»Proklamationen om genoprettelsen: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Proklamationen om genoprettelsen«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Proklamationen om genoprettelsen
Proklamationen om genoprettelsen
Overblik
Under sin jordiske tjenestegerning oprettede Frelseren sin kirke på jorden og kaldte sine apostle til at lede den. Apostlene blev til sidst slået ihjel, hvilket førte til en periode kendt som det store frafald. Vor himmelske Fader og Jesus Kristus indledte processen med at gengive evangeliet til jorden ved at vise sig for profeten Joseph Smith i 1820. 200-året for det første syn blev fejret i 2020 i »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden«. Joseph Smith nedskrev de åbenbaringer, han modtog fra Herren, og mange af dem findes i Lære og Pagter, der tjener som et vidnesbyrd om, at Jesus Kristus taler i vore dage.
Anspor til at få en vane med dagligt skriftstudium Få ting, som lærere kan gøre, vil have en stærkere og mere langvarig positiv indflydelse på deres elever end at hjælpe dem til at lære at elske skrifterne og studere dem dagligt. En måde at gøre det på er at bede eleverne om at sætte et læsemål og lægge en personlig plan for at studere hver dag. Se mere om, hvordan Frelseren gjorde dette i afsnittet »Frelseren opfordrede andre til at lære ham at kende ved at studere hans ord« i Undervisning på Frelserens måde: For alle, der underviser i hjemmet og i Kirken, 2022. Du kan også se et eksempel på, hvordan man gør dette, i denne uges lektion med titlen »Indledning til Lære og Pagter«.
Forbered undervisningen
Følgende information giver dig forslag til, hvad du måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.
Det store frafald
Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at forstå behovet for en genoprettelse af Jesu Kristi sande kirke i de sidste dage.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde betydningen af frafald ved at bruge appen Evangelisk bibliotek eller andre tilgængelige hjælpekilder. Tilskynd dem til at møde op til lektionen, forberedte på at fortælle om, hvad de har lært.
-
Videoer: »Dispensations: The Pattern of Apostasy and Restoration« (6:52)
»Genoprettelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden«
Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at føle sandheden og vigtigheden af den vedvarende gengivelse af Jesu Kristi evangelium.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op forberedte på at fortælle om de velsignelser ved Jesu Kristi gengivne evangelium, der betyder mest for dem.
-
Genstand der skal medbringes til undervisningen: Kopier af En tohundredeårsproklamation om genoprettelsen til elever, der måske ikke har adgang digitalt (hvis de ikke har studiebøger, der indeholder den)
-
Videoer: »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredårsproklamation til verden« (9:24, se fra tidskode 0:00 til 2:21)
Indledning til Lære og Pagter
Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at forberede sig til at lære Frelseren bedre at kende, når de begynder deres studium af Lære og Pagter.
-
Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at finde nogle af deres yndlingsskriftsteder fra Lære og Pagter og forberede sig på at forklare, hvorfor disse skriftsteder betyder noget for dem.