158
Du, som dadler og fordømmer
Tankevækkende
1. Du, som dadler og fordømmer,
fejl du hos din broder ser;
spørg dig selv om det sig sømmer
en, som selv så skrøb’lig er.
Fader kær: „Forlad min brøde,
som min skyldner jeg forlod.”
Disse ord, i bønnen løde.
Vi betingelsen forstod.
2. Aldrig tal da hårdt ukærligt,
værn din broders ry og navn;
værn det som et smykke herligt,
helligt hold det til hans gavn.
Bryd ej løfter; altid rede
vær at vinde dig en ven;
ofte ord, udtalt i vrede,
vender sig mod dig igen.
Tekst: Anonym, ca. 1863
Musik: Philip Paul Bliss, 1838–1876