»Lektion 129 – Lære og Pagter 119-120: Herrens tiendelov«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte , 2025
»Lære og Pagter 119-120«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
I sommeren 1838 oplevede de hellige økonomiske byrder, mens de arbejdede for at afbetale gæld og opbygge Kirken i det nordlige Missouri. Profeten Joseph Smith søgte Herrens råd og modtog den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 119 . I sit råd til de hellige åbenbarer Frelseren sandheder i forbindelse med sin tiendelov. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle et øget ønske om at efterleve Frelserens tiendelov.
Mulige læringsaktiviteter
Bed eleverne om at overveje følgende scenarie eller noget lignende, der passer bedst til klassens behov.
Forestil jer, at missionærerne i jeres område underviser en af jeres venner, og I er inviteret til at deltage. I lektionen den dag introducerer missionærerne jeres veninde for tiendeloven. Efter lektionen nævner jeres veninde, at hun har betænkeligheder omkring at betale tiende.
Overvej at skrive elevernes svar på det foregående spørgsmål på tavlen. Bed dem derefter om at tænke over deres egne følelser for Herrens tiendelov, herunder hvor vigtigt det for tiden er for dem at efterleve denne lov. Bed dem om at tænke over spørgsmål eller bekymringer, de måtte have i forbindelse med tiendeloven.
Tilskynd eleverne til, når de studerer,at se efter lærdomme, der kan hjælpe dem til at føle et større ønske om at adlyde Herrens tiendelov.
Frelseren åbenbarede sin tiendelov for de hellige
Følgende afsnit kan læses eller sammenfattes for at give den historiske baggrund for Lære og Pagter 119 . Alternativt kan I bede en elev om at læse indledningen til afsnit 119.
I juli 1838 var Kirken under et enormt økonomisk pres. Alligevel blev Kirkens medlemmer bedt om at flytte til det nordlige Missouri og bygge et tempel i Far West (se L&P 115:8-12 ). Profeten Joseph Smith mødtes med andre kirkeledere for at overveje, hvordan de kunne være lydige mod Herrens befalinger. Som svar på deres bøn gav Frelseren råd om tiendeloven.
Læs Lære og Pagter 119:1-4 , og se efter, hvad Frelseren lærte os.
Hvad lærte Herren de hellige om sine forventninger til at efterleve tiendeloven?
Hjælp eleverne til at forstå, at Herrens forventning om at betale tiende er blevet tydeliggjort i vore dage: »Tiende er bidraget på en tiendedel af ens indkomst til Guds kirke (se L&P 119:3-4 ; ). Alle medlemmer, der har en indkomst, bør betale tiende« (Kirkens Håndbog , 34.3.1 ).
Når I har givet denne forklaring, kan I overveje at skrive følgende sandhed på tavlen: Frelseren befaler os at betale en tiendedel af vores indkomst som tiende til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Af hvilke årsager, tror I, at Herren beder os om at betale tiende?
Mind eleverne om de spørgsmål eller bekymringer om tiende, I drøftede i begyndelsen af lektionen.
Giv eleverne tid til at studere hjælpekilderne på uddelingsarket »Lærdomme om Frelserens tiendelov«. Eleverne kan studere disse hjælpekilder individuelt eller med en makker. Bed dem om at se efter lærdomme, der kan hjælpe en, der bekymrer sig om at betale tiende.
I stedet for at bruge de hjælpekilder, der er beskrevet på uddelingsarket kan eleverne finde deres egne. De kan bruge studiehjælp eller Evangelisk Bibliotek til at finde skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere om tiende.
Studer følgende hjælpekilder, og se efter, hvad der kan motivere jer eller andre til at adlyde tiendeloven.
Skriftsteder:
Udsagn og andre hjælpekilder:
Præsident Steven J. Lund, hovedpræsident for Unge Mænd, har sagt:
Når de unge betaler fuld tiende, knytter de et bånd til vor himmelske Fader, der bevares. Hver gang de adlyder den befaling og gennemfører den betaling, bliver der skabt et nyt bånd af offer og forbindelse. (Steven J. Lund, »Seminary, Institute, and Other Things that Work «, tale holdt ved Seminary & Institutes årlige oplæringstransmission, 27. jan. 2023, s. broadcasts.ChurchofJesusChrist.org )
Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg rådgiver os:
Udvis kærlighed til Gud ved at holde hans bud …
Når I faster og betaler tiende og offerydelser, viser I Gud, at hans værk er vigtigere for jer end materielle ting. (Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg , 2022, s. 11-12 )
Mens ældste Stanley G. Ellis tjente som medlem af De Halvfjerds, spurgte han:
Har vi troen til at stole på [Herrens] løfte om tiende, at med 90 procent af vores indkomst plus Herrens hjælp står vi bedre end med 100 procent på egen hånd ? (Stanley G. Ellis, »Stoler vi på ham? Svært er godt «, Liahona , nov. 2017, s. 114)
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
Når vi underviser og vidner om tiendeloven, fremhæver vi ofte de umiddelbare, dramatiske og meget iøjnefaldende timelige velsignelser, som vi modtager. Og sådanne velsignelser forekommer absolut. Dog er nogle af de forskelligartede velsignelser, som vi modtager, når vi adlyder denne befaling, væsentlige omend undseelige …
For eksempel kan en af de undseelige, men væsentlige velsignelser, vi modtager, være den åndelige gave taknemlighed, som øger vores påskønnelse for det, vi har, og begrænser vores begær efter det, vi ønsker …
Sommetider beder vi Gud om succes, og så giver han os fysisk og mental udholdenhed. Vi trygler måske om fremgang, og så får vi et bredere perspektiv og større tålmodighed. (David A. Bednar, »Himlens vinduer «, Liahona , nov. 2013, s. 17-18)
Mary Fielding Smith var enke efter Hyrum Smith og mor til præsident Joseph F. Smith. Da nogen antydede, at hun var for fattig til at overholde tiendeloven, svarede hun:
Vil du nægte mig en velsignelse? … Jeg betaler min tiende, ikke blot fordi det er en af Guds love, men fordi jeg forventer en velsignelse ved at gøre det. (Mary Fielding Smith, citeret af Joseph F. Smith, i Conference Report, apr. 1900, s. 48)
Bed eleverne om at fortælle, hvad de fandt ud af, der kan være nyttigt for en person med spørgsmål eller bekymringer om tiende. Følgende spørgsmål kan give klassediskussionen retning.
Hvad har I lært om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når I har studeret tiendeloven?
Hvilket råd ville I give en, der er bekymret for at betale tiende?
Hvordan har I set Herren velsigne jer eller andre for at adlyde hans tiendelov?
Når I drøfter det sidste spørgsmål ovenfor, kan du overveje at komme med et eksempel fra dit liv. I kan også bruge en af følgende videoer: »Tithing: I Will Make a Leap of Faith « (4:47) eller »The Language of the Gospel « (12:27) fra tidskode 05:27 til 07:40. Videoerne findes på ChurchofJesusChrist.org .
2:3
12:27
Som afslutning på lektionen kan I overveje at bede eleverne om at skrive deres svar på et eller begge af følgende spørgsmål i deres studiebog.
Hvad har I i dag lært eller følt, som I gerne vil huske på?
Hvad har I følt jer tilskyndet til at gøre i forbindelse med det, I har studeret i dag?
Overvej at bede et par villige elever om at fortælle, hvad de tænker. Bær vidnesbyrd om de sandheder, I har talt om, og tilskynd eleverne til at stræbe efter at efterleve tiendeloven hele livet.
Det kan være nyttigt at vise eleverne, hvordan de betaler tiende. Overvej at medbringe en tiendekuvert og en betalingsseddel til klassen for at vise eleverne, hvordan man udfylder den. I kan også vise dem, hvordan man færdiggør en elektronisk tiendeseddel på donations.ChurchofJesusChrist.org .
For at hjælpe eleverne til at forstå, at Frelseren fastsatte, hvordan tiendemidlerne skulle administreres i hans kirke, kan I bede dem om at nævne nogle af de ting, som tiendemidler bruges til over hele verden. Hvis eleverne har brug for hjælp, så henvis til udtalelsen af ældste Robert D. Hales sidst i denne aktivitet.
Hjælp eleverne til at forstå, at Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og Det Præsiderende Biskopråd udgør det råd, der forvalter tiende. Bed dem derefter om at læse Lære og Pagter 120:1 og se efter yderligere et medlem af dette råd. I kan bede eleverne om at markere vendingen »ved min egen røst til dem« og stille følgende spørgsmål:
I kan tilvejebringe følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed eleverne om at dele eventuelle spørgsmål, de måtte have.
Det er fantastisk at se, hvordan dette råd lytter til Herrens røst. Hvert medlem er bekendt med og deltager i rådets beslutninger. Der træffes ingen beslutning, før alle i rådet er enige. Alle tiendemidler anvendes til Kirkens formål, deriblandt velfærd – omsorg for de fattige og nødlidende, templer, bygninger og vedligeholdelse af kirker, uddannelse, undervisningsmaterialer – kort sagt, Herrens værk …
Uden undtagelse er denne kirkes tiendemidler blevet anvendt til hans formål. (Robert D. Hales, »Tiende: En prøve på tro, som medfører evige velsignelser «, Liahona , nov. 2002, s. 28)