Tjenestemissionær
3. Missionæropførsel


»3. Missionæropførsel,« Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple – tjenestemissioner (2021)

»3. Missionæropførsel,« Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple – tjenestemissioner

Hvert knæs skal bøje sig, af J. Kirk Richards

3

Missionæropførsel

3.0

Indledning

Dette afsnit beskriver missionærstandarder for adfærd og kristuslignende egenskaber. Du forventes at praktisere og udvikle disse standarder og kvaliteter, efterhånden som du bliver en mere dedikeret discipel af Jesus Kristus. Lyt til profeten Moronis råd: »For jeg husker Guds ord, som lyder: På deres gerninger skal I kende dem, for hvis deres gerninger er gode, så er de også gode« (Moro 7:5).

3.1

Kristuslignende opførsel

Bed, og arbejd for at udvikle kristuslignende træk eller egenskaber, som de er beskrevet i skrifterne og i levende profeters lærdomme. Disse egenskaber omfatter taknemmelighed, venlighed, kærlighed, ydmyghed, tålmodighed, empati og lydighed. Med Herrens hjælp og din egen oprigtige og inderlige indsats kan du udvikle kristuslignende egenskaber (se Mosi 3:19).

Vær venlig, positiv og opløftende. Vær fintfølende over for enhver person og deres situation. Du er gæst der, hvor du tjener, og bør behandle mennesker og steder med respekt og værdsættelse.

Når du tjener i lokalsamfundet, skal du altid respektere andres skikke, religiøse overbevisninger og praksis til hver en tid. Undgå at fornærme andre. Husk, at hvad du siger og gør under dine tjenesteopgaver, kan blive hørt, observeret og registreret. Uanset hvor du tjener, repræsenterer du Jesus Kristus og hans genoprettede kirke.

3.2

Tempelværdighed

Missionærer må være tempelværdige under hele deres mission.

Herren Jesus Kristus opfordrer til at »berede jer og helliggøre jer; ja, gør hjertet rent, og rens hænderne og fødderne over for mig, så jeg kan gøre jer rene« (L&P 88:74). En del af denne forberedelse omfatter at overholde jeres tempelpagter, hvis I har modtaget jeres tempelbegavelse.

3.2.1

Tempelpagter (hvis man har modtaget sin begavelse)

Overholdelse af tempelpagterne om lydighed, offervillighed og indvielse vil give jer kraft og hjælpe jer til at blive mere som Frelseren.

Vær tempelværdig, selvom der ikke er et tempel i jeres tjenestemissions område. Bed jeres biskop og stavspræsident om et tempelanbefalingsinterview, før jeres nuværende anbefaling udløber.

At bære tempelklædningen er et helligt privilegium for dem, der har indgået begavelsens pagter. Lad Helligånden vejlede jer i jeres personlige forpligtelse til at bære klædningen.

3.2.2

Tempeltilbedelse

Hvis der er et tempel i nærheden, opfordres I til at besøge templet jævnligt under hele jeres mission. Disse besøg kan også være en af jeres tildelte tjenestemuligheder.

Tempelbesøg bør ikke forstyrre andre missionæropgaver. Når I tjener i templet, så pas jeres opgaver med værdighed, respekt og ærbødighed. Når I besøger templet, så husk følgende:

  • Kaldes I af tempelpræsidentskabet til at tjene som tempeltjener, skal I tjene i templet, som de leder jer.

  • Medbring ikke kameraer, mobiltelefoner eller læsestof, heller ikke patriarkalske velsignelser) for at benytte det i templet.

  • Forsaml jer ikke som missionærer, og knæl ikke ned i bøn i det celestiale rum.

  • Ved at tage fslægtsnavne med i templet kan I hjælpe med at indsamle Israel på den anden side af sløret og forbedre jeres tempeloplevelse.

3.3

Kyskhedsloven

En vigtig del af at være tempelværdig er at overholde kyskhedsloven. Gør alt, hvad I kan for at beskytte jer selv mod seksuelle fristelser, der kan føre til brud på hellige pagter. At gøre ting, der bryder kyskhedsloven, kan endda være en overtrædelse af straffeloven i nogle områder.

I bør undgå enhver tanke eller handling, der vil adskille jer fra Ånden. Dette omfatter, men er ikke begrænset til ægteskabsbrud, utugt, seksuel aktivitet med en af samme køn, oralsex, at vække seksuelle følelser, upassende berøring, at sende eller modtage beskeder, billeder eller videoer, der er umoralske eller seksuelle, onani samt at se eller bruge pornografi. Få flere oplysninger i Til styrke for de unge (hæfte, 2011), »Omvendelse«, s. 28-29.

Hvis I har svært ved at overholde disse standarder, så bed Herren om hjælp, og tal med jeres stavspræsident med det samme.

3.3.1

Undgå pornografi

Der er mange former for pornografi. At planlægge i forvejen og træffe retfærdige valg kan hjælpe med at undgå pornografi. Hvis I ser det, så kig væk, sluk for apparatet eller forlad situationen.

Brug følgende råd til at undgå pornografi:

  • Undgå hjemmesider, materialer og steder, hvor det er sandsynligt, at I vil høre, læse eller se anstødeligt materiale eller pornografi.

  • Lær at være opmærksom på tidspunkter, hvor du er mest fristet til upassende brug af teknologi, f.eks. når man er træt eller keder sig.

  • Hav en plan for, hvad I vil gøre i stedet for på de tidspunkter. Jeres tjenestemissionsledere kan hjælpe. I kan også finde informationer på engelsk på churchofjesuschrist.org/addressing-pornography.

Enhver, der søger at undgå eller at overvinde afhængighed af pornografi, kan finde hjælp og helbredelse gennem Jesu Kristi forsoning. Hvis I har det svært, så tal med jeres stavspræsident, som bør give kærlig rådgivning og støtte.

3.4

Ærlighed

Vi er blevet befalet at være ærlige. Tempelværdighed omfatter at være ærlig i al sin omgang med andre. At være ærlig omfatter:

  • at fortælle sandheden, især til dine tjenestemissionsledere og din stavspræsident, om din opførsel, dit vidnesbyrd, dine arbejdsvaner samt dit følelsesmæssige og fysiske helbred.

  • at aflægge nøjagtige rapporter om din tjeneste, og hvordan du har brugt din tid i løbet af ugen.

  • at være troværdig og aldrig aflægge falsk rapport eller give falske oplysninger om nogen person eller din tjenesteopgave.

  • at respektere andre ved ikke at låne, tage eller bruge en andens personlige genstande (herunder tøj, bøger, elektroniske apparater og smykker) uden tilladelse.

3.5

Omgang med andre

Frelseren har sagt: »Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.« (Joh 15:12). Vælg at følge Frelserens eksempel, og handle på måder, der er høflige, sikre og passende i situationen.

3.5.1

Generelle standarder for omgang med familie og venner

Vær en styrke og et godt eksempel for din familie og dine venner. Del inspirerende historier fra dine missionsoplevelser.

Det kan være, at familiemedlemmer er nødt til at hjælpe dig med fysiske behov, med transport eller andet for at du kan tjene vellykket. Der vil ske nogle justeringer af familielivet under din missionærtjeneste. Du og din familie bliver nødt til at bringe nogle ofre for at sikre, at du får en missionsoplevelse, som er så meningsfuld og produktiv som muligt.

3.5.2

Generelle standarder for omgang med voksne

Opbyg tillid og meningsfulde relationer med dem, du tjener. Vær professionel og venlig. Overhold følgende standarder:

  • Undgå situationer, der kan blive fysisk eller åndeligt farlige, eller som kan blive misforstået.

  • Du må ikke flirte eller omgås nogen på upassende vis.

  • Brug et værdigt sprog. Undgå at bruge slang. Anvend passende titler, når du tiltaler andre. Brug for eksempel titlen »ældste« eller »søster,« når du henviser til andre tjenestemissionærer og tjenestemissionsledere for at vise respekt for deres kaldelse.

3.5.3

Generelle standarder for omgang med børn og sårbare voksne

Af hensyn til både din egen og børns og sårbare voksnes sikkerhed må du nøje overholde følgende standarder i arbejdet med disse grupper:

  • Vær aldrig alene med børn eller sårbare voksne under nogen omstændigheder.

  • Lad være med at passe dem, klæde dem på, give dem medicin eller tage dig af deres personlige hygiejne.

  • Tjen dem kun, når der er en anden ansvarlig voksen til stede. Følg sikkerhedsprotokollerne for Kirken eller den velgørenhedsorganisation, du tjener i.

  • Hvis du skal arbejde med dem i en velgørenhedsorganisation, skal du muligvis først gennemgå en baggrundskontrol.

Sårbare voksne er mennesker med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der i væsentlig grad påvirker deres evne til at forstå situationer og beskytte sig selv mod misbrug, vanrøgt eller udnyttelse. Begrebet Sårbar voksen gælder også for flygtninge, der måske ikke forstår sproglige eller kulturelle forskelle.

3.5.4

Generelle standarder for omgang med forkyndende missionærer

Som medlem af Kirken kommer du muligvis til at ledsage undervisende missionærer på undervisningsbesøg. Du må ikke præsentere dig selv som forkyndende missionær. Du må ikke bære dit tjenestemissionærnavneskilt på undervisningsbesøg. Du bør ikke tage med undervisningsmissionærer til distrikts- og zonekonferencer, medmindre missionspræsidenten inviterer dig.

3.5.5

Dating

Du må ikke date som missionær. Du opfordres til at deltage i YSA-menigheder og -aktiviteter, men du bør ikke deltage i dans. Du må være forsigtig med at deltage i nogen aktivitet, der kan minde om dating.

3.5.6

At bære missionærskiltet

Det er en ære og et privilegium at bære sit missionærskilt. Bær det altid, når du rejser til eller fra din missionæropgave, under din missionæropgave og ved kirkemøder.

Missionæropgaver omfatter missionærmøder og konferencer, den tid du bruger på at tjene din familie, og kirke- og velgørenhedsopgaver der udføres hjemmefra. Hvis du har spørgsmål om, hvornår du skal bære dit missionærnavneskilt, så spørg dine tjenestemissionsledere.

3.5.7

At bo hjemme

I dit kaldelsesbrev blev du udpeget til at arbejde som tjenestemissionær i dit lokalsamfund og yde kristuslignende tjeneste, mens du bor hjemme.

3.5.8

Beskæftigelse og skolegang

Beskæftigelse og skolegang – enten fuldtids eller deltids – er ikke en del af en tjenestemission. Du bør vie din tid, talenter, energi og dine økonomiske ressourcer til din mission. Dette er en del af loven om indvielse.

Du kan blive indskrevet i Institut og PathwayConnect, hvis du ønsker det.

3.5.9

Retningslinjer for sikkerhed ved aktiviteter

Sikkerhedsretningslinjerne for aktiviteter gælder for unge voksne, hvilket betyder, at de gælder for dig som tjenestemissionær. Der er restriktioner for aktiviteter med overnatning, tempelbesøg uden for dit tildelte tempeldistrikt og langdistancerejser. Disse aktiviteter kræver, at jeres tjenestemissionsledere planlægger forud og søger godkendelse fra udpegede præstedømmeledere. Dine forældre eller værger skal muligvis udfylde en tilladelsesformular og en medicinsk ansvarsfraskrivelse, for at du kan deltage.

3.6

Fritid og underholdning

Vælg aktiviteter, der er opløftende og hjælper dig med at slappe af. Træn og vær aktiv i samråd med sundhedsmedarbejdere for at holde din krop og dit sind i form til tjeneste. Undgå rekreative aktiviteter, der kan forårsage skader eller ekstrem træthed.

3.6.1

Spil, film og fjernsyn

Aktiviteter i de timer, hvor du ikke er på en tjenesteopgave, såsom passende videospil, film og tv-serier, kan accepteres med din stavspræsidents og dine tjenestemissionslederes godkendelse.

Sådanne aktiviteter bør ikke forstyrre din personlige forberedelse, studie eller tjenestetid. Undgå alt, der svækker Ånden. Brug god dømmekraft, når du bærer dit navneskilt under denne slags aktiviteter.

3.6.2

Menigheds- og institutdeltagelse

Under din tjeneste som missionær bør dine medlemsoptegnelser forblive i din egen menighed. Hvor det er tilladt, kan du besøge menigheden for unge voksne i dit område.

Du opfordres til at deltage i undervisning og aktiviteter i Institut. Du kan også deltage i aktiviteter for unge voksne, der er sponsoreret af din menighed eller stav såsom hjemmeaftenaktiviteter, tempelture, foredrag, spil og picnicer, men ikke dans.

3.6.3

Kulturelle og rekreative aktiviteter

Husk, at du er missionær. Dine aktiviteter bør altid være sunde, opløftende og i overensstemmelse med standarderne i denne håndbog.

Vær altid tryg og brug god dømmekraft, når du deltager i rekreative aktiviteter. Under din mission bør du ikke deltage i aktiviteter, der indebærer øget risiko.

Du kan afholde eller deltage i sociale sammenkomster med andre tjenestemissionærer, når du ikke er på tjenesteopgave. Disse aktiviteter bør imidlertid følge standarderne for tjenestemissionærer og bør aldrig afholdes natten over.

Du kan deltage i familieferier med forudgående varsel til dine tjenestemissionsledere og dine supervisorer. Læg en plan sammen med dine tjenestemissionsledere for at forbedre din missionsoplevelse, mens du er på ferie.

3.6.4

Musik

Lyt til musik, der er i overensstemmelse med din hellige kaldelse. Musik bør indbyde Ånden, hjælpe dig med at fokusere på arbejdet og lede dine tanker og følelser hen på Frelseren.

Lyt ikke til musik, der tilskynder til umoralsk adfærd, forherliger vold, bruger stødende sprog eller sløver din åndelige forståelse gennem rytmen, instrumenteringen, lydstyrken, teksten eller intensiteten.

3.6.5

Elektronik og computerudstyr

Al brug af elektronisk udstyr og medier, inklusive mobiltelefoner og computere, bør være i harmoni med evangeliets principper. Brugen af elektronik bør ikke på nogen måde forringe ånden i din mission og kaldelse.

Undgå alt, der er vulgært, umoralsk, voldeligt eller pornografisk. Brug ikke din mobiltelefon i tjenesteopgavetiden.

3.6.6

Medier

Sociale medier kan være en effektiv måde at fortælle om, hvordan du følger Frelseren som missionær. Indlæg om andet end missionsaktiviteter bør stadig afspejle værdigheden i din missionskaldelse.

Vælg med omhu, hvornår du bruger medier. Uanset hvad du læser, lytter til eller ser på, påvirker det dig. Vælg kun medier, der opløfter dig.

Beskyt dig selv og andre ved at være påpasselig med, hvilke personlige oplysninger og billeder du deler teknologisk. Brug ikke titlen »ældste« eller »søster« i dit kontonavn. Formidl ikke noget over internettet eller via sms, som er upassende at fortælle ansigt til ansigt. Del ikke politiske holdninger. Overhold lovene om distribuering af musik, film og andet materiale med ophavsret. Antyd ikke, at dine indlæg er en officiel udtalelse fra Kirken.

Hvis du bruger for meget tid på internettet, en mobilenhed eller andre medier, kan det forhindre dig i at opfylde din tjenestemissionsplan og dine opgaver.

Hvis du er usikker på, om noget er passende at se eller lytte til, så tal med dine forældre, din biskop, din stavspræsident eller dine tjenestemissionsledere. Helligånden vil give dig styrke til at træffe de rigtige valg.

3.7

Undtagelser fra politikken

Enhver undtagelse fra standarderne, der er forklaret i disse missionærstandarder, er ikke en beslutning, som din stavspræsident, biskop, dine forældre eller tjenestemissionsledere bør træffe alene. Hvis du mener, at en undtagelse bør overvejes, så tal med din stavspræsident og dine tjenestemissionsledere for at drøfte omstændighederne. Tjenestemissionsledere kan derefter tale med Tjenestemissionskontoret for at overveje anmodningen.

3.8

Kommunikation med tjenestemissionsledere, præstedømmeledere og supervisorer på tjenestestedet

At tjene som missionær omfatter et ansvar for at stå til regnskab over for Herren og dine ledere. Det gør du ved regelmæssigt at aflevere missionærrapporter. Disse rapporter kan bestå af -

  • dine missionæropgaver og dit skema

  • dit fysiske og følelsesmæssige velbefindende

  • din åndelige erfaring og udvikling

  • dine seneste succeser og udfordringer

Du bør underrette din supervisor på tjenestestedet og dine tjenestemissionsledere, hver gang du ikke er i stand til at udføre din tjenesteopgave. Denne kommunikation bør finde sted i god tid, hvis det er muligt.

Under din mission bør du bruge din tildelte missionær-e-mailkonto i stedet for eventuelle personlige konti.