»Lektion 207 – Slægtsforskning og tempeltjeneste: Vi kan udføre ordinancer for vore afdøde forfædre i Herrens hus«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Slægtsforskning og tempeltjeneste«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 207: Tempelforberedelse
Slægtsforskning og tempeltjeneste
Vi kan udføre ordinancer for vore afdøde forfædre i Herrens hus
I vor himmelske Faders barmhjertige plan er de, der døde uden at have modtaget Jesu Kristi evangeliums frelsende ordinancer, ikke fortabt for evigt. Vi kan tilbyde vores afdøde forfædre den hjælp, de har brug for, ved at udføre slægtsforskning og tempeltjeneste. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at finde navnene på deres afdøde forfædre og forberede sig på at udføre ordinancer for dem i Herrens templer.
Mulige læringsaktiviteter
Velsignelser gennem slægtsforskning og tempeltjeneste
Hjælp eleverne til at tænke over de velsignelser, der er tilgængelige gennem slægtsforskning og tempeltjeneste. Hvis eleverne har haft personlige oplevelser, kan du bede dem om at fortælle om de velsignelser, de har været vidne til.
Hvis der er brug for det, kan du også dele videoen »Improve Your Temple Experience; Change Your Life« (3:21), der er tilgængelig på ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 01:42 til 03:21.
Improve Your Temple Experience; Change Your Life
En anden mulighed er at dele følgende vidneudsagn.
Pierre-Alban, en 17-årig person bosat i Frankrig, bar følgende vidnesbyrd om sin oplevelse med at besøge templet:
Første gang jeg tog til templet i Bern i Schweiz, tog jeg af sted med min familie og mine venner. Den oplevelse gav mig stor glæde. Vi følte alle Ånden. Jeg vidste, at det, jeg gjorde, var godt, og at Gud var stolt over vores indsats. Jeg ved, at templet giver os mange velsignelser. Når vi tager os tid til at udføre tempelordinancer for vores forfædre, velsigner vor himmelske Fader os. Han kommer til at være glad for det, vi har gjort for hans børn i hans hus (Pierre-Alban C., Til styrke for de unge, apr. 2022, indersiden af forsiden).
-
Hvilke velsignelser ved I, der er tilgængelige gennem slægtsforskning og tempeltjeneste?
-
Hvordan kan I begynde at hjælpe nogen, der gerne vil deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning, men ikke ved, hvordan man kommer i gang?
Udførelse af ordinancer for afdøde
Overvej at dele nogle erfaringer fra Kirkens historie med mennesker, der lærte om dåb for de døde, da der for første gang blev undervist heri ved denne uddeling. Du kan bede eleverne om at læse følgende uddrag fra Saints, vol. 1, The Standard of Truth, og drøfte det, de lærer, med en makker.
De hellige samledes i Nauvoo til oktoberkonferencen i 1840. Joseph lærte dem mere om dåb for de døde og forklarede, at de dødes ånder ventede på, at deres levende slægtninge skulle modtage den frelsende ordinance på deres vegne.
Mellem konferencens møder skyndte de hellige sig til Mississippifloden, hvor adskillige ældster stod i vandet til taljen og gjorde tegn til, at de skulle døbes for deres afdøde bedsteforældre, fædre, mødre, søskende og børn. Kort tid efter blev Hyrum døbt for sin bror Alvin.
Mens Vilate Kimball iagttog ældsterne i floden, længtes hun efter at blive døbt for sin mor, der var død mere end ti år tidligere. Hun ønskede, at Heber kom tilbage fra England for at udføre ordinancen, men da Joseph havde tilskyndet de hellige til at forløse de døde så hurtigt som muligt, besluttede hun sig for at blive døbt for sin mor med det samme.
Emma Smiths tanker gik også til familien. Hendes far, Isaac Hale, gik bort i januar 1839 …
Emma elskede sin far og blev døbt for ham i floden. Han havde ikke accepteret det gengivne evangelium i dette liv, men hun håbede ikke, at det ville være sådan for evigt (Saints, 1:423-424).
-
Hvad fandt I betydningsfuldt i disse oplevelser?
Ud over andre ting, der er nævnt, kan du påpege, at disse dåb blev udført i Mississippifloden og ikke i templet. På det tidspunkt var der ikke noget tempel eller dåbsbassin i Nauvoo. Eleverne lægger måske også mærke til, at Emma Smith blev døbt for sin far. Du kan forklare, at Herren senere åbenbarede mønstret med kvinder, der udførte ordinancer for kvinder, og mænd for mænd (se Saints, 1:578-579).
Læs Lære og Pagter 124:29-36, og se efter, hvad Herren åbenbarede for Joseph Smith om de dåbshandlinger, de hellige i Nauvoo udførte for de døde.
-
Hvad åbenbarede Herren?
-
Hvad kan disse vers også lære os om ham?
Eleverne vil sandsynligvis finde frem til forskellige sandheder om Herren, der fremhæver den betydning, han tillægger sine templer. Et eksempel er, at Herren accepterer de ordinancer, vi udfører for vores afdøde forfædre i hans hellige templer.
Eleverne nævner måske også sandheder om Herrens karakter. De kan finde frem til, at Jesus Kristus er tålmodig og retfærdig, fordi han lovede de hellige »tilstrækkelig tid« (v. 31, 33) til at bygge templet. Resten af denne lektion fokuserer på at udføre ordinancer i templer specifikt for vores forfædre, men brug gerne tid på at tale om Jesu Kristi egenskaber, hvis eleverne ønsker det.
-
Hvad kan vi lære af Herrens brug af ordene »dåb for jeres døde«? (Se L&P 124:32-33; 127:5).
Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt dette om vores forfædre:
Herren henviste i sin første åbenbaring til »dåben for jeres døde« (L&P 127:5, fremhævelse tilføjet). Vores doktrinære forpligtelse er for vores egne forfædre. Det er på grund af himlens celestiale organisering, at den er baseret på familien (Quentin L. Cook, »Rødder og grene«, Liahona, maj 2014, s. 45).
-
Hvordan har det påvirket jer at lære om jeres forfædre? Hvordan kan det påvirke jer?
-
Hvordan tror I, at udførelse af tempelordinancer for jeres afdøde forfædre kan påvirke jeres forhold til jeres himmelske Fader?
Den rolle, I kan spille i Herrens arbejde med frelse
Du kan bede eleverne om at tænke over deres oplevelser med slægtsforskning og tempeltjeneste ved at reflektere over, hvor godt følgende udtalelser gælder for dem.
Vurdér, på en skala fra 1 til 5 (1 = ikke sandt og 5 = meget sandt), hvor godt disse udtalelser beskriver jer.
Jeg ved, hvordan jeg finder navne på mine forfædre.
Jeg ved, hvordan jeg indsender navne på mine forfædre til templet.
Jeg vil gerne finde navne på mine forfædre og udføre ordinancer for dem i templet.
Jeg føler, at det er vigtigt at gøre noget for mine afdøde slægtninge.
Tilskynd eleverne til at fortælle om deres forståelse af og oplevelser med tempeltjeneste og slægtsforskning. Spørg dem, hvad de gerne vil lære, og hvad de har brug for hjælp til. Bed dem om at lære af hinanden og af Helligånden ved at drøfte de velsignelser, som tempeltjeneste og slægtsforskning kan afstedkomme.
Hvis der er brug for det, kan du overveje at vise en af følgende videoer.
»Fokus på templet« (7:18, se fra tidskode 03:50 til 04:36)
Fokus på templet
»Spiritual Dynamite« (2:40)
Spiritual Dynamite
»Indsamling af Guds slægt« (4:18)
Gathering the Family of God
Trin, I kan tage
Vis følgende trin, der kan hjælpe eleverne til at engagere sig i slægtsforskning og tempeltjeneste. Tilskynd elever, der tidligere har taget disse skridt, til at hjælpe andre elever så meget som muligt.
-
Trin 1. Opret en Church Account.
-
Trin 2. Udforsk hæftet Min Slægt: Beretninger, der bringer os sammen, FamilySearch eller appen Family Tree.
-
Trin 3. Brug funktionen Ordinancer klar.
-
Trin 4. Lav en aftale, og besøg templet.
Bed en elev om at vise, hvordan man bruger funktionen Ordinancer klar. Tilskynd eleverne til at downloade og lære at bruge Family Tree-appen. I appen kan de klikke på tempelikonet og linket Ordinancer klar for at finde navne på familiemedlemmer, som de kan udføre ordinancer for. Hjælp eleverne til at lære, hvordan man anmoder om og udskriver navnekort til at tage med til templet. Når eleverne har fundet navnene på nogle forfædre, kan du tilskynde dem til at finde ud af, hvordan de er beslægtede, og undersøge eventuelle personlige oplysninger, der er tilgængelige om disse forfædre. Bed elever, der har en tempelanbefaling, om at træffe en aftale om at komme i templet.
Hvis det er nødvendigt, kan følgende oplysninger give yderligere vejledning.
-
»How do I create a Church account using ChurchofJesusChrist.org?«
-
»Sådan oprettes et slægtstræ på FamilySearch: Tilføj de første fire generationer«
Når eleverne har hjulpet hinanden med at finde navne at tage med til templet, kan du bede dem om at dele deres indsigt og erfaringer. Tilskynd dem til at tænke på Frelseren og hans ønske om, at vi hjælper vores forfædre. I kan spørge:
-
Hvordan tror I, at deltagelse i tempeltjeneste og slægtsforskning nu kan være med til at forberede jer til at indgå og holde pagter med Gud i hans tempel?
-
Hvordan kan slægtsforskning og tempeltjeneste øge jeres kærlighed til Frelseren?