»Lektion 1 - Det store frafald: Behovet for en genoprettelse af Frelserens kirke,« Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte,, 2025
»Det store frafald,« Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 1: Proklamation om genoprettelsen
Det store frafald
Behovet for en genoprettelse af Frelserens kirke
Jesus Kristus oprettede sin kirke under sin jordiske tjenestegerning. Efter sin død og opstandelse bemyndigede Frelseren sine apostle til at vejlede Kirken med hans præstedømmemyndighed og hans nøgler. På grund af intens forfølgelse og apostlenes død blev folk efterladt uden guddommelig vejledning fra levende profeter. Jesu Kristi lærdomme og lære blev ændret, hvilket resulterede i en periode, der blev kaldt det store frafald. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå behovet for en genoprettelse af Jesu Kristi sande kirke i de sidste dage.
Mulige læringsaktiviteter
Tilværelsen før genoprettelsen
Overvej at bede eleverne om at drøfte følgende spørgsmål med en makker eller en lille gruppe. I kan også bede eleverne om at drøfte mere detaljerede spørgsmål, såsom hvilket arbejde og fritidsaktivitet de kunne have haft, hvor de kunne have boet, hvordan deres hus kunne have set ud, og hvilken slags mad de kunne have spist.
Den supplerende aktivitet »Forestil jer den religiøse forvirring under det store frafald« kan også bruge i denne del af lektionen.
Forestil jer, at I levede i år 1800 i stedet for i dag.
-
Hvordan ville jeres liv have været anderledes?
Forklar, at en forskel ville have været at leve uden Jesu Kristi evangelium på jorden. Hjælp eleverne til at tænke over, hvordan det kan have været, ved at stille spørgsmål som følgende:
-
Hvordan kan jeres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus have set ud?
-
Hvilke spørgsmål eller bekymringer kan I have haft?
Det store frafald
For at hjælpe eleverne til at forstå nogle af de begivenheder, der førte til det store frafald, kan I bede dem om at fortælle, hvad de ved om disse begivenheder eller bruge noget af den følgende sammenfatning. I kan også bruge videoen » What Is the Restoration? « fra tidskode 0:32 til 2:08. Videoen findes på ChurchofJesusChrist.org.
Frafald finder sted, når folk vender sig bort fra evangeliets sande lære og afviser Herrens bemyndigede tjenere. En periode med frafald fandt sted i den tid, der fulgte Det Nye Testamentes periode, efter Frelseren oprettede sin kirke og bemyndigede sine apostle til at lede den.
»Efter Frelserens og hans apostles død korrumperede mennesker evangeliets principper og foretog ubemyndigede ændringer i Kirkens organisation og ordinancer i præstedømmet. Efter dette omfattende frafald trak Herren præstedømmets myndighed tilbage fra jorden« (Se Tro mod Sandheden: Et Evangelisk Opslagsværk, »Frafald,« topics.ChurchofJesusChrist.org).
Læs følgende skriftsteder og se efter de forhold, der fandtes på jorden under det store frafald.
Eleverne kan studere disse vers individuelt eller sammen med en gruppe. Hver gruppe kan også få til opgave at studere et sæt vers og fortælle klassen, hvad de har fundet frem til.
Brug spørgsmål som følgende til at drøfte, hvad eleverne har lært af disse vers. Som en del af denne drøftelse kan det være vigtigt at forklare, at selvom Frelserens kirke og myndighed ikke var på jorden under det store frafald, var der mange personer, der levede i den tid, der elskede Gud og stræbte efter trofast at følge ham i overensstemmelse med den forståelse, de havde.
-
Hvilke ord eller vendinger fandt I, der beskriver, hvordan verdens tilstand var under det store frafald?
-
Hvordan kan det, ikke at have adgang til Jesu Kristi sande evangelium, sammenlignes med en hungersnød? Hvad tilbyder Jesus Kristus og hans evangelium, der bringer liv og næring til verden?
-
Hvorfor tror I, det er vigtigt at forstå det store frafald og dets konsekvenser?
Som svar på det forrige spørgsmål kan eleverne sige noget lig følgende sandhed: Jesu Kristi lære og myndighed måtte gengives for at overvinde følgerne af det store frafald. Overvej at skrive denne sandhed på tavlen.
Gengivelsen af Frelserens evangelium
Mange gange i verdenshistorien har vor himmelske Fader hjulpet sine børn, der er faldet fra, ved at kalde profeter til at etablere sandheden og forkynde evangeliet. I vores uddeling indledte han gengivelsen af evangeliet gennem profeten Joseph Smith (se JS-H 1:15-20; L&P 1:17).
Den næste lektion, »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden«, giver eleverne mulighed for at studere mere om gengivelsen af Frelserens evangelium i de sidste dage.
Hjælp eleverne til at se Guds mønster for at velsigne sine børn med evangeliet efter perioder med frafald ved eventuelt at vise videoen » Uddelinger: Mønstret med frafald og genoprettelse «) (6:52), som findes på ChurchofJesusChrist.org. Bed eleverne om at tænke over, hvad de lærer eller føler i forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, mens de ser videoen.
Uddelinger: Mønstret med frafald og genoprettelse
-
Hvad lærer vor himmelske Faders og Jesu Kristi villighed til at gengive evangeliet til jorden i perioder med frafald jer om dem?
-
Hvad tilvejebringer Jesu Kristi gengivne evangelium, som hjælper jer til at vokse åndeligt?
Forklar det store frafald og behovet for genoprettelsen
Hjælp eleverne til at vise deres forståelse af det, de har lært, ved at overveje at fortælle om følgende scenarie og give eleverne mulighed for at reagere på det.
Forestil jer, at I har en ven, der ikke er medlem af Kirken, men er nysgerrig omkring jeres tro. Efter nogen drøftelse siger jeres ven: »Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der er så mange kristne kirker på jorden? Jeg forstår ikke, hvordan folk kan beslutte, hvilken kirke de vil tilhøre, når der er så mange.«
Lav i jeres studiebog et kort oplæg, der indeholder skriftsteder og forslag, som I kan dele, og som kan hjælpe jeres ven. Sørg for at medtage det, I har lært i dag om det store frafald og behovet for genoprettelsen. Prøv at bruge jeres egne ord til at udtrykke, hvorfor en genoprettelse af Frelserens lære, myndighed og kirke var nødvendig for at overvinde følgerne af det store frafald.
Overvej at bære jeres vidnesbyrd om de sandheder, I har drøftet i denne lektion. Eleverne kan tilskyndes til at bede Gud om at få en mulighed for at fortælle en anden om, hvad de har lært i dag, samt vigtigheden af genoprettelsen.