»Lektion 61 – Lære og Pagter 46:1-6: ›I skal ikke vise nogen bort‹«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Lære og Pagter 46:1-6«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 61: Lære og Pagter 46-48
Lære og Pagter 46:1-6
»I skal ikke vise nogen bort«
I 1831 begyndte nogle hellige på grund af forfølgelser og forstyrrelser en praksis med kun at tillade kirkemedlemmer at deltage i gudstjenesten. Da Joseph Smith var bekymret over dette og andre anliggender, bad han om vejledning, og modtog den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 46. I denne åbenbaring befalede Frelseren Kirkens medlemmer at byde alle, der »oprigtigt søger efter riget« (L&P 46:5), velkommen til gudstjenesten. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forbedre deres indsats for at skabe et imødekommende miljø ved Kirkens møder.
Mulige læringsaktiviteter
Byd alle velkommen
Overvej at vise et billede af en lokal kirkebygning med et skilt med ordene »Gæster er velkomne«. Du kan også bare skrive ordene på tavlen. Videoen »Welcome« (1:05) kan være nyttig til at forberede eleverne til dagens drøftelse.
Velkommen ComeUntoChrist.org
Overvej, hvorfor I tror, at dette skilt ofte findes på kirkebygninger, der tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
-
Hvordan kan det at føle sig velkommen i kirken bidrage til, at en person får en god oplevelse af gudstjenesten?
Overvej at vise følgende spørgsmål og bede eleverne om stille at bedømme sig selv på en skala fra 1 (Aldrig) til 5 (Altid). De kan notere deres svar i deres studiebog.
-
Hvor velkommen føler du dig i din menighed, gren eller seminarklasse?
-
Hvor ofte prøver du at lære andre bedre at kende i kirkesammenhænge?
-
Føler du, at dine venner og andre mennesker i ditnabolag ville føle sig velkomne ved kirkemøderne?
Når I studerer i dag, så se efter de af Frelserens lærdomme, som I kan bruge til at hjælpe jer og andre til at føle sig velkomne i kirken.
Herrens instruktioner om at byde andre velkommen
Del følgende sammenfatning for at hjælpe eleverne til at forstå baggrunden for de vers, de skal studere i Lære og Pagter 46.
I 1831 var der en bekymring over, at nogle medlemmer af Kirken havde nægtet folk, der ikke var medlemmer, at deltage i Kirkens gudstjenester. Denne praksis kom som følge af, at Kirkens fjender forstyrrede gudstjenesterne. Da Joseph Smith bad om vejledning, åbenbarede Herren vigtige lærdomme om, hvordan de hellige burde lede deres møder.
Læs Lære og Pagter 46:1-6, og se efter Frelserens instruktioner vedrørende folk, der ønskede at deltage i kirkemøder.
-
Hvad lærer I af disse vers om, hvordan Herren ønsker, at vi behandler andre ved vores kirkemøder?
Eleverne kan finde frem til en sandhed lig følgende: Herren har befalet os at byde alle velkommen ved vores kirkemøder.
For at understrege vigtigheden af denne sandhed kan det være nyttigt at lade eleverne læse 3 Nefi 18:22-25. Du kan også lade eleverne læse afsnittet med overskriften »Behandl alle som Guds barn« i afsnittet »Elsk Gud, elsk jeres næste« i Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022, s. 12.
-
Hvorfor tror I, at det er så vigtigt for Frelseren, at folk bydes velkommen i hans kirke?
-
Hvilke udfordringer i vore dage kan gøre det svært for nogen at føle sig velkommen ved kirkemøder?
-
Hvilke specifikke ting kan vi gøre for at hjælpe andre til at føle sig velkomne ved vores kirkemøder?
Som en del af drøftelsen af det forrige spørgsmål kan du overveje at vise videoen »Inviting Others to ‘Come and Stay’« (1:39), som findes på ChurchofJesusChrist.org.
Invitere andre til at »Komme og blive«
Jesus Kristus var et eksempel på at byde alle velkommen
Frelseren er det fuldkomne eksempel på at invitere alle og byde alle velkommen. Find et eller flere eksempler fra skrifterne på, at Jesus er imødekommende og kærlig over for alle.
Hvis eleverne har brug for yderligere vejledning, kan du henvise dem til skriftsteder som Matthæus 9:9-13; 19:13-15; Lukas 19:1-10 eller 3 Nefi 11:12-15. Overvej at bede eleverne om at fortælle, hvad de har fundet ud af, og at drøfte deres svar på følgende spørgsmål. Du kan bede eleverne om at lave nogle noter i deres studiebog med forslag til, hvordan de kan følge Frelserens eksempel.
Fremhæv Jesu Kristi eksempel: Få mere hjælp til at bede eleverne om at se, hvordan Frelseren er et eksempel på det, de lærer, i oplæringen med titlen »Fremhæv Jesu Kristi eksempel«, der findes i Lærerudviklingsfærdigheder: Fokus på Jesus Kristus.
Følgende spørgsmål kan bruges til at hjælpe eleverne til at fortælle, hvad de har lært og følt.
-
Hvordan så I Frelserens eksempel, at hans kærlighed gjorde en forskel for de mennesker, han interagerede med?
-
Hvad har I lært om Frelseren af det, I har studeret, som I kan prøve at efterligne i jeres eget liv?
Overvej at bede eleverne om at tænke over og fortælle om oplevelser, de har haft, hvor de har set det gode, der kan komme af at hjælpe andre til at føle sig velkomne ved vores kirkemøder. Du kan også fortælle om en oplevelse fra dit eget liv.
Anvendelse af Frelserens lærdomme
Læg en plan for at anvende Frelserens befaling om at hjælpe alle til at føle sig velkomne ved kirkemøder. Skriv jeres plan ned i jeres studiebog. Måske kan følgende spørgsmål hjælpe jer med jeres plan:
-
Hvordan kan I specifikt anvende Frelserens råd, som I har studeret i dag?
-
Hvad kan I selv gøre for at føle jer mere velkomne ved kirkemøder?
Overvej at bede eleverne om at gøre deres bedste for at handle på de tilskyndelser, de har haft, og den plan, de har lagt i dag. Tilskynd eleverne til at stræbe efter at være opmærksomme på behov hos folk omkring dem. Det kan være passende at bede eleverne om at fortælle klassen om deres oplevelser med at byde andre velkommen i løbet af en efterfølgende lektion.