1. Kom, lytter til profetens røst, hør ordet sendt fra Gud,
nyd af hans sandhed, fred og trøst, syng frydesangen ud.
Vi finder vejen, som var kendt af Guds profet og folk.
Os atter en profet er sendt, en Herrens sandheds tolk.
2. Det dystre mørke, som vor jord blev hyldet i, er spredt
og bandlyst ved Guds sande ord, thi Guds ansigt er set.
I fordums tid fejlgreb blev gjort, og verden led derved,
Guds folk nu fandt den rette port og vejen trang, ej bred.
3. Vi sætter ikke lid til leg og stoler ej på ord;
forbandet er jo den, som ej på Jesus Kristus tror.
Vor Frelser til sit folk har sagt: „Adlyd mit mindste bud.“
Når tegn skal følge Herrens magt, da stoler vi på Gud.
4. Nu sandheds ord og lys vi får, det kommer fra vor Gud
og hold hans bud med al din kraft, indtil du kaldes ud
og hører Herrens milde røst forkynde evigt liv.
Dit valg dig giver glæden stor, al ære til ham giv.
Tekst: Joseph S. Murdock, 1822–1899. Vers 4, Bruce R. McConkie, 1912–1985. © 1985 IRI
Musik: Joseph J. Daynes, 1851–1920