Løft hænderne op, af J. Kirk Richards

5

Præstedømmemyndighed og ordinancer

5.0

Indledning

Præstedømmet er den myndighed, som Gud giver sine børn for at bringe frelse til alle. Præstedømmeledere, der modtager og anvender præstedømmenøgler, har præstedømmemyndighed og kan give andre præstedømmemyndighed. Da »alle andre beføjelser og embeder i kirken er tillæg til dette (Melkisedekske) præstedømme« (L&P 107:5), sker alt, hvad der udføres under ledelse af disse præstedømmenøgler, med præstedømmemyndighed.

Når en kvinde indsættes som missionær, handler hun med præstedømmets myndighed til at udføre en præstedømmefunktion. Enhver med en kaldelse, der er modtaget fra én, der bærer præstedømmenøgler, udøver præstedømmets myndighed ved udførelse af hendes eller hans tildelte pligter.

Hvis du bærer Det Melkisedekske Præstedømme, får du mulighed for at deltage i præstedømmets ordinancer og velsignelser.

Benyt disse generelle retningslinjer i forbindelse med udførelsen af præstedømmeordinancer og -velsignelser. Oplysningerne i dette afsnit er et resumé af kapitel 18 i Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Bemærk: Som beskrevet i de følgende afsnit, kræver visse ordinancer bemyndigelse fra den præsiderende myndighed, der besidder de rette nøgler.

5.1

At tjene i præstedømmet: Generelle retningslinjer for bærere af Det Melkisedekske Præstedømme

Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme bør altid stræbe efter at være værdige til og blive vejledt af Helligånden. De bør udføre hver enkelt ordinance og velsignelse på en værdig måde og sikre sig, at den opfylder følgende krav:

1. Den skal udføres i Jesu Kristi navn.

2. Den skal udføres med præstedømmets myndighed.

3. Den skal udføres ved at anvende enhver procedure, der måtte være nødvendig, såsom at benytte bestemte ord eller indviet olie.

4. Om nødvendigt bør den bemyndiges af den præsiderende myndighed, som besidder de rette nøgler (normalt biskoppen, stavspræsidenten eller missionspræsidenten) i henhold til instruktionerne i dette kapitel.

De, som giver en præstedømmevelsignelse, udtaler velsignelsens ord (»Jeg [eller vi] velsigner dig med …«) snarere end at bede en bøn (»Vor Himmelske Fader, velsign denne person med …«).

Når flere mænd deltager i en ordinance eller velsignelse, lægger hver af disse sin højre hånd let på personens hoved (eller under spædbarnet, der velsignes) og sin venstre hånd på skulderen af broderen til venstre for sig.

Kun de, der bærer det nødvendige præstedømme og som er værdige, kan udføre en ordinance eller velsignelse. I henhold til Åndens vejledning kan biskopper og stavspræsidenter invitere præstedømmebærere, der ikke er fuldt ud tempelværdige, til at udføre eller deltage i visse ordinancer og velsignelser (se Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 18.3, churchofjesuschrist.org).

Det frarådes at invitere et stort antal familiemedlemmer, venner og ledere til at hjælpe med en ordinance eller velsignelse, fordi det kan forekomme mærkeligt for nogle. En for stor gruppe kan også gøre det fysisk besværligt at udføre ordinancen.

5.2

Dåb

Under ledelse af den præsiderende myndighed kan en værdig præst eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme udføre dåbsordinancen. For at gøre det må han følge disse trin:

1. Han står i vandet sammen med den person, der skal døbes.

2. Han holder om personens højre håndled med sin venstre hånd (af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager). Personen, der bliver døbt, holder om præstedømmebærerens venstre håndled med sin venstre hånd.

3. Han løfter sin højre arm i en ret vinkel.

4. Han udtaler personens fulde navn og siger: »Bemyndiget af Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn. Amen« (L&P 20:73).

5. Han lader personen holde sig for næsen med sin højre hånd (af praktiske årsager). Præstedømmebæreren placerer sin højre hånd højt oppe på personens ryg og nedsænker personen fuldstændigt, inklusive hans eller hendes tøj.

6. Han hjælper personen op af vandet.

Som beskrevet i Kirkens håndbog, 18.7.6, sørger to vidner for, at alle dåb udføres korrekt. En dåb skal gentages, hvis ordene ikke udtales præcist som angivet i Lære og Pagter 20:73. Dåben skal også gentages, hvis en del af personens krop eller tøj ikke kommer helt under vandet.

5.3

Bekræftelse

En eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan deltage i en bekræftelse. De placerer deres hænder let på personens hoved. Så gør den person, der udfører ordinancen, følgende:

1. Han nævner personens fulde navn.

2. Han nævner, at ordinancen udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Han bekræfter personen som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

4. Han anvender ordene »modtag Helligånden« (ikke »modtag Helligåndsgaven«).

5. Han giver en velsignelse, som Ånden tilskynder.

6. Han afslutter i Jesu Kristi navn.

5.4

Indvielse af olie

En eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme skal indvie olivenolie, før den bruges til at salve syge eller hjemsøgte. Ingen anden olie må benyttes. For at indvie olie følger en præstedømmebærer disse trin:

1. Han holder en åben beholder med olivenolie.

2. Han henvender sig til vor himmelske Fader.

3. Han nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

4. Han indvier olien (ikke beholderen) og helliger den til salvelse og velsignelse af syge og hjemsøgte.

5. Han afslutter i Jesu Kristi navn.

5.5

Salvelse af de syge og hjemsøgte

Jesus gav præstedømmemyndighed til sine apostle, så de kunne »helbrede sygdom og drive dæmoner ud« (Mark 3:15). Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme har den samme myndighed. Brug denne gave passende og så ofte som nødvendigt.

Kun bærere af Det Melkisedekske Præstedømme må salve de syge eller hjemsøgte. Normalt er der to eller flere præstedømmebærere, der salver den syge sammen, men én kan udføre både salvelsen og beseglingen af velsignelsen, hvis det er nødvendigt.

Hvis der ikke er indviet olie til rådighed, kan der dog gives en velsignelse med præstedømmets myndighed uden en salvelse.

En værdig ægtemand eller far, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, bør normalt selv salve syge i sin familie.

Præstedømmebærere bør salve de syge på opfordring af den syge eller dem, der er meget tæt på personen, så velsignelsen kan være i overensstemmelse med deres tro. Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme, der besøger hospitaler, bør ikke opsøge muligheder for at salve de syge.

Hvis en person beder om mere end én velsignelse for den samme sygdom, behøver præstedømmebæreren ikke at salve med olie efter den første velsignelse. Han giver i stedet en velsignelse ved håndspålæggelse og med præstedømmets myndighed.

Salvelsen af syge består af to dele: (1) salvelse med indviet olie og (2) besegling af salvelsen.

Salvelse med indviet olie

Indvielsen af olien udføres af en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme.

1. Han anbringer en dråbe indviet olie på personens hoved.

2. Han lægger sine hænder let på personens hoved og kalder personen ved hans eller hendes fulde navn.

3. Han nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

4. Han nævner, at han salver med olie, der er indviet til salvelse og velsignelse af syge og hjemsøgte.

5. Han afslutter i Jesu Kristi navn.

Besegling af salvelsen

Normalt lægger to eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme deres hænder let på personens hoved for at besegle salvelsen. En bærer af Det Melkisedekske Præstedømme kan dog gøre dette alene, hvis det er nødvendigt. Ved besegling af salvelsen gør bæreren af Det Melkisedekske Præstedømme følgende:

1. Han kalder personen ved vedkommendes fulde navn.

2. Han nævner, at han besegler salvelsen med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Han giver en velsignelse, som Ånden tilskynder.

4. Han afslutter i Jesu Kristi navn.

5.6

At give trøstende og vejledende velsignelser

Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan også give trøstende og vejledende velsignelser til andre, der beder om det. Ved en sådan velsignelse lægger en eller flere præstedømmebærere deres hænder let på personens hoved. Den præstedømmebærer, der giver velsignelsen, gør følgende:

1. Han kalder personen ved vedkommendes fulde navn.

2. Han nævner, at velsignelsen udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Han giver en velsignelse, som Ånden tilskynder.

4. Han afslutter i Jesu Kristi navn.

Missionærer, der giver velsignelser, bør give meddelelse om velsignelsen direkte til medlemmets biskop eller via ældsternes kvorumspræsident eller menighedsmissionslederen, som derefter fortæller biskoppen det.