Seminar
Gennemgang af evangelisk mesterlære 18


Gennemgang af evangelisk mesterlære 18

Anvendelse af mesterlæreskriftsteder

Siblings studying in Peru

Et af formålene med evangelisk mesterlære er at lære at anvende de læresætninger, der findes i mesterlæreskriftstederne, i situationer fra det virkelige liv. Denne lektion giver dig mulighed for at øve dig i at anvende nogle af mesterlæreskriftstederne fra Det Nye Testamente i dit eget liv.

Elevforberedelse: Tilskynd eleverne til at bede to eller tre venner eller familiemedlemmer om at dele et skriftsted i Det Nye Testamente med dem, som de ville ønske, at alle unge i verden ville studere og anvende i deres liv. Bed eleverne om at notere de henvisninger, deres venner og familie deler, og derefter være forberedt på at dele disse henvisninger i klassen.

Mulige læringsaktiviteter

Mesterlæreskriftsteder

I stedet for denne gennemgangslektion kan det være nødvendigt at undervise i en lektion med mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller -koordinatoren for at sikre, at der bliver undervist i hvert af mesterlæreskriftstederne, i løbet af seminaråret.

Et alternativ til følgende fodboldanalogi er at lægge 150 små stykker papir i et fad. Skriv »Evangelisk mesterlære« på et af papirerne. Bed et par elever om at tage et stykke papir op af fadet og se, om det er papiret med »Evangelisk mesterlære«.

https://pixabay.com/photos/soccer-goalie-goal-tender-game-1501546/https://pixabay.com/photos/soccer-football-soccer-player-1477569/

Soccer player with ball ricocheting off his chest.

Forestil dig 150 af verdens bedste sportsfolk prøve at blive valgt til at være målmand på et elitehold i fodbold. Kan du forestille dig, hvor svært det ville være for trænerne at udvælge én person?

  • Hvilke kriterier tror du, trænerne kan bruge til at indsnævre, hvem der bliver valgt?

Det Nye Testamente indeholder næsten 8.000 vers. Kun 53 af disse vers (ca. 1 ud af 150 vers) er inkluderet i de 24 mesterlæreskriftsteder i Det Nye Testamente. Forestil dig udfordringen med at vælge, hvilke skriftsteder fra hele Det Nye Testamente der skal studeres som mesterlæreskriftsteder.

Inviter elever, der udførte aktiviteten i elevforberedelsen, til at skrive de henvisninger på tavlen, som venner eller familiemedlemmer har valgt. Påpeg, at der er stor alsidighed i de skriftsteder, der er skrevet på tavlen, og at mange forskellige skriftsteder er værdifulde for unge at studere og anvende. Stil dernæst følgende spørgsmål.

  • Hvis du blev bedt om at hjælpe med at udvælge mesterlæreskriftsteder, hvilke kriterier ville du så bruge til at bestemme, hvilke skriftsteder du valgte?

Vælg to af følgende mesterlæreskriftsteder, som du måske ikke er så fortrolig med. Læs hele skriftstedet i dine skrifter og find årsager til, at disse skriftsteder kan være blevet valgt som mesterlæreskriftsteder, som unge over hele verden kan fokusere på.

Evangelisk mesterlære for Det Nye Testamente: 1 Korinther-Johannes’ Åbenbaring

1 Korinther 6:19-20

»Jeres legeme er et tempel for Helligånden.«

1 Korinther 11:11

»I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.«

1 Korinther 15:20-22

»For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.«

1 Korinther 15:40-42

I opstandelsen er der tre grader af herlighed.

Ef 1:10

»Om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus.«

Efeserne 2:19-20

Kirken er »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.«

2 Thessaloniker 2:1-3

»Først skal nemlig frafaldet komme.«

2 Timotheus 3:15-17

»De hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse.«

Hebræerne 12:9

Vor himmelske Fader er »åndernes fader«.

Jakobs Brev 1:5-6

»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud.«

Jakobs Brev 2:17-18

»Troen … uden gerninger [er] død.«

1 Peter 4:6

»Evangeliet [blev] forkyndt også for døde.«

Johannes’ Åbenbaring 20:12

»Og de døde blev dømt efter deres gerninger.«

Doctrinal Mastery

Overvej at bede eleverne om at bevæge sig rundt i lokalet og dele et af de skriftsteder, de valgte, med nogle få andre elever. Bed dem om at opsøge elever, der har valgt andre skriftsteder, end de selv gjorde.

Dit forhold til Gud

En grund til, at mesterlæreskriftsteder blev udvalgt, er, at de indeholder sandheder, som kan styrke dit forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

  • Hvilket mesterlæreskriftsted har hjulpet dig til at styrke dit forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus? Hvordan har det hjulpet dig?

  • Hvilke sandheder lærer du om dem fra dette skriftsted?

Mens eleverne deler, kan du også overveje at dele dine egne svar på de foregående spørgsmål.

Anvendelse af skriftsteder

Et af formålene med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig med at anvende sandheder, der findes i mesterlæreskriftstederne, i situationer, du oplever nu og i fremtiden. For eksempel kan læren i 1 Peter 4:6 om, at evangeliet forkyndes for de døde i åndeverdenen, hjælpe med at trøste en ven, der har mistet en nærtstående, eller opmuntre dig til at udføre tempeltjeneste og slægtsforskning for dine forfædre.

I forbindelse med følgende aktivitet kan du overveje at bede eleverne om at arbejde parvis. Den ene elev kan skabe et scenarie i nutiden og den anden et scenarie i fremtiden. Efter at have givet eleverne tilstrækkelig tid, kan du opfordre dem til at dele deres scenarier med deres partner. Bed derefter eleverne om at fortælle, hvilke skriftsteder de synes passer bedst til deres partners scenarie, før de afslører det skriftsted, de valgte at anvende på deres eget scenarie, og at forklare, hvorfor de valgte, som de gjorde.

Alternativt kan nogle få frivillige dele deres scenarier med hele klassen. Klassen kan derefter fortælle, hvilke skriftsteder de føler passer bedst til scenariet, før eleven afslører det skriftsted, hun eller han har valgt, og hvorfor.

Anvendelse i nutiden

  • Hvad er en reel situation, unge står over for i dag, som et af de mesterlæreskriftsteder, der er anført i diagrammet, kan anvendes på? Du kan skrive om dine egne forhold, omstændighederne for en, du kender, eller unges forhold generelt.

  • Hvilket af disse mesterlæreskriftsteder passer bedst til den situation, du skrev om? Hvordan gælder sandhederne i det skriftsted i forhold til situationen?

Anvendelse i fremtiden

  • Hvilken situation kan du opleve, når du er blevet ældre, hvor et af mesterlæreskriftstederne kan hjælpe dig eller vejlede dig?

  • Hvilket af disse mesterlæreskriftsteder passer bedst til den situation? Hvordan gælder sandhederne i det skriftsted i forhold til situationen?

Bed eleverne om at vælge ét skriftsted og skrive i deres studiebog, hvordan de vil anvende dets sandheder i deres liv.