Det Gamle Testamente 2022
7.-13. november. Hoseas 1-6; 10-14; Joel: »Jeg vil …elske dem med glæde«


»7.-13. november. Hoseas 1-6; 10-14; Joel: ›Jeg vil …elske dem med glæde‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»7.-13. november. Hoseas 1-6; 10-14; Joel«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

brud og brudgom ved templet

7.-13. november

Hoseas 1-6; 10-14; Joel

»Jeg vil …elske dem med glæde«

Når du studerer og forbereder dig i denne uge, så overvej, hvilke af de smukke og opløftende budskaber fra Hoseas, der vil være mest til gavn for dem, du underviser.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Du kan anspore klassemedlemmerne til at fortælle om det, de har lært i ugens løb, ved at opfordre dem til at skrive et ord eller en sætning på tavlen, der inspirerede dem under deres studium. Lad dem fortælle, hvorfor disse ord eller sætninger betyder noget for dem. Du kan inddrage disse ord og sætninger i resten af drøftelsen.

undervisningsikon

Undervis i læren

Hoseas1-3; 14

Herren opfordrer os altid til at vende tilbage til ham.

  • Du kan eventuelt indlede en drøftelse af Hoseas 1-3 ved at skrive ægteskab på tavlen og bede klassemedlemmerne om at nævne ord, de associerer med ægteskab. Hvordan svarer det at indgå en pagt med Herren til at indgå et ægteskab? Hvordan svarer det at bryde den pagt til at være utro mod sin ægtefælle? (se Hos 2:5-7, 13). Klassen kan derefter snakke om, hvordan forholdet mellem Hosea og Gomer symboliserer forholdet mellem Herren og hans folk. Hvad lærer vi af Hoseas 2:14-23 og Hoseas 14 om Herrens kærlighed og nåde? Hvordan viser vi Herren vores kærlighed og loyalitet over for ham?

  • Hoseas 14 beskriver mange smukke løfter, Herren giver til Israels hus, hvis de vender tilbage til ham. Klassemedlemmerne kan eventuelt lede i dette kapitel efter disse løfter. Hvad sagde Herren, at han ville gøre? Hvad kan udtrykket »elske dem med glæde« betyde? (vers 4). Hvad lærer plantemetaforerne i vers 5-8 os om Herrens velsignelser til os, herunder velsignelsen ved omvendelse?

    knælende kvinde med en mands hånd på sit hoved

    Syndige Gomer, som repræsenterer Israel, blev tilbudt forløsning af Herren. Illustration af Deb Minnard, med tilladelse fra goodsalt.com

Hoseas 6:6; Joel 2:12-13

Hengivenhed mod Gud må føles indeni, ikke blot udtrykkes udadtil.

  • Hoseas 6:6 og Joel 2:12-13 henviser til dyreofringer og sønderrivelse af klæder som tegn på anger. Selv om sådanne skikke virker fremmedartede på os i dag, kan disse vers lede til en drøftelse af, hvad der er vigtigst for Herren. I kan eventuelt sammen læse Hoseas 6:6 og drøfte, hvad dette vers kan betyde. Bed nogle klassemedlemmer om at læse Matthæus 9:10-13 og andre om at læse Matthæus 12:1-8. Klassemedlemmerne kan derefter undervise hinanden i, hvordan disse begivenheder i Frelserens tjeneste hjælper os med at forstå det princip, vi kan lære af Hoseas 6:6. Hvordan kan vi efterleve dette princip i vore dage?

    I kan eventuelt også sammen læse Joel 2:12-13 og drøfte, hvad det betyder at sønderrive vores hjerte og ikke bare vores klæder. Hvad lærer vi af disse vers om, hvad det betyder at være Jesu Kristi sande disciple?

Joel 2-3

»Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker.«

  • Du kan begynde en drøftelse af Joel 2-3 ved at fortælle klassen, hvad Moroni sagde om denne profeti, da han besøgte Joseph Smith i 1823 (se Joseph Smith – Historie 1:41). Klassemedlemmerne kan eventuelt fortælle, hvordan de føler, at profetierne i Joel 3:1-5 går i opfyldelse i vores tid. I kan også drøfte, hvordan ældste David A. Bednars ord i »Yderligere ressourcer« relaterer sig til Joels profeti. Klassemedlemmerne kan eventuelt drøfte, hvad det betyder for dem at føle en udgydelse af Helligånden i deres daglige liv. Hvad kan vi gøre, hvis vi føler, at vi ikke modtager denne udgydelse? Hvordan kan vi hjælpe »[vores] sønner og døtre« til at få den? (vers 1).

yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

»Vi kan stole på, at Helligånden vil vejlede os.«

Ældste David A. Bednar har sagt:

»Vi gør det ofte svært for os selv at modtage personlig åbenbaring. Med det mener jeg, at pagtens løfte er, at når vi ærer vores pagter, kan vi have Helligånden som vores konstante ledsager. Men vi taler om det og opfører os, som om det er en sjælden begivenhed at høre Herrens røst gennem hans Ånd … [Ånden] bør være med os hele tiden. Ikke hver eneste brøkdel af et sekund, men hvis en person gør sit bedste – man behøver ikke at være perfekt – men hvis I og jeg gør vores bedste og ikke begår alvorlige overtrædelser, så kan vi altid regne med, at Helligånden vejleder os …

Vi lader til at tro, at Helligånden er dramatisk og stor og pludselig, når den jo er stille og lille og vokser over tid. I behøver ikke at indse, at I modtager åbenbaring i det øjeblik, hvor I modtager åbenbaring« (»Ældste David A. Bednar Discussion« [en aften med en generalautoritet, 7. feb. 2020], broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Gør undervisningen bedre

Vær imødekommende. Eleverne har brug for at vide, at de og deres åndelige udvikling betyder noget for dig. En god måde at vise dem dette på er ved at byde dem varmt velkommen, når de ankommer til undervisningen. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 15).