Seminar
Gennemgang af evangelisk mesterlære 23


Gennemgang af evangelisk mesterlære 23

Forstå og forklar

A young woman studying the scriptures.

Et formål med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig med at forstå den læresætning, der findes i mesterlæreskriftstederne, og være i stand til at forklare den med dine egne ord. Denne lektion giver dig mulighed for at få en dybere forståelse af og kunne forklare de sandheder, der findes i de 13 mesterlæreskriftsteder i den anden halvdel af Det Nye Testamente.

Tilskynd til regelmæssigt studium og gennemgang af mesterlæreskriftsteder. At lære mesterlæreskriftsteder udenad og at forstå, forklare og anvende dem kræver studium og øvelse. Undervis i en lektion om evangelisk mesterlære hver uge, og tilskynd eleverne til regelmæssigt at gennemgå det, de har lært. Husk, at appen Evangelisk mesterlære er en værdifuld ressource, der kan hjælpe eleverne med fortsat at studere mesterlæreskriftsteder.

Elevforberedelse: Bed eleverne om kort at gennemgå de 13 mesterlæreskriftsteder i den anden halvdel af Det Nye Testamente og derefter vælge et, de gerne vil forstå bedre.

Mulige læringsaktiviteter

I stedet for denne gennemgangslektion kan det være nødvendigt at give en lektion om mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller koordinatoren for at sikre, at der bliver undervist i hvert af mesterlæreskriftstederne i løbet af seminaråret.

Stil spørgsmål

  • Hvornår har du været taknemmelig for, at du stillede nogen et spørgsmål? (Du har måske lært noget af at stille et spørgsmål, eller måske har du modtaget værdifulde råd efter at have søgt råd fra en ven eller forælder).

Overvej at fortælle om en personlig oplevelse for at hjælpe eleverne med at tænke på deres egne oplevelser.

  • Hvilke årsager er der til, at det er vigtigt at stille spørgsmål, når man lærer om Jesu Kristi evangelium?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt: »Det at stille og svare på spørgsmål er kernen i al læring og undervisning« (»The Lord Will Multiply the Harvest« [En aften med en generalautoritet, 6. feb. 1998], s. 5-6, i Teaching Seminary: Preservice Readings, 2004, s. 98).

At stille spørgsmål om mesterlæreskriftsteder kan hjælpe os til bedre at forstå dem og trække mere helhjertet på Frelserens hjælp i vores liv.

Overvej at vise alle 13 mesterlæreskriftstedshenvisninger eller vise eleverne, hvor de kan se dem. Hvis du ønsker det, så brug alle 24 mesterlæreskriftsteder i Det Nye Testamente til denne gennemgang, eller vælg blot nogle få afhængigt af klassens behov.

Evangelisk mesterlære for Det Nye Testamente: 1 Korinther-Johannes’ Åbenbaring

1 Korinther 6:19-20

»Jeres legeme er et tempel for Helligånden.«

1 Korinther 11:11

»I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.«

1 Korinther 15:20-22

»For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.«

1 Korinther 15:40-42

I opstandelsen er der tre grader af herlighed.

Efeserne 1:10

»Om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus.«

Efeserne 2:19-20

Kirken er »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.«

2 Thessaloniker 2:1-3

»Herrens dag er [ikke] lige forestående … Først skal nemlig frafaldet komme.«

2 Timotheus 3:15-17

»De hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse.«

Hebræerne 12:9

Vor himmelske Fader er »åndernes fader«.

Jakobs Brev 1:5-6

»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud.«

Jakobs Brev 2:17-18

»Troen: i sig selv, uden gerninger, er … død.«

1 Peter 4:6

»Evangeliet [blev] forkyndt også for døde.«

Johannes’ Åbenbaring 20:12

»Og de døde blev dømt efter deres gerninger.«

Doctrinal Mastery

Overvej at udføre følgende aktivitet som klasse ved at bruge et af mesterlæreskriftstederne og derefter bede eleverne om at gentage aktiviteten ved at bruge et andet mesterlæreskriftsted efter eget valg. Eleverne kan arbejde i grupper, parvist eller individuelt afhængigt af klassens behov.

8:12

Vælg et af de 13 mesterlæreskriftsteder, som du gerne vil forstå bedre. Læs det omhyggeligt. Analysér mesterlæreskriftstedets ord og vendinger og notér, hvad du forstår om skriftstedet, og hvilke spørgsmål du eller en anden kunne have om skriftstedet. For eksempel kan du i forhold til Efeserne 2:19-20 spørge: »Hvad er en hjørnesten, og hvorfor sammenlignes Jesus Kristus med en sådan?« Eller du undrer dig måske over, hvad udtrykket »frafaldet« i 2 Thessaloniker 2:1-3 betyder.

Skriv så mange spørgsmål ned, du kan.

Eleverne kan skrive det mesterlæreskriftsted, de valgte, i deres studiebog eller på et stykke papir og derefter skrive deres spørgsmål rundt om det.

Når du har skrevet så mange spørgsmål, du kan, så vælg et par spørgsmål, som du synes er de vigtigste at afklare, og besvar dem ved at bruge de tilgængelige værktøjer til skriftstudium. Disse redskaber omfatter Guide til skrifterne, fodnoter til skrifterne, appen Evangelisk bibliotek eller generalkonferencetaler. Du kan også vælge at bruge nogle skriftstudiestrategier, som du har lært i år, såsom at læse de omkringliggende vers eller prøve at forstå konteksten for skriftstederne. Skriv dine tanker ned i din studiebog.

Husk, at ikke alle spørgsmål kan besvares let, og at nogle kan kræve mere tid og bønsomt studium og overvejelse.

For at involvere eleverne yderligere og skabe større variation kan du overveje at bede dem om at skrive det mesterlæreskriftsted, de valgte, tillige med deres spørgsmål på et stykke papir med deres navn på. Bed dem derefter om at bytte deres papir med en anden elev. Alternativt kan du bede eleverne om at give deres papir, så de kan blandes og fordeles tilfældigt til andre elever.

Giv eleverne tid til at bruge de tilgængelige værktøjer og strategier til skriftstudium til at finde svar på spørgsmålene på de papirer, de har modtaget, og skrive disse svar på papiret. Bed efter tilstrækkelig tid eleverne om at give papirerne tilbage til de elever, der har skrevet sedlerne.

Bed flere elever om at fortælle om det mesterlæreskriftsted, de valgte, nogle af de spørgsmål, de skrev ned, og de svar, de eller deres klassekammerater fandt frem til. Du kan også spørge dem, hvad skriftstedet hjælper dem til at forstå om Frelseren eller hans evangelium.

Hvis tiden tillader det (eller på en anden dag), kan du overveje at bede eleverne om at gentage aktiviteten ved at bruge et andet mesterlæreskriftsted.