64
Kom, sorgbetyngte sjæl
Tankefuldt
1. Kom, sorgbetyngte sjæl, du, som forsmægter,
stå for Guds trone frem, bøj dig i bøn,
thi den betyngte sjæl aldrig han nægter
lindring, og trøst altid gives som løn
2. Lys for den søgende, som opad higer,
håb for de sjæle, som sørgende står.
Her taler nu Guds ånd, kærligt den siger:
„Himlen kan læge de jordiske sår.”
3. Her stilles da din sult, lettes din kvide,
Guds lys og kærlighed er livets brød,
her løftes byrden din, når kamp du stride,
Himlen bortage vor jordiske nød.”
Tekst: Thomas Moore, 1779–1852, vers 3 Thomas Hastings, 1784–1872
Musik: Samuel Webbe, 1740–1816