Joh 18:33-40; Lukas 23:8-11
Jesus bliver prøvet og pisket
Efter Jesus var blevet arresteret og falskt anklaget af de jødiske ledere, blev han sendt hen for at blive stillet for Pilatus, som havde romersk jurisdiktion. Frelseren underkastede sig sagtmodigt romerne og blev smerteligt pisket og dømt til døden. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at lære mere om Frelserens kærlighed til alle og hans fuldkomne karakter, og hvordan I bedre kan følge hans eksempel.
At føle sig dårligt behandlet
-
I hvilke almindelige situationer kan en teenager blive hånet, falsk anklaget eller behandlet dårligt?
-
Hvordan kan en typisk teenager reagere på en sådan behandling?
Herren kan være med os og hjælpe os til at vokse af svære oplevelser. Han kan hjælpe os til at reagere på trængsler og modstand på kristuslignende måder. Tænk på jeres egne personlige oplevelser med at blive hånet, falsk anklaget eller mishandlet, herunder hvordan I reagerede og hvorfor.
Da Jesus Kristus nærmede sig de sidste begivenheder i sit liv, blev han hånet, falsk anklaget og mishandlet. Når I studerer disse sidste begivenheder i Frelserens liv, så se efter karaktertræk, der hjalp ham til trofast at holde ud og fuldføre sin mission. Overvej også bønsomt, hvordan I kan følge hans eksempel.
Jesus bliver uretfærdigt prøvet og dømt til døden
Efter Jesus havde lidt i Getsemane have, blev han arresteret, og jødiske ledere (sanhedrinet [synedriet]) retsforfulgte ham uretfærdigt og dømte ham til døden. Men fordi Israel var under romersk herredømme, kunne henrettelsen kun bemyndiges af romerne. Derfor sendte jøderne Jesus til Pilatus, den romerske leder over Judæa, hvor de beskyldte ham for oprør mod det romerske styre for at hævde at være »jødernes konge« (se Mark 15:2). Pilatus sendte Jesus til Herodes Antipas, som var i Jerusalem til påskefesten i håb om, at Herodes ville prøve ham i Galilæa, men Herodes sendte Jesus tilbage til Pilatus.
Læs to eller flere af følgende beretninger, der beretter om, hvordan Jesus uretfærdigt blev anklaget og i sidste ende dømt. Når I læser, så se efter, hvordan Jesus reagerede i hver af disse situationer. Husk, at han havde magt til at befri sig selv fra disse omstændigheder (se Matt 26:52-54).
-
Jesus bliver udspurgt af sanhedrinet [Rådet]]. Læs Matthæus 26:57-68 eller se videoen »Jesus is Tried by Caiafas, Peter Denies Knowing Him« fra tidskode 0:00 til 1:39. Videoen findes på ChurchofJesusChrist.org.
-
Jesus udspørges af Pilatus. Læs Johannes 18:33-40 eller se »Jesus Is Condemned Before Pilate« (3:19), der findes på ChurchofJesusChrist.org, for at se en skildring af forhøret hos Pilatus.
-
Jesus føres frem foran Herodes. Læs Lukas 23:8-11.
-
Jesus bliver pisket af romerske soldater og bliver senere udspurgt af Pilatus for anden gang. Læs Johannes 19:1-16 eller se »Jesus Is Scourged and Crucified« fra tidskode 0:00 til 2:03, der findes på ChurchofJesusChrist.org. Det kan være nyttigt at vide, at en svøbe var en pisk, der ofte indeholdt skarpe genstande (såsom stenstykker, metal eller knogler), der var vævet ind i adskillige tråde. Mange mennesker overlevede ikke at blive pisket på grund af de voldsomme fysiske skader, som det forårsagede.
Jesu Kristi karakter
Læs 1 Nefi 19:9 og følgende udtalelser, og se efter indsigt i Frelserens karakter.
Ældste Robert D. Hales (1932-2017) fra De Tolv Apostles Kvorum delte følgende:
En kristuslignende reaktion følger ikke en drejebog eller en fast opskrift. Frelseren reagerede forskelligt i hver situation. Da han blev konfronteret med den onde kong Herodes, tav han. Da han stod foran Pilatus, bar han et enkelt og stærkt vidnesbyrd om sin guddommelighed og mission …
Nogle mennesker tror fejlagtigt, at svar som tavshed, sagtmodighed, tilgivelse og ydmygt at bære vidnesbyrd er passive eller svage. Men at »elsk[e vore] fjender, velsign[e] dem, som forbander [os], gør[e] godt mod dem, som hader [os], og bed[e] for dem, som fejlagtigt udnytter [os] og forfølger [os]« (Matt 5:44) kræver tro, styrke og frem for alt kristent mod.
(Robert D. Hales, »Kristent mod: Prisen for at være discipel«, Liahona, nov. 2008, s. 72)
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
Overvej også, hvordan Mesteren blev anklaget og dømt af Pilatus til at blive korsfæstet [se Matt 27:2, 11-26] … Frelserens sagtmodighed er tydelig i hans disciplinerede respons, stærke selvbeherskelse og modvilje mod at udøve sin uendelige magt til personlig vinding eller gavn.
(David A. Bednar, »Sagtmodig og ydmyg af hjertet«, Liahona, maj 2018, s. 33)
Det er vigtigt at bemærke, at Frelseren ved mange lejligheder frimodigt har holdt andre ansvarlige for deres handlinger (se Mark 11:15-17, Joh 2:13-16, L&P 133:48-51). Som Jesu Kristi tilhængere ønsker vi at reagere på spot, falske beskyldninger eller mishandling med kærlighed, mod og sagtmodighed. Men det betyder ikke, at vi bør tillade andre at misbruge eller skade os. »Herren fordømmer enhver form for voldelig adfærd – herunder vanrøgt og fysisk, seksuel eller verbal mishandling« (se brev fra Det Første Præsidentskab, »Forebyggelse og håndtering af misbrug«, 26. mar. 2018). Hvis vi er blevet mishandlet eller misbrugt, er det vigtigt, at vi straks søger hjælp fra en voksen, vi stoler på.
Valgfrit: Vil I lære mere?
Johannes 18:36. Hvad er det rige, Jesus talte om?
Ældste D. Todd Christofferson har sagt:
Da Daniel udlagde den babyloniske kong Nebukadnesars drøm og viste kongen »det, som skal ske ved dagenes ende« (Dan 2:28), erklærede han, at »himlens Gud skal oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed« (Dan 2:44). Kirken er det sidste dages rige, der blev profeteret om. Det er ikke skabt af mennesker, men oprettet af himlens Gud, og det ruller frem som en sten, »revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd« og opfylder jorden [Dan 2:45; se også vers 35].
Dens mål er at etablere Zion som forberedelse til Jesu Kristi tilbagekomst og tusindårige regering. Før den dag vil det ikke være et rige i politisk forstand – som Frelseren sagde: »Mit rige er ikke af denne verden« [Joh 18:36; fremhævelse tilføjet]. Det er snarere et opbevaringssted for hans myndighed på jorden, administrator af hans hellige pagter, vogter af hans templer, beskytter og forkynder af hans sandhed, indsamlingssted for det adspredte Israel og et »forsvar og … tilflugt fra uvejret og fra vreden, når den ufortyndet skal udøses over hele jorden« (L&P 115:6).
(D. Todd Christofferson, »Hvorfor Kirken?«, Liahona, nov. 2015, s. 111)