Seminar
Lektion 200 – Elsk, del, og indbyd: Indsamling af andre til Jesus Kristus


»Lektion 200 – Elsk, del, og indbyd: Indsamling af andre til Jesus Kristus«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Elsk, del, og indbyd«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 200: Missionsforberedelse

Elsk, del, og indbyd

Indsamling af andre til Jesus Kristus

tjene andre

Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det vores pagtsansvar at forkynde Frelserens evangelium »til verdens ender« (L&P 1:23). Vi kan deltage i dette vidunderlige værk ved at elske andre, dele Jesu Kristi budskab og indbyde dem til sammen med os at komme til Frelseren. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at lægge en plan for at udbrede Jesu Kristi evangelium ved at bruge principperne om at elske, dele og indbyde.

Mulige læringsaktiviteter

Undlad at camouflere jeres evangeliske lys

ugle i træ

Vis som indledning til lektionen et billede af et dyr, der er godt camoufleret. Bed eleverne om at fortælle, hvorfor det er gavnligt for dyret at gemme sig på denne vis.

  • I hvilke situationer kan en person ønske at camouflere sig?

Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt om noget ved os selv, som vi ikke ønsker at camouflere:

Ældste Quentin L. Cook

En afgørende del af denne missionærindsats er, at de enkelte medlemmer bliver lysende eksempler, uanset hvor vi bor. Vi kan ikke camouflere os …

Herren forventer, at de, der har modtaget hans evangelium, hastigt stræber efter at være et lysende eksempel, der vil hjælpe andre til at komme til Gud. Det giver vores brødre og søstre over hele jorden mulighed for at nyde de himmelske velsignelser og ordinancer i Jesu Kristi gengivne evangelium og blive trygt hentet hjem. (Quentin L. Cook, »Trygt hentet hjem«, Liahona, maj 2023, s. 23)

  • Hvad var betydningsfuldt for jer i ældste Cooks budskab?

For at forberede elevernes hjerte og sind til denne lektion kan du bede dem om at fortælle beretningen om et familiemedlem eller en ven, der tilsluttede sig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. De kan også fortælle deres egen omvendelseshistorie. Hvis flere elever har historier at fortælle, kan du bede dem om at gøre dette med en makker eller i små grupper.

Bed eleverne om i deres studiebog at skrive, hvordan de kan være »camoufleret«, og hvordan deres personlige missionærindsats kan være »et lysende eksempel«.

Tilskynd eleverne til bønsomt at indbyde Ånden til at hjælpe dem til at se, hvordan de åbent kan dele Frelserens evangeliums lys.

Frelserens missionsbefaling

Overvej at vise følgende udtalelse af ældste Quentin L. Cook. Bed eleverne om at se efter råd om, hvordan man effektivt fortæller om Jesu Kristi evangelium.

Ældste Cook har også sagt:

Ældste Quentin L. Cook

Frelseren indbyder os nådigt til at være hans røst og hans hænder. Frelserens kærlighed vil være vores vejledende lys. Frelseren lærte sine disciple: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple« [Matt 28:19] …

For at Frelserens befaling om at fortælle andre om evangeliet kan blive en del af, hvem vi er, er vi nødt til at … elske vores næste, fortælle om Jesu Kristi gengivne evangelium og indbyde alle til at komme og se. (Quentin L. Cook, »Omvendelse til Guds vilje«, Liahona, maj 2022, s. 56)

  • Hvordan vil I med jeres egne ord forklare ældste Cooks budskab?

    Hjælp eleverne til at finde frem til en sandhed som denne: Vi hjælper til i Frelserens missionering ved at elske vores næste, dele hans evangelium og indbyde andre til at komme til ham.

    Du kan eventuelt skrive ordene elske, dele og indbyde øverst i tre kolonner på tavlen. Når eleverne svarer på følgende spørgsmål, så bed dem om at begynde på en liste i hver kolonne med forslag til, hvordan man bringer andre til Frelseren ved at elske, dele og indbyde.

  • Hvordan har I på en effektiv måde set andre dele Jesu Kristi evangelium?

  • Hvilke oplevelser har I haft med at dele Frelserens evangelium med andre?

Elsk, del, og indbyd.

ikon uddelingsark En måde at hjælpe eleverne til bedre at forstå principperne om at elske, dele og indbyde er ved at give dem et eksemplar af uddelingsarket med titlen »Elsk, del og indbyd«. Lad eleverne danne små studiegrupper for at studere materialet under »Elsk«. De kan danne nye grupper, når de skal studere »Del« og derpå nye grupper til at studere »Indbyd«.

Alternativt kan eleverne studere skriftstederne i forslaget »Skriftstudium« på side 228 i Forkynd mit evangelium, 2023.

Overvej at vise følgende spørgsmål på tavlen, som eleverne kan drøfte med deres gruppe, mens de studerer.

  • Hvilken indsigt fik I om at fortælle andre om evangeliet?

  • Hvordan viste Frelseren princippet i sin omgang med andre?

  • Hvordan kan teenagere handle på princippet, når de stræber efter at fortælle andre om Frelserens evangelium?

Elsk, del, og indbyd

Elsk

Johannes 13:34-35; Mosija 18:20-22; Lære og Pagter 12:7-9; 121:41-42

Ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Ældste Gary E. Stevenson

Når som helst vi viser vores næste kristuslignende kærlighed, forkynder vi evangeliet – selv om vi ikke ytrer et eneste ord.

Kærlighed til andre er det formfuldendte udtryk for det andet store bud om at elske vores næste; den viser Helligåndens forædlende arbejde i vores sjæl. Vi kan udvise Kristi kærlighed til andre, så de, der ser vores gode gerninger, »priser [vor] fader, som er i himlene« [Matt 5:16]. (Gary E. Stevenson, »Elsk, del og indbyd«, Liahona, maj 2022, s. 85)


Del

2 Nefi 2:6-8; Mosija 28:1-3; Alma 31:5; Lære og Pagter 60:2

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Ældste Dieter F. Uchtdorf

Hvis nogle spørger jer om, hvordan jeres weekend var, så tøv ikke med at tale om, hvad I oplevede i kirken. Fortæl om de små børn, der stod foran forsamlingen og af karsken bælg sang om, hvordan de prøver at blive som Jesus. Fortæl om den gruppe af unge, der brugte tid på at hjælpe de ældre på plejehjemmet med at samle deres personlige historie …

Fortæl på de måder, der nu falder jer naturligt og normalt, folk om, hvorfor Jesus Kristus og hans kirke er vigtige for jer. (Dieter F. Uchtdorf, »Missionering: Del, hvad I har på hjerte«, Liahona, maj 2019, s. 17)


Indbyd

Johannes 1:35-46; 4:28-30, 39-41; Alma 5:62; Moroni 10:3-5

Ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Ældste Gary E. Stevenson

Der er hundredvis af opfordringer, vi kan give andre. Vi kan indbyde andre til at »komme og se« en gudstjeneste, en menighedsaktivitet, en online video, der forklarer Jesu Kristi evangelium. »Kom og se« kan være en invitation til at læse Mormons Bog eller at besøge et nyt tempel, når der er åbent hus før indvielsen. Sommetider er invitationen noget, vi rækker indad – en invitation til os selv, der giver os opmærksomhed og visioner om de muligheder, vi har omkring os til at handle. (Gary E. Stevenson, »Elsk, del og indbyd«, Liahona, maj 2022, s. 86)

Effektive måder at elske, dele og indbyde på

Hjælp eleverne til at brainstorme yderligere forslag til, hvordan man fortæller andre om evangeliet ved at bruge principperne elske, dele og indbyde. Medtag deres forslag på tavlen under de tilsvarende kolonner. Nogle af følgende ressourcer kan være med til at afføde forslag:

2:46

Simple Ways to Love Share and Invite

54:6

2021 Broadcast: Principles of Love, Share, and Invite

Anvend det, I har lært

Overvej at fortælle om et tidspunkt, hvor du hjalp nogen ved at bruge principperne om at elske, dele og indbyde. Eller du kan fortælle om engang, hvor nogen velsignede dit liv ved at bruge disse principper.

Bed eleverne om at følge enhver tilskyndelse, de har følt i dag, til at lægge en plan for at fortælle andre om evangeliet. Deres planer kan omfatte at implementere en eller flere af de forslag, der står på tavlen. Som hjælp til detaljerne i deres planer kan du vise følgende instruktioner og udsagn, som eleverne kan fuldføre i deres studiebog.

Vælg en eller flere af følgende udsagn til at udfylde i jeres studiebog:

  • Jeg vil vise kærlighed til nogen ved at .

  • Jeg vil dele, hvad jeg ved eller føler om Frelserens evangelium ved at .

  • Jeg vil indbyde (nogens navn) til at .

Skriv følgende i jeres studiebog for de(t) udsagn, I har valgt at besvare:

  • Det næste trin, jeg vil tage for at fuldføre min plan, er .

  • Jeg vil prøve at gennemføre det senest (dato).

Nogle elever kan føle sig mismodige, hvis deres oprigtige bestræbelser på at fortælle andre om evangeliet ikke bliver vel modtaget. Hjælp eleverne til at forstå, at Herren elsker den indsats, de gør, selv om det ikke synes vellykket lige nu. Tilskynd dem til at fortsætte med at handle i tro, uanset hvilke umiddelbare resultater det giver.