Tidligere udgaver
5: Arbejde: Tag ansvar


5

Arbejde: Tag ansvar

Overvej:Hvorfor tror du, at vor himmelske Fader gerne vil have, at vi tager et personligt ansvar for vores liv?

2:3

»Sedricks rejse« (Hvis du ikke har mulighed for at se videoen, så læs næste side).

Drøft:Hvordan bruger Sedrick sin handlefrihed og tager ansvar for sin fremtid? Hvad ville der ske med Sedrick, hvis han gav andre skylden for sine udfordringer?

Læs:2 Nefi 2:16, 26; Lære og Pagter 42:42 (til højre)

Øv dig:Gå sammen med et gruppemedlem i nærheden af dig. Læs sammen nedenstående udtalelse af profeten Joseph Smith. Han beskriver sine omstændigheder, da han voksede op. Drøft disse spørgsmål:

  • Hvordan var hans timelige situation?

  • Hvad lærer du af profetens ord om selvhjulpenhed?

  • Hvad mente profeten med »vedvarende arbejde«?

Øv dig:Tænk på, hvordan du kan tage et mere personligt ansvar for din selvhjulpenhed. Skriv to eller tre ting, som du gerne vil ændre ved det, du gør, eller ved din indstilling.

Forpligt dig:Forpligt dig til at udføre følgende handlinger i løbet af ugen. Sæt kryds i de små kasser, når du har udført hver opgave:

  • Øv dig hver dag i at tage et ansvar.

  • Undervis din familie i dette princip.

  • Fortsæt med at udøve de tidligere principper.

SEDRICKS REJSE

Hvis du ikke har mulighed for at se videoen, så læs dette manuskript.

man carrying bananas on bicycle

SEDRICK: Jeg hedder Sedrick Kambesabwe. Jeg bor i Den Demokratiske Republik Congo. Jeg er medlem af SDH-Kirken.

Jeg er lokalmissionær i landsbyen Kipusanga. Jeg skal forberede mig til at tage på en rigtig mission. For at komme på mission skal jeg have et pas, som lige nu koster 250 amerikanske dollars.

Min far og jeg køber bananer for at tjene penge. Nogle landsbyer producerer mange bananer: Tishabobo, Lusuku og Kamanda.

Tishabobo ligger omkring 15 kilometer herfra. Lusuku er 30 kilometer væk. Kamanda ligger også 30 kilometer væk. Vi tager derhen og køber bananer, og vi tager dem med her tilbage og sælger dem.

Vi cykler for at komme hen til landsbyerne. Vi kan tage fire eller seks bundter bananer med.

Når jeg cykler, kan det tage halvanden time hver vej, hvis cyklen virker, og jeg har styrken til det. Ved middagstid, hvor der er meget varmt, kører jeg langsomt på grund af varmen og solen.

Jeg kan cykle to ture om dagen, hvis jeg står tidligt op om morgenen. Det er en god måde at betale for mit pas.

Nu tjener jeg lidt efter lidt penge, så jeg sparer op til både skoleudgifter og missionen. Og nu, efter at have arbejdet i fire år, har jeg penge nok til et pas samt 70 dollars ekstra.