Seminar
Lektion 55 – Lære og Pagter 41:1-12: Herren fryder sig ved at velsigne os


»Lektion 55 – Lære og Pagter 41:1-12 Herren fryder sig ved at velsigne os«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, (2025)

»Lære og Pagter 41:1-12«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 55: Lære og Pagter 41-44

Lære og Pagter 41

Herren fryder sig ved at velsigne os

Jesus Kristus hilser på en blind mand

Da profeten forenede sig med de trængte hellige i Ohio, vidnede Herren om, at han fryder sig ved at velsigne dem, der hører ham. Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at føle sig sikre på, at Herren vil velsigne dem, når de hører og adlyder ham.

Mulige læringsaktiviteter

Hvor sikre er I på …?

Tegn en grafik som den følgende på tavlen:

Tillidsskala

Peg på højre side af skalaen. Bed eleverne om at fortælle noget, de føler sig sikre på, og hvorfor.

Skriv følgende udtalelse på tavlen: Herren vil velsigne os, hvis vi hører og adlyder ham. Bed eleverne om at bruge skalaen til at rangere deres tillid til dette udsagn på en skala fra 1 til 5 (1 = ikke sikker, og 5 = meget sikker). Bed eleverne om at tænke over, hvorfor de rangerede deres selvtillid sådan, som de gjorde.

  • Hvilken forskel kan det gøre at føle sig meget sikker på, at Herren vil velsigne jer?

Bed eleverne om at søge hjælp fra Herren til at øge deres tillid til, at han vil velsigne dem, når de stræber efter at høre og adlyde ham.

Herrens holdning til at velsigne os

I december 1830 befalede Herren de hellige at flytte til Ohio (se L&P 37:3). Kort tid efter, i januar og februar 1831, rejste profeten Joseph Smith og hans hustru, Emma, hundredvis af kilometer til Kirtland i Ohio. Profeten modtog derefter åbenbaring, der gav nogle instruktioner, da de hellige fra andre områder begyndte at slå sig ned i Kirtland.

Læs Lære og Pagter 41:1, og se efter Herrens holdning til at velsigne dem, der hører ham.

ØvelsesikonHjælp eleverne til at genkende Herrens indflydelse: Du kan finde flere øvelser til at genkende Herrens indflydelse i skrifterne og i deres eget liv i »Stil spørgsmål, der fokuserer på at forbinde Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed med de sandheder, der undervises i« under »Hjælp eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv«, der findes i Lærerudviklingsfærdigheder: Fokus på Jesus Kristus. Idet eleverne fortæller, hvad de har fundet frem til, skriver du følgende sandhed på tavlen: Herren fryder sig ved at velsigne dem, der hører ham. Du kan eventuelt opfordre eleverne til at markere denne sandhed i deres skrifter.

  • Hvad tror I, at det vil sige at fryde sig ved noget?

  • Hvad mener I, er nogle af de »største af alle Guds gaver«? (L&P 14:7).

  • Hvad er nogle måder, vi kan høre ham på?

Lyt til elevernes svar. Hvis det er nyttigt, kan du bede eleverne om at læse følgende udtalelse og se efter måder, hvorpå vi kan høre Herren.

Præsident Russell M. Nelson har sagt:

Præsident Russell M. Nelson

Det kræver en bevidst og konsekvent indsats at fylde vores dag med hans ord, hans lærdomme, hans sandhed …

Vi kan gå til skrifterne. De lærer os om Jesus Kristus og hans evangelium, hans forsonings storhed og vor Faders store plan for lykke og forløsning … Når vi mætter os med Kristi ord dagligt, vil Kristi ord fortælle os, hvordan vi skal reagere på vanskeligheder, som vi aldrig troede, vi ville møde.

Vi kan også høre ham i templet. Herrens hus er et hus for læring. Der underviser Herren på sin egen måde …

Og til sidst hører vi ham, når vi giver agt på profeters, seeres og åbenbareres ord. Jesu Kristi ordinerede apostle vidner altid om ham. De viser vejen, når vi går igennem jordelivets hjertevridende labyrint (Russell M. Nelson, »Hør ham«, Liahona, maj 2020, s. 89-90)

Overvej at bede eleverne om at gennemgå vers 1 for at se, hvad der sker med dem, der nægter at høre Herren. Det kan være en hjælp at påpege, at ordet »forbandelser« i dette vers henviser til domme eller konsekvenser.

  • Hvorfor er det vigtigt at vide, at det kan føre til negative konsekvenser at nægte at høre Herren?

Eksempler på, at Herren velsigner dem, der hører ham

Tilskynd flere elever til at dele deres svar på følgende spørgsmål. Når de fortæller om deres begejstring og kærlighed, kan det hjælpe dem til at forholde sig til Herrens fryd. Det kan også være en god mulighed for at lære dine elever bedre at kende.

  • Hvad elsker eller fryder I jer ved?

Forklar, at der er mange eksempler på, at Herren virkelig fryder sig ved at velsigne dem, der hører ham.

Læs følgende vers og se efter, hvordan Herren velsigner sine hellige, når de hører ham.

Overvej at dele klassen op i grupper for at læse versene og besvare de tilhørende spørgsmål. Eleverne kunne derefter fortælle hinanden, hvad de har lært.

Lære og Pagter 41:2-5

  • Hvordan kan modtagelse af Herrens lov eller vejledning være en velsignelse? (Se v. 3).

  • Hvordan kan det hjælpe os at adlyde Herrens lov og blive bedre Kristi disciple? (Se v. 5).

I kan høre præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) fortælle om et nutidigt eksempel på, hvordan Herren velsignede en, der hørte og adlød ham, i videoen »We Walk by Faith«, der findes på ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 7:30 til 12:39.

2:3

We Walk by Faith

We reach toward the unknown, but faith lights the way. If we will cultivate that faith, we shall never walk in darkness.

Yderligere eksempler

Bed eleverne om at lede efter eller tænke på mindst to andre eksempler, der opbygger deres tillid til, at Herren vil velsigne dem, der hører ham. Tilskynd dem til at søge Herrens vejledning til at finde eksempler, der vil velsigne dem og klassen.

  1. Find et eksempel fra skrifterne. Dette kan være:

    1. En beretning om engang, hvor Herren velsignede dem, der hørte og adlød ham. (Nogle eksempler er som følger: Noa bygger arken og bliver reddet fra vandfloden (se 1 Mos 6-8); Debora adlyder Herrens befaling om at befri Israel fra fangenskab (Dom 4:1-8, 13-15); Maria accepterede rollen som Frelserens mor og følte Herrens velsignelser (Luk 1:38, 46-49); Nefi fik bronzepladerne (se 1 Ne 3-5); Joseph Smith var i stand til at beskytte pladerne (se JS-H 1:46, 60); Joseph Smith og Oliver Cowdery døber hinanden efter at have modtaget Det Aronske Præstedømme og modtager derefter en tilkendegivelse fra Helligånden (se JS-H 1:68-74)).

    2. Et eller flere vers, der vidner om, at Herren vil velsigne os, når vi hører og adlyder ham. (Nogle eksempler er Mal 3:10; 1 Joh 3:22; Jar 1:9; Mosi 2:41; L&P 19:38; 82:10; 89:1, 18-21; 130:21).

  2. Tænk på endnu et eksempel. Dette kan være:

    1. En personlig oplevelse, hvor Herren har velsignet jer.

    2. En oplevelse fra en ven eller en af jeres kære.

    3. En tale fra generalkonferencen.

    4. En video på ChurchofJesusChrist.org.

Bed eleverne om at skrive deres eksempler på hvert sit stykke papir. Fortæl eleverne, at det, de skriver, måske vil blive delt med resten af klassen. Saml papirerne sammen, bland dem, og træk derefter nogle ud, eller bed en elev om at gøre det. Du kan eventuelt læse et eksempel ad gangen og spørge, om eleven, der skrev det, er villig til at fortælle, hvorfor de valgte det eksempel. Spørg, hvordan eksemplet kan øge elevens tillid til, at Herren vil velsigne dem, når de hører ham. Idet eleverne fortæller, takker du dem for deres indsats og prøver at hjælpe dem til at føle vigtigheden af at dele deres tanker og oplevelser i klassen.

Afslut denne lektion ved at nedskrive jeres tanker og følelser om, at Herren velsigner os, når vi hører ham. Føler I jer sikre på, at han vil velsigne jer? Hvad kan I gøre for at øge jeres tillid?

Overvej at bede eleverne om at fortælle, hvad de har lært og følt i klassen i dag. Del dit vidnesbyrd om og tillid til, at Herren vil velsigne os, når vi hører ham.