dem og bekymrer sig om dem. For at hjælpe dem til at anvende denne beretning i deres liv, så bed dem om at forestille sig selv som Zakæus. Hvad tror I, han lærte om Frelseren ud fra sin oplevelse? Hvad kan vi lære af Zakæus’ indsats i at søge Frelseren?
Matthæus 21:1-11; Markus 11:1-11; Lukas 19:29-44; Johannes 12:12-16
Jesus Kristus er vores konge.
-
En enkel aktivitet kan indlede til en drøftelse om Frelseres triumfindtog i Jerusalem: Adskillige klassemedlemmer kan tegne enkle ting på tavlen, der forbindes med en konge, såsom en krone eller trone, mens de andre gætter, hvad de tegner. De andre kan tegne et trækdyr og trægrene. Hvad har disse ting med en konge at gøre? Du kan vise dem et billede af Frelserens triumfindtog i Jerusalem fra denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier og bede dem om at læse Markus 11:1-11. Hvordan kunne disse personer genkende Jesus som deres konge? Hvordan kan vi tilbede Jesus Kristus som vores konge gennem vores ord og handlinger?
De to største bud er at elske Gud og at elske vores næste som os selv.
-
Hvordan kan du hjælpe klassen med at forstå, at »på de to bud« – elsk Gud og elsk din næste – »hviler hele loven og profeterne«? (Matt 22:40). Når I har læst Matthæus 22:34-40 sammen, kunne du skrive Elsk Gud og Elsk din næste på tavlen. Giv alle i klassen en seddel, hvor der er skrevet et bud på. Giv nogle stykker af dem opmuntring til at læse deres bud og tale om, hvordan deres bud hjælper os med at adlyde et eller begge disse to store bud. Når de har talt om deres bud, kunne de sætte deres seddel på tavlen. Hvorfor er det vigtigt at huske på, at alle disse bud relaterer sig til de to store bud? (Se »Yderligere ressourcer«).
Vi vil blive beskyttet, når vi forsøger at undgå at følge blinde vejledere.
-
Vil klassen have gavn af at drøfte begrebet »blinde vejledere«, som Frelseren brugte til at beskrive de åndeligt blinde farisæere og skriftkloge? (Matt 23:16). Du kan tænke på, hvordan du kan demonstrere, hvordan det ville være for nogen at følge en person, der ikke kan se. Eller klassen kan på tavlen skrive de egenskaber hos en blind vejleder, der bliver beskrevet i Matthæus 23:13-33. For at føje til listen kan du se efter yderligere skriftsteder, der belærer om åndelig blindhed, såsom 2 Korinther 4:3-4, 2 Nefi 9:28-32 og Jakob 4:14. Hvordan kan vi genkende og undgå blinde vejledere?
Yderligere ressourcer
At elske Gud og elske vores næste er kernen i alt, hvad vi gør.
Med reference til de to store bud i Matthæus 22:37-39 har præsident M. Russell Ballard sagt:
»Lydighed mod disse to bud tilvejebringer en måde at opleve mere fred og glæde på. Når vi elsker og tjener Herren og elsker og tjener vores næste, vil vi naturligt føle større lykke, der ikke kan komme til os på nogen bedre måde.
At elske Gud og elske vores næste er det doktrinære grundlag for omsorg, hjemmecentreret og kirkestøttet læring, åndelig tilbedelse på sabbatsdagen og arbejdet med frelse på begge sider af sløret støttet af Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum. Alle disse ting er baseret på guddommelige bud om at elske Gud og elske vores næste. Kan der være noget mere grundlæggende, mere fundamentalt og mere enkelt end det?« (»Jesu Kristi sande, rene og enkle evangelium«, Liahona, maj 2019, s. 29).