Sara og Isak, af Scott Snow

14.-20. februar

Mosebog 18-23

»Intet er umuligt for Herren!«

Når du forbereder dig på at undervise, hav da in mente, at mange af klassemedlemmerne selv kan have haft meningsfulde oplevelser, da de læste 1 Mosebog 18-23. Hvad kan du gøre for opmuntre dem til at dele deres oplevelser og indblik? Overvej at lade disse indblik få indflydelse på klassens drøftelse.

Nedskriv dine indtryk

Del med hinanden

Vores prøvelser bliver ofte afgørende øjeblikke i vores liv. 1 Mosebog 18-23 beskriver flere af sådanne øjeblikke i Abrahams og Lots liv. Klassemedlemmerne kan for eksempel dele et vers, de fandt under deres personlige studium denne uge, der beskriver et muligt afgørende øjeblik for Abraham. De kan derpå fortælle, hvad de har lært af det.

Undervis i læren

1 Mosebog 18:9-14; 21:1-7

Herren opfylder sine løfter til sin egen tid.

• Historien i disse vers kan være inspirerende for de klassemedlemmer, der spekulerer på, om Guds løfter til dem vil blive opfyldt. For at indlede en samtale kan det være nyttigt at bede dem om sammen med en anden at gennemgå historien om Guds løfter til Abraham og Sara i 1 Mosebog 17:4, 15-22; 18:8-14 og opfyldelsen af de løfter i 1 Mosebog 21:1-7. Hvad i disse vers skiller sig ud for klassemedlemmerne? Hvilke sandheder kan vi trække fra Abraham og Saras oplevelse, som vi kan dele med en ven, der mister håb om, at Gud vil opfylde sine løfter? Hvilke andre skriftsteder eller personlige oplevelser kan vi dele? (Se f.eks. Rom 8:28; Hebr 11; Morm 9:19-21; L&P 88:64). Hvilke oplevelser kan klassemedlemmerne dele, hvori Guds løfter blev opfyldt i deres liv? Hvordan kan vi opretholde vores tro, når lovede velsignelser måske ikke kommer i dette liv? (Se Hebr 11:8-13).

1 Mosebog 19:15-26

Som Jesu Kristi disciple bør vi flygte fra ugudelighed og ikke se os tilbage.

• Hvilke lektier føler du, at klassen kan lære af historien om Lots familie, der flygter fra Sodoma og Gomorra? En mulig lektie er foreslået i ældste Jeffrey R. Hollands udtalelse i »Yderligere ressourcer«. Du kan eventuelt dele den med klassen, når du har sammenfattet de begivenheder, der er beskrevet i 1 Mosebog 19:15-26. Hvordan eller i hvilke situationer ser vi os nogle gange »tilbage« (v. 26), når vi bør se fremad i tro på Frelseren? Klassens medlemmer kan måske fortælle om oplevelser, der illustrerer vigtigheden af ikke at se sig tilbage. Hvad føjer Lukas 9:62 til vores forståelse af dette princip?

  

  Flugten fra Sodoma og Gomorra, af Julius Schnorr von Carolsfeld

1 Mosebog 22:1-14

Abrahams villighed til at ofre Isak er et sindbillede på Gud og hans søn.

• Beretningen om Abrahams villighed til at ofre sin søn kan lære os noget om vor himmelske Faders offer af sin søn. En måde at undersøge beretningen på kan være at lade den ene halvdel af klassen tænke på 1 Mosebog 22:1-14 fra Abrahams og Gud Faderens perspektiv, mens den anden halvdel tænker på den fra Isaks og Jesu Kristi perspektiv. Bed klassen om at fortælle, hvilket indblik de får. Hvad lærer de især, der øger deres taknemmelighed for vor himmelske Fader og Jesus Kristus? Du kan som en del af denne drøftelse vise et billede af Abraham, der tager af sted med Isak for at ofre ham (Evangelisk kunst, nr. 9).

Yderligere ressourcer

»Tro er altid rettet mod fremtiden.«

Ældste Jeffrey R. Holland har sagt:

»Det er muligt, at Lots hustru så sig tilbage med en vis vrede mod Herren på grund af alt det, som han forlangte, at hun skulle forlade … Så det var ikke bare det, at hun så sig tilbage; hun så sig længselsfuldt tilbage. Med andre ord vejede hendes tilknytning til fortiden tungere end hendes tillid til fremtiden …

Jeg bønfalder jer om ikke at dvæle ved tider, som nu ligger bag os, eller længes forgæves efter gårsdagen, uanset hvor god den end var. Fortiden er der for at tage ved lære af den, ikke leve i den. Vi ser os tilbage for at hente gløderne fra strålende oplevelser, men ikke asken. Og når vi har lært det, vi skulle, og har taget de bedste oplevelser med os, så ser vi fremad og husker på, at tro altid peger mod fremtiden

… [Lots hustru] havde [ikke] tro. Hun tvivlede på Herrens evne til at give hende noget bedre end det, hun allerede havde. Tilsyneladende mente hun ikke, at noget, som lå ud i fremtiden, kunne være lige så godt, som det, hun lagde bag sig …

En … dvælen ved fortiden og tidligere fejltrin er bare ikke i orden! Det er ikke Jesu Kristi evangelium« (»Det bedste venter forude«, Liahona, jan. 2010, s. 17, 18, 20).

Gør undervisningen bedre

Lov velsignelser. Når du indbyder dem, du underviser, til at handle på det, de lærer, bær da også vidnesbyrd om de velsignelser, Gud har lovet dem, der gør det. (Se også Undervisning på Frelserens måde, s. 35).