Musik
Ej svar endnu på bønnen


76

Ej svar endnu på bønnen

Med følelse

1. Ej svar endnu på bønnen, du opsendte

ydmygt og tillìdsfuldt de mange år?

Svækkes din tro hos dig, formørkes håbet?

Tror du, din stille gråd forgæves var?

Sig ej, at Fader ej til dig ser ned,

din bøn skal blive hørt engang, et sted.

Din bøn skal blive hørt, engang, et sted.

2. Ej svar endnu og da du først fremførte

dette dit ønske i en bøn til Gud,

det syntes, som der ej var tid at spørge,

og svar du vented, før du fik talt ud.

Om år er svundne hen, bliv trofast ved,

Gud vil bønhøre dig, engang, et sted.

Gud vil bønhøre dig, engang, et sted.

3. Ej svar endnu? Nej, sig ej ubesvaret;

måske din del er ej tilfulde gjort.

Guds svar begyndte, da din bøn blev ytret,

og Gud fuldender, hvad han har begyndt.

Hvis du har Herrens ånd og troens fred,

da kommer du til ham, engang, et sted.

Da kommer du til ham, engang, et sted.

4. Ej svar endnu? Tro må til sidst bønhøres,

thi den på klippegrunden har sin rod.

I storm og søgang bønnen aldrig rokkes,

og vakler ej for lyn og tordenbrag.

Den ved, almagtens Gud er kærlighed,

og råber: „Det skal ske, engang, et sted.”

Og råber: „Det skal ske, engang, et sted.”

Tekst: Ophelia G. Adams

Musik: Charles Davis Tillman, 1861–1943

Enosh 1:4

Efeserne 6:18–19