»Lære og Pagter 37-40: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Lære og Pagter 37-40«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lære og Pagter 37-40
Lære og Pagter 37-40
Oversigt
Da budskabet om Frelserens evangelium blev accepteret af mange i Ohio, oplevede Kirkens medlemmer i New York alvorlig forfølgelse. I en åbenbaring til profeten Joseph Smith befalede Herren Kirkens medlemmer at samles i Ohio. Herren instruerede sine hellige i at agte hinanden som sig selv og at være forenede. James Covel, en metodistpræst, indgik en pagt om at adlyde det, Herren ville befale ham gennem Joseph Smith. Men da han havde fået befalingen om at blive døbt og samles med de hellige i Ohio, afviste han åbenbaringen.
Brug profeters ord til at fremhæve lære og principper. Levende profeter og apostle underviser, forklarer og udlægger den lære og de principper, der undervises om i de hellige skrifter. Brug af profetiske ord kan hjælpe eleverne til bedre at forstå og efterleve Jesu Kristi evangelium. Se mere om, hvordan Frelseren gjorde dette, i »Frelseren underviste ud fra skrifterne« i Undervisning på Frelserens måde. Et eksempel på, hvordan du kan øve dig på dette, findes i lektionen »Lære og Pagter 38:15-27, 34-42«.
Forbered undervisningen
Følgende information giver dig forslag til, hvad du måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.
Lære og Pagter 37; 38:1-9, 28-33
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvorfor Frelseren befaler sit folk at samles.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op i klassen for at søge inspiration samt vejledning til deres personlige liv fra vor himmelske Fader.
-
Materialer: Et bundt med små pinde og en stor pind
Lære og Pagter 38:15-27, 34-42
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at blive som Frelseren ved at værdsætte andre og søge enighed.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på grupper, de tilhører, og spørge nogen i den gruppe, hvad de føler er nødvendigt for at skabe enighed. Eleverne kan tale med et familiemedlem, en kvorums- eller klasseleder, en lærer eller en træner.
-
Materialer: Farvede stykker papir, som eleverne kan bruge til at organisere grupper
-
Videoer: »One in Christ« (4:48); »Kristi fred ophæver fjendskab« (12:39, se fra tidskode 4:49 til 6:32)
Lære og Pagter 39-40
Formål med lektionen: Hjælp eleverne til at føle et ønske om at indgå og holde pagter med Jesus Kristus for at få større adgang til hans kraft.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan indgåelse af hellige pagter har givet dem kraft. Hvis det er nødvendigt, kan de bede et familiemedlem, en ven eller en kirkeleder om at fortælle om velsignelser, der kommer af at indgå pagter.
-
Materialer: En elpære og en lampe
-
Video: »Overvind verden og find hvile« (18:31, se fra tidskode 4:21 til 5:39)
Vurder jeres læring 3
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at huske og evaluere, hvordan deres oplevelser med at studere Lære og Pagter hidtil har hjulpet dem til at vokse åndeligt
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at se på billeder af sig selv, da de var yngre, og tænke over, hvordan de er vokset og har forandret sig. Du kan bede eleverne om at medbringe et billede, de kan vise i klassen.
-
Materialer: En side om side-sammenligning af billeder, der viser vækst