Seminar
Lektion 94 – Lære og Pagter 84:1-32: »Guddommelighedens kraft«


»Lektion 94 – Lære og Pagter 84:1-32: ›Guddommelighedens kraft‹«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 84:1-32«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 94: Lære og Pagter 84

Lære og Pagter 84:1-32

»Guddommelighedens kraft«

ordinancer

Da en gruppe ældster vendte hjem fra deres mission, mødtes de med profeten Joseph Smith. Mens de bad sammen, modtog profeten en åbenbaring, der gav indsigt i »guddommelighedens kraft« (L&P 84:20), der er tilgængelig for både kvinder og mænd gennem præstedømmeordinancer. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle vigtigheden af at modtage guddommelighedens kraft, som Jesus Kristus tilbyder gennem sine præstedømmeordinancer.

Mulige læringsaktiviteter

Præstedømmeordinancer

I kan eventuelt vise følgende udtalelse af ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed eleverne om at fortælle, hvad de føler i forhold til hans spørgsmål, og hvordan de ville besvare dem.

Ældste Neil L. Andersen

På mine rejser som medlem af De Tolv Apostles Kvorum har jeg mødt unge i hele verden. Mange af dem kæmper med virkelige bekymringer: »Vil Gud hjælpe mig? Vil han vejlede mig mit liv? Hvordan kan jeg få den hjælp, vejledning og fred, jeg har brug for?« (Se Neil L. Andersen, »Guddommelighedens kraft gennem præstedømmets ordinancer og velsignelser«, Til styrke for de unge, aug. 2021, s. 10)

  • Tænk tilbage på tidspunkter i jeres liv, hvor I havde brug for hjælp, vejledning og fred. Hvad gjorde eller kunne I have gjort for at søge Guds hjælp og vejledning?

Læs resten af ældste Neil L. Andersens udtalelse og se efter en ting, Gud har givet for at hjælpe os.

Ældste Neil L. Andersen

Mine kære unge venner, Gud vil hjælpe jer, og han står klar til at velsigne jer. Som vores kærlige Fader, har han givet os ordinancer, der hjælper os til at føle hans kraft i vores liv – guddommelighedens kraft. (Neil L. Andersen, »Guddommelighedens kraft gennem præstedømmets ordinancer og velsignelser«, Til styrke for de unge, aug. 2021, s. 10)

Eleverne har måske ikke tænkt over, hvordan ordinancer kan hjælpe dem i deres liv. I kan bede eleverne om at reflektere over deres tanker og følelser i forhold til ordinancer. Og I kan vise følgende selvevaluering:

Hvordan vil I vurdere jeres tillid til følgende udtalelser på en skala fra 1-5 (1 = lavest, 5 = højest):

  • Jeg ved, hvad præstedømmeordinancer er.

  • Jeg ved, hvordan Gud allerede har velsignet mig gennem præstedømmeordinancer.

  • Jeg forbereder mig bevidst på at modtage den næste ordinance i mit liv.

Bed eleverne om at være modtagelige for indtryk fra Helligånden, når de studerer afsnit 84 og lærer mere om Guds kraft, der kan komme ind i deres liv gennem præstedømmeordinancer.

Templet og præstedømmet

Overvej, hvordan I kan dele følgende oplysninger med eleverne:

I september 1832 vendte missionærer tilbage til Kirtland i Ohio efter at havde forkyndt evangeliet i den østlige del af USA. Mens de var genforet modtog profeten Joseph Smith den åbenbaring, der er optegnet i Lære og Pagter 84. I denne åbenbaring gav Herren de hellige en større forståelse af præstedømmet. Læs Lære og Pagter 84:1-5, og se efter, hvad Herren bad de hellige om at prioritere, da de byggede byen Det Ny Jerusalem.

  • Hvorfor synes I, at det er betydningsfuldt, at Herren vil indlede en åbenbaring om præstedømmet ved at undervise om vigtigheden af templer?

Hvis eleverne ikke nævner det, kan I påpege, at der i templet udføres præstedømmeordinancer, der er nødvendige for vores frelse og ophøjelse.

I kan eventuelt fortælle eleverne, at Herren i vers 6-18 erklærede, at hans præstedømme blev overdraget til Adam og fortsatte til Moses’ tid. Jesus Kristus overdrog også præstedømmet til Aron og hans efterkommere. I kan eventuelt påpege, at hans præstedømme fortsætter i Jesu Kristi genoprettede kirke i dag. Al præstedømmemyndighed, herunder den, der kræves for at udføre tempelordinancer, kommer fra Jesus Kristus.

Guddommelighedens kraft tilkendegives gennem ordinancer.

Dette kan være et godt tidspunkt til at spørge eleverne om, hvad en ordinance er. Hvis de har svært ved at forklare det, kan I bede dem om at bruge skriftstudiehjælp til at finde ud af det. Hjælp dem til at finde ud af, at en ordinance er en hellig og formel gerning eller ceremoni, der udføres ved præstedømmets myndighed. Nogle ordinancer er afgørende for vores ophøjelse.

I kan skrive præstedømmeordinancer på tavlen, såsom dåb, nadver, trøstende og vejledende velsignelse, patriarkalsk velsignelse, konfirmation og Helligåndsgaven, tempelbegavelse og tempelbesegling.

Læs Lære og Pagter 84:19-22, og se efter, hvad Herren siger om ordinancer.

ikon, evangelisk mesterlære Lære og Pagter 84:20-22 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at bede eleverne om at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så de let kan finde dem.

  • Hvad lærer I om præstedømmeordinancer?

  • Hvilke spørgsmål har I om det, I læser?

    Afhængigt af elevernes forståelse og de spørgsmål, de stiller, kan I eventuelt dele noget af eller alt det følgende:

  • »Dette større præstedømme forvalter evangeliet« trækker på Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed til at udføre de ordinancer, der er nødvendige for vores frelse og ophøjelse.

  • »Guds hemmeligheder« er »åndelige sandheder, som kun kendes ved åbenbaring« (Guide til skrifterne, »Guds hemmeligheder«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

  • »Guddommelighedens kraft« henviser til den kraft, der kommer fra Gud for at hjælpe os i dette liv og forberede os på evigt liv.

Hjælp eleverne til at finde frem til, at vi gennem præstedømmets ordinancer kan modtage guddommelighedens kraft i vores liv.

Hjælp eleverne til at få en større forståelse af denne sandhed ved at bede dem om at vælge en af de ordinancer, der står på tavlen, som de gerne vil lære mere om. Giv dem tid til at skrive to til tre spørgsmål ned, som de har om den ordinance. Ellers kan I vise de tre nedenstående spørgsmål, som de kan overveje.

  • Hvordan kan man forberede sig på at modtage denne ordinance?

  • Hvordan tror I, at denne præstedømmeordinance hjælper os til at modtage guddommelighedens kraft til at hjælpe os i dette liv?

  • Hvordan kan modtagelse af denne ordinance hjælpe os til at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Bed eleverne om at søge i guddommeligt anviste kilder for at lære mere om den ordinance, de valgte, og efter svar på deres spørgsmål. De kan gøre det på egen hånd eller sammen med andre, der har valgt den samme ordinance. Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der findes på ChurchofJesusChrist.org, giver nyttig information til dem, der vælger at studere tempelbegavelse (27.2) og besegling (27.3). De kan også tænke over personlige oplevelser, hvor ordinancer, de har oplevet, har hjulpet dem til at føle guddommelighedens kraft i deres liv.

Efter tilstrækkelig tid kan I bede enkeltpersoner eller grupper om at dele, hvad de har lært, med klassen.

Vigtigheden af ordinancer

For at hjælpe eleverne til at tænke over, hvad de har lært om vigtigheden af præstedømmeordinancer, kan I bede eleverne om at svare på nogle af eller alle følgende spørgsmål. Eleverne kan vælge et spørgsmål og dele deres svar med en klassekammerat.

  • Hvad har I lært om guddommelighedens og præstedømmeordinancernes kraft?

  • Hvordan kan det hjælpe jer til at komme Jesus Kristus nærmere, at I arbejder hen imod og modtager disse ordinancer?

  • Hvornår har I følt Guds kraft gennem de præstedømmeordinancer, I har modtaget?

Overvej at dele jeres tanker og følelser om Guds kraft, som I har modtaget i jeres liv gennem præstedømmeordinancer.

Lær udenad

Hjælp eventuelt eleverne til at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet udenad i denne lektion og gennemgå dem i fremtidige lektioner. Nøglesætningen er: »Derfor tilkendegives guddommelighedens kraft i dets ordinancer.« Forslag til aktiviteter til udenadslære findes i tillæggets materialer under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.