»21.-27. november. Jonas’ Bog; Mikas Bog: ›Du … holder af at vise godhed‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022 (2021)
»21.-27. november. Jonas’ Bog; Mikas Bog«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022
21.-27. november
Jonas’ Bog; Mikas Bog
»Du … holder af at vise godhed«
Vedvarende omvendelse kræver mere end en inspirerende søndagsskolelektion en gang hver 14. dag. Tilskynd klassemedlemmerne til at søge personlige åndelige oplevelser hele livet.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Overvej at skrive sætninger på tavlen såsom: En sandhed, jeg blev mindet om, Noget nyt, jeg lærte og Noget, jeg gerne vil lære mere om. Giv klassemedlemmerne tid til at gennemgå, hvad de læste i Jonas’ Bog og Mikas Bog, der passer på en af sætningerne på tavlen.
Undervis i læren
Jonas’ Bog 1-4; Mikas Bog 7:18-19
Herren er barmhjertig mod alle, der vender sig til ham.
At minde din klasse om Herrens barmhjertighed kan hjælpe dem med at føle hans kærlighed til dem og inspirere dem til at omvende sig. Du kan tilskynde klassen til at læse Mikas Bog 7:18-19 og skrive nogle hændelser fra Jonas’ Bog 1-4 på tavlen, der viser, at Herren holder af at vise godhed. Hvilke andre oplevelser af Guds barmhjertighed kan vi dele – fra skrifterne eller vores eget liv?
At opleve Herrens barmhjertighed kan inspirere os til at være mere barmhjertige. Her er en idé, der kan hjælpe dine klassemedlemmer med at lære om barmhjertighed af Jonas’ Bog. Du kan skrive et spørgsmål som dette på tavlen: Hvad kan Guds barmhjertighed, som vist i Jonas’ Bog 1-4, lære mig om at være mere barmhjertig? Hvert enkelt klassemedlem kan eventuelt vælge et kapitel at gennemgå og lede efter svar på dette spørgsmål. Giv klassemedlemmerne tid til at tænke over muligheder, de har haft, for at erstatte fordømmende holdninger med barmhjertige over for sig selv eller andre.
Alle Guds børn har brug for at høre om evangeliet.
-
En måde at lære noget af Jonas’ historie på, er, at sammenligne den med beretninger om missionærer i Mormons Bog. Overvej at lave to kolonner på tavlen med overskrifterne Jonas og Alma og Mosijas sønner. Inviter klassen til at sammenligne Jonas’ holdning til at skulle belære folket i Nineve (se Jon 1; 3-4) med Mosijas’ sønners holdning til at skulle belære lamanitterne (se Mos 28:1-5; Alma 17:23-25). Hvad lærer vi af denne øvelse om at dele evangeliet med alle Guds børn?
-
Lige som Jonas tøver mange af os med at tilskynde andre til at vende sig til Herren. Hvad kan være nogle mulige grunde til, at Jonas flygtede fra sin kaldelse til at advare folket i Nineve? Hvorfor tøver vi nogle gange med at fortælle om evangeliet? Klassemedlemmerne kan fortælle om, hvordan Frelseren har hjulpet dem, når de har overvundet deres betænkelighed. Rådet fra præsident Henry B. Eyring i “Yderligere ressourcer” kan hjælpe klassemedlemmerne med at finde frem til principper, der kan styrke vores forsøg på at fortælle om evangeliet.
“Hvad [kræver] Herren … af dig?”
-
Mikas Bog 6:6-7 nævner flere forskellige elementer af gamle jødiske ritualer. Men nogle ting er vigtigere for Gud end ydre ceremonier. Tilskynd klassemedlemmerne til at finde disse vigtige ting i vers 8. Klassemedlemmerne kan måske finde nøglesætninger i dette vers og drøfte, hvad hver sætning betyder. De kan derefter vælge sig en yndlingssætning, finde relaterede skriftsteder i Guide til skrifterne eller en relateret salme i salmebogen og dele, hvad de har lært. Hvorfor er disse principper vigtige for Herren?
Yderligere ressourcer
Kærlighed, eksempel og vidnesbyrd.
Efter at have drøftet Jonas’ advarsel til folket i Nineve, delte præsident Henry B. Eyring en oplevelse, hvor hans mor gav ham en advarsel:
“Jeg kan stadig huske, at min mor talte blidt til mig en lørdag eftermiddag, da jeg som dreng bad hende om lov til at gøre noget, som jeg mente var helt rimeligt, og som hun vidste var farligt. Jeg er stadig forundret over den styrke, hun fik, antageligvis fra Herren, til med så få ord at få mig til at ændre mening. Så vidt jeg husker, sagde hun: ›Ja, det kunne du vel gøre. Men valget er dit.‹ Den eneste advarsel lå i den vægt, hun lagde på ordene kunne og valget. Men det var nok for mig.
Hendes evne til at advare med så få ord udsprang af tre ting, som jeg vidste om hende. For det første vidste jeg, at hun elskede mig. For det andet vidste jeg, at hun havde stået i samme situation og var blevet velsignet ved tage den rigtige beslutning. Og for det tredje havde hun tilkendegivet sit sikre vidnesbyrd for mig om, at det valg, jeg var nødt til at træffe, var så vigtigt, at Herren ville fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg spurgte ham. Kærlighed, eksempel og vidnesbyrd: Det var nøglerne den dag« (»Lad os hæve vores advarselsrøst«, Liahona, jan. 2009, s. 3).