Det Gamle Testamente 2022
31. januar-6. februar 1 Mosebog 6-11; Moses 8: »Noa fandt nåde for Herrens øjne«


»31. januar-6. februar. 1 Mosebog 6-11; Moses 8: ›Noa fandt nåde for Herrens øjne‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»31. januar-6. februar. 1 Mosebog 6-11; Moses 8«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

Noa, hans familie, dyr, arken og en regnbue

Illustration af Noa, der forlader arken, af Sam Lawlor.

31. januar-6. februar

1 Mosebog 6-11; Moses 8

»Noa fandt nåde for Herrens øjne«

Dette oplæg fremhæver principper, der findes i 1 Mosebog 6-11 og Moses 8, men det er ikke de eneste principper, du kan have fokus på, når du underviser. Stol på de åndelige tilskyndelser du får, når du studerer skrifterne.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Overvej at bede klassemedlemmerne om at dele et åndeligt budskab til vore dage fra historien om Noa eller Babelstårnet. Tilskynd dem til at dele et skriftsted, der understøtter dette budskab.

undervisningsikon

Undervis i læren

1 Mosebog 6-8; Moses 8

Der er åndelig sikkerhed i at følge Herrens profet.

  • Ugudeligheden på Noas tid kan minde os om den ugudelighed, vi ser omkring os i dag. For at hjælpe klassen til at få gavn af lektierne i Noas historie, kan du på tavlen skrive Advarsler og Løfter. De kan gennemgå 1 Mosebog 6-8 eller Moses 8:13-30 og finde noget, de føler, er en vigtig advarsel for vore dage og noget, de anser for at være betryggende (se også »Yderligere ressourcer«). De kan skrive det, de finder frem til under den passende overskrift på tavlen. Hvorfor er Noas historie relevant for os i dag?

1 Mosebog 9:8-17

Tegn eller symboler er med til at minde os om vores pagter med Herren.

  • Denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier indeholder et forslag om at læse 1 Mosebog 9:8-17 og overveje, hvordan symboler eller tegn kan være påmindelser om vores pagter. For at hjælpe klassemedlemmerne til at dele deres tanker kan du medbringe nogle genstande til klassen, der minder os om vigtige ting – som for eksempel en vielsesring, et nationalt flag eller et missionærnavneskilt – og sammenligne dem med regnbuens »tegn«. Hvad lærer Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 9:21-25 (i Guide til skrifterne) os om dette tegn? Hvordan bruger Gud tegn eller symboler til at minde os om vores pagter?

1 Mosebog 11:1-9

Den eneste vej til at nå himlen er ved at følge Jesus Kristus.

  • Historien om folket i Babel, der bygger et tårn, er en interessant kontrast til historien om Enok og hans folk, der opbygger Zion, som klassen studerede sidste uge. Begge grupper forsøgte at nå himlen, men på forskellig vis. Du kan bede klassemedlemmerne om på tavlen at skrive noget, de husker om folket i Zion (se Moses 7:18-19, 53, 62-63, 69) og det, de lærer af 1 Mosebog 11:1-9 og Helaman 6:26-28 om folket i Babel. Hvilke forskelligheder finder de? Hvad lærer det os om vores egen indsats for at vende tilbage til Guds nærhed?

    Babelstårnet

    Illustration af Babelstårnet, af David Green

  • Den gamle by Babel findes ikke længere, men den stolthed og verdslighed, den symboliserer, gør. Hjælp klassens medlemmer til at anvende lektier fra Babelstårnet i deres liv ved at bede dem om at gennemgå 1 Mosebog 11:1-9. Du kan derefter uddele sedler og lade dem skrive noget, folk gør, der trækker dem væk fra Gud, og de kan så på den anden side af papiret skrive noget, folk gør, der drager dem nærmere til Gud. Unge vil måske synes om at arrangere den første gruppe af sedler på tavlen i form af et tårn og den anden gruppe som et tempel. Hvad har Gud givet os, så vi kan »nå himlen«? 1 Mos 11:4-9; se også Joh 3:16). I kan synge en salme om dette emne, for eksempel »Nærmere, Gud, til dig« (Salmer og sange, nr. 53).

yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Lektier fra Noa

Præsident Henry B. Eyring har sagt:

»Når vi afviser profetisk vejledning, mindskes vores evne til at tage imod inspireret vejledning i fremtiden. Det bedste tidspunkt at have besluttet sig for at hjælpe Noa med at bygge arken var første gang, han bad om det. For hver gang han måtte bede om det, ville vores afvisning have mindsket vores lydhørhed over for Ånden. Derfor ville hans opfordring synes mere og mere fjollet, lige indtil regnen kom. Og så var det for sent.

Hver gang jeg har valgt at vente med at følge inspireret vejledning eller besluttet, at jeg var en undtagelse, har jeg erfaret, at jeg havde bragt mig selv i fare. Hver gang jeg har lyttet til profeternes vejledning, følt det blive bekræftet gennem bøn og så fulgt det, har jeg erfaret, at jeg bevægede mig i sikkerhed« (»Find tryghed i at følge råd«, Stjernen, juli 1997, s. 24).

Hvorfor sendte Gud vandfloden?

Nogle personer undrer sig over Guds retfærdighed ved at sende en flodbølge for at »udslette« mennesket (1 Mos 6:7). Ældste Neal A. Maxwell har forklaret, at på den tid med vandfloden, havde »fordærvet … nået et punkt, hvor det ødelagde handlefriheden, så ånder i al retfærdighed ikke kunne sendes herned« (We Will Prove Them Herewith, 1982, s. 58).

Gør undervisningen bedre

Afsæt tid til overvejelse. Gode spørgsmål kræver overvejelse, søgning og inspiration. Giv klassens medlemmer lidt tid til at overveje et spørgsmål, inden du beder om svar. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 31-34).