Det Gamle Testamente 2022
27. juni-3.juli. 1 Kongebog 17-19: »Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham«


»27. juni-3.juli. 1 Kongebog 17-19: ›Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»27. juni-3.juli. 1 Kongebog 17-19«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

Profeten Elias står ved siden af det flammende alter

Profeten Elias kappes med Ba’als præster, af Jerry Harston

27. juni-3. juli

1 Kongebog 17-19

»Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham«

Formålet med skrifterne – og din undervisning – er at opbygge tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Lad dette formål lede de valg, du træffer om det, du vil undervise i, og hvilke spørgsmål du vil stille.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

For at hjælpe klassemedlemmerne til at dele indsigt i 1 Kongebog 17-19, kan du bede dem om at foreslå en titel til hvert af disse kapitler. Hvilke vers fik dem til at tænke på disse titler?

undervisningsikon

Undervis i læren

1 Kongebog 17:8-16; 19:19-21

En opfordring til at ofre os selv er en mulighed for at udøve vores tro.

  • Eksemplet med enken i Sarepta kan inspirere dine klassemedlemmer i perioder, hvor deres tro prøves. Du kan begynde med at bede dem om at nedskrive valg, der indebærer tro på Jesus Kristus. Derefter kan de læse beretningen i 1 Kongebog 17:8-16 og tale om, hvad denne beretning lærer dem om at udøve tro. Tilskynd klassemedlemmerne til at fortælle om deres følelser i forhold til enken, og hvordan hendes eksempel inspirerer dem til at udvise tro. Hvordan ligner hendes tro den tro, Elisa udviste i 1 Kongebog 19:19-21? Måske vil nogle klassemedlemmer gerne fortælle om ofre, de har bragt for Herren, og hvordan han har velsignet dem.

  • Beretningen om enken i Sarepta kan også lære os om de velsignelser, der følger af at ofre. Du kan bede klassemedlemmerne overveje, hvordan de ville reagere på udsagn som: »Jeg har ikke råd til at betale tiende« eller »Jeg har for travlt til at acceptere en omsorgsopgave.« Hvad kan vi lære af 1 Kongebog 17:8-16, der har at gøre med disse udsagn? Hvordan hjælper vores viden om Frelseren os, når vi bliver bedt om offerydelser? Her kan ældste Lynn G. Robbins’ råd i »Yderligere ressourcer« også hjælpe.

1 Kongebog 18:17-39.

»Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham.«

  • En drøftelse af 1 Kongebog 18:17-39 kan hjælpe klassemedlemmerne med at blive mere motiverede til at følge Jesus Kristus og stole på ham. Når du har gennemgået beretningen med klassen, kan du på tavlen skrive det spørgsmål, Elias stillede Israels folk: »Hvor længe vil I halte til begge sider?« (v. 21). Lad klassemedlemmerne fortælle, hvad de mener, dette spørgsmål betyder. Hvad kan være nogle af grundene til, at folket måske har »haltet« (hvilket også kan betyde at tøve eller vakle) mellem at følge Herren og følge Ba’al? Hvorfor er vi nogle gange ubeslutsomme i forhold til at følge Jesus Kristus? Klassemedlemmer kan fortælle om oplevelser, der har hjulpet dem med at vælge at følge Frelseren.

Profeten Elias står på klippen

En symbolsk afbildning af 1 Kongebog 19:11-12. Profeten, © Robert Booth Charles/Bridgeman Images

1 Kongebog 19:1-12

Herren taler ofte på stille, enkle måder.

  • Mange mennesker har problemer med at genkende, når Herren kommunikerer med dem. For at hjælpe klassemedlemmerne med at genkende Herrens stemme, kan du tilskynde dem til at læse 1 Kongebog 19:1-12 og tale om, hvad Elias lærte. Klassemedlemmerne kan fortælle om oplevelser, der har lært dem om forskellige måder, som Herren taler til dem på. Du kan også vise videoen »How Can I Feel the Holy Ghost More Often?« (fra »Face to Face with President Eyring and Elder Holland« (verdensomspændende foredrag for unge, 4. mar. 2017), ChurchofJesusChrist.org).

  • For at hjælpe til en drøftelse af udtrykket »en stille, sagte røst« kan du vise genstande (eller billeder af genstande), der kan hjælpe klassemedlemmerne med at tænke over udtrykket. Klassemedlemmer kan foreslå andre eksempler. Hvorfor er ordene »stille« og »sagte« gode måder at beskrive Åndens stemme på? Klassemedlemmerne kan finde andre beskrivelser i f.eks. Helaman 5:30; 3 Nefi 11:3-7; Lære og Pagter 6:22-23; 8:2-3; 9:8-9; 11:12-14; 36:2. De kan også dele andre skriftsteder, der handler om at genkende Ånden. Hvad foreslår disse skriftsteder, at vi gør for at høre Herrens stemme? Videoerne »Feeling the Holy Ghost« eller »Voice of the Spirit« kan være en hjælp (ChurchofJesusChrist.org).

    3:17
    2:3
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Enken i Sarepta.

Ældste Lynn G. Robbins har sagt: »Elias forstod læren om, at velsignelser kommer efter vores tro er blevet prøvet [se Eter 12:6; L&P 132:5]. Han var ikke selvisk. Som Herrens tjener var Elias der for at give og ikke tage [se 1 Kong 17:13-16] … En af grundene til, at Herren illustrerer læresætninger under de mest ekstreme omstændigheder, er for at fjerne undskyldninger. Hvis Herren forventer, at selv den fattigste enke giver nogle håndører, hvor efterlader det så alle dem, der synes, at det ikke er bekvemt eller let at give offerydelser?« (»Tiende – en befaling selv for de nødlidende«, Liahona, maj 2005, s. 35).

Gør undervisningen bedre

Bliv Åndens ydmyge redskab. »Jeres formål som lærer er ikke at komme med en imponerende præsentation, men hellere at hjælpe andre til at modtage påvirkning fra Helligånden, som er den sande lærer« (Undervisning på Frelserens måde, s. 10).