Seminar
1-3 Johannes; Judas


1-3 Johannes; Judas

Overblik

Apostlen Johannes skrev om Guds kærlighed til de hellige, og hvordan denne kærlighed blev tilkendegivet gennem Jesu Kristi frelsende mission. Han belærte om, at vores kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan motivere os til at holde deres bud. Han lærte os også, at Guds kærlighed til os kan inspirere os til at elske andre.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.

1 Johannes 1-5

Formål med lektionen: Denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne til at føle Guds kærlighed til dem.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle om forskellige måder, hvorpå de præcist kunne færdiggøre følgende udtalelse: »Gud er …«

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at indlede lektionen ved at bede eleverne om at færdiggøre udtalelsen »Gud er …« på så mange måder, som de kan. Eleverne kan svare mundtligt eller ved at bruge chatfunktionen. Eller tavlefunktionen kan bruges til at vise vendingen »Gud er …« og give eleverne mulighed for at dele deres svar. En online meningsmåling kan også bruges til at formidle elevernes svar.

1 Johannes 1-5

Formål med lektionen: Denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne til at forstå, hvordan de kan vise vor himmelske Fader og Jesus Kristus kærlighed ved at holde buddene.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad de føler i forhold til at holde buddene. De kan også spørge folk, de kender, hvad der motiverer dem til at holde buddene.

  • Billeder, der kan vises: Et billede af en person, der omfavner Jesus Kristus

  • Undervisningsforslag til videokonference: Når du stiller de spørgsmål, der i lektionen følger udtalelsen om princippet, kan du overveje at bede eleverne om at lave et opslag på de sociale medier med deres svar. De kan skrive deres svar på de sociale medier og dele deres skærm med klassen. Eller de kan tegne boblerne og ikonerne for en platform på de sociale medier på et stykke papir, udfylde deres svar og vise deres papir til klassen.

1 Johannes 2-4

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå og anvende buddet om at elske andre, som de elsker Gud.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle om oplevelser, hvor de viste kærlighed til andre, eller andre viste kærlighed til dem, og hvilken virkning det havde.

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bede en eller to elever om at tage en ven eller et familiemedlem med til videokonferencen, som de føler er et godt eksempel på at elske andre. Når klassen har identificeret sandheden i 1 Johannes 4:21 , kan disse elever præsentere deres gæster og fortælle om, hvordan gæsterne viser andre kærlighed.

Gennemgang af evangelisk mesterlære 23

Formål med lektionen: Denne lektion giver eleverne mulighed for at få en dybere forståelse af og kunne forklare de sandheder, der findes i de 13 mesterlæreskriftsteder i den anden halvdel af Det Nye Testamente.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om kort at gennemgå de 13 mesterlæreskriftsteder i den anden halvdel af Det Nye Testamente og derefter vælge et, de gerne vil forstå bedre.

  • Indhold, der kan vises: Skemaet over de 13 mesterlæreskriftsteder

  • Materialer til eleverne: Et stykke blankt papir og et skriveredskab til hver elev

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at lave et eksempel på aktiviteten i lektionen ved at vise et af mesterlæreskriftstederne på skærmen og bede eleverne om at bruge et værktøj til anmærkning til at sætte en cirkel rundt om vendinger, de har spørgsmål til eller ikke forstår. Bed derpå eleverne om at fortælle om deres specifikke tanker eller spørgsmål. Eleverne kan også stille generelle spørgsmål om verset eller versene ved at bruge chatfunktionen.

Gennemgang af evangelisk mesterlære 23

Formål med lektionen: Denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne med at evaluere de mål, de har sat, og den personlige vækst, de har oplevet under deres studier af Det Nye Testamente.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad de har lært om Jesus Kristus, og på hvilke måder de føler, at de bliver mere kristuslignende.

  • Billeder, der kan vises: En tegning af et bjerg (oprindeligt fra lektionen om 2 Peter 1); billeder af Jesus Kristus, der underviser i forskellige situationer; et billede af Joseph Smith som ung

  • Undervisningsforslag til videokonference: Bed eleverne om, i aktiviteten under overskriften »Undervise som Jesus Kristus«, i chatfunktionen at skrive et realistisk spørgsmål, som man kan have om et af evangeliets tre principper (se trin b i aktiviteten). Bed derpå eleverne om at læse alle de nævnte spørgsmål igennem og vælge et eller to, som de gerne vil tale om.