Budskab fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum
Kære tjenestemissionær:
Mormons Bog lærer os: »Og se, jeg fortæller jer dette, så I kan lære visdom; så I kan lære, at når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17). Gud har kaldet jer til at være en tjenestemissionær for at udføre et vigtigt arbejde på dette tidspunkt. Hvor er vi taknemmelige for jeres villighed til at gøre det.
Vi opfordrer jer til at »bede til Faderen med hjertets hele styrke,« så I kan blive fyldt med Kristi rene kærlighed, som gives til »alle, der er sande følgere« af Jesus Kristus (Moro 7:47-48). Vi opfordrer jer til at udvikle jeres talenter og færdigheder til Guds ære. Han vil hjælpe jer med at velsigne sine børn, når I tjener dem som tjenestemissionær.
Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple – tjenestemissioner fastsættes af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum for at vejlede jer i jeres tjeneste. Vi opfordrer jer til at blive fortrolige med den og efterleve de standarder, der er skitseret. Disse standarder vil beskytte jer fysisk, åndeligt og følelsesmæssigt. De vil hjælpe jer til at blive en sand discipel af Jesus Kristus og blive som ham. Læs regelmæssigt disse standarder, og stræb efter at overholde dem. Hvis I har spørgsmål, så bed inderligt Herren om at hjælpe jer, og rådfør jer derefter med jeres stavspræsident og tjenestemissionsledere, hvis det er nødvendigt.
Vi beder til, at I vil finde ægte fred og glæde som tjenestemissionær ved at tjene Herren Jesus Kristus og vor himmelske Faders børn.
Med kærlig hilsen og påskønnelse
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige