1. Født hos dyrene i stalden
i kong Davids fødeby,
varsomt svøbt og lagt i krybben,
medens engle sang i sky.
Uskyldsren til verdens gavn,
Jesus Kristus blev hans navn.
2. Uden pragt vor Frelser fødtes,
her Guds søn blev givet os.
På hans skuldre magten hviler
til at byde synden trods.
Underfuld og vældig, Gud,
evig Fader, fredens bud.
3. Ikke mere han i krybben
ligger hjælpeløs og svag.
Ved Guds højre hånd han sidder
til den store genkomstdag,
hvor hans folk i højtidsdragt
priser det, som han har bragt.
Tekst: Cecil Frances Alexander, 1818–1895
Musik: Henry J. Gauntlett, 1805–1876