Seminar
Matthæus 2:11-23


Matthæus 2:11-23

»Advaret af Gud«

Billede
Joseph leading a donkey by a rope, Mary is walking along the side of the donkey holding a young Jesus on their way to Egypt. Outtakes include Mary walking with Jesus ahead of Joseph as well as Mary walking behind

Efter de vise mænd havde givet deres gaver til Kristusbarnet, advarede Herren dem mod at vende tilbage til kong Herodes. En engel viste sig for Josef i en drøm og fortalte ham, at han skulle tage sin familie med til Egypten. Disse advarsler reddede den unge Jesus fra Herodes’ myrderi af alle drengebørn på to år og derunder i Betlehem og i hele omegnen. Efter Herodes var død, sagde Herren til Josef, at de skulle vende tilbage til Israel. Ligesom Herren velsignede de vise mænd, Josef og Maria med åbenbaring, vil han også velsigne dig med åbenbaring. I denne lektion vil du lære om nogle måder, hvorpå Herren kan kommunikere med dig. Du vil også blive tilskyndet til at søge efter denne kommunikation i dit eget liv.

Hjælp eleverne med at identificere principper Evnen til at identificere principper i skrifterne er en vigtig evne for eleverne at tilegne sig og øve sig i, når de går til seminar. Når eleverne er i stand til at identificere principper, vil deres evne til at forstå og efterleve evangeliet øges.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at være opmærksomme på, hvordan Herren forsøger at kommunikere med dem, herunder gennem åbenbaring og inspiration fra Helligånden. Tilskynd eleverne til at notere disse måder at kommunikere på.

Mulige læringsaktiviteter

Herren advarer de vise mænd og Josef

Overvej at vise følgende spørgsmål: For at hjælpe eleverne med at erkende, hvad de ved og ikke ved om at modtage åbenbaring, så bed dem om at besvare disse spørgsmål i deres studiebog.

Tænk over, hvordan vor himmelske Fader har kommunikeret med dig i dit liv, og besvar følgende spørgsmål.

  • Hvor god synes du, at du er til at genkende det, når vor himmelske Fader kommunikerer med dig?

  • Hvilke måder har Gud givet dig åbenbaring eller vejledning på?

  • På hvilket område i dit liv har du mest brug for vor himmelske Faders vejledning?

Overvej at bede eleverne om at fortælle om, hvordan Gud kommunikerer med dem, eller tilskynd dem til at stille spørgsmål, som de har om at modtage åbenbaring.

Når du studerer Matthæus 2 , får du mulighed for at lære om at modtage vejledning fra vor himmelske Fader.

På tidspunktet for Frelserens fødsel var Herodes den Store konge i Judæa. Han var en ugudelig mand. Da han mødtes med de vise mænd, bad han dem om at vende tilbage og fortælle ham, hvad de fandt ud af om Kristusbarnet (se Matt 2:8). På grund af Herodes ugudelighed advarede Gud de vise mænd, og han sendte en engel for at advare Josef i en drøm.

Den næste del af lektionen øver eleverne i at identificere principper, når de studerer skrifterne.

Når du studerer skrifterne, er det vigtigt at identificere principper. Et princip er en varig sandhed, der kan give dig perspektiv og hjælpe dig med at træffe beslutninger. Vi kan ofte identificere principper ved at besvare spørgsmål som følgende:

  • Hvad mener du var historiens morale eller pointe?

  • Hvorfor tror du, at forfatteren inkluderede disse begivenheder eller skriftsteder i deres optegnelse?

  • Hvilke lektioner kan forfatteren have haft til formål, at vi skulle lære?

Vælg et af ovenstående spørgsmål, og besvar det, mens du overvejer Matthæus 2:11-16 .

Hjælp, efter behov, eleverne med at identificere deres egne principper. Overvej at bede dem om at skrive deres principper på tavlen. Ros dem, når de identificerer principper. Eleverne kan identificere et princip svarende til følgende: Herren kan advare og beskytte os mod fare.

  • Hvordan kan det princip, du identificerede, hjælpe dig med at tage beslutninger i dit liv?

Herren vil advare os

I Matthæus 2:11-16 har du måske identificeret et princip om at modtage advarsler fra Herren. Præsident Boyd K. Packer (1924-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum gav et løfte om advarsler gennem Helligånden.

Billede
Final official portrait of Elder Boyd K. Packer, President of the Quorum of the Twelve Apostles, 2000. Passed away 3 July 2015.

Det forventes ikke, at I går gennem livet uden at begå fejltagelser, men I begår ikke større fejltagelser uden først at være blevet advaret ved Åndens tilskyndelser. Dette løfte gælder for alle medlemmer af Kirken.

(Boyd K. Packer, »Råd til de unge«, Liahona, nov. 2011, s. 18)

  • Hvad fortæller vor himmelske Faders ønske om at advare os ved Ånden om hans natur og karakter?

  • Hvordan kan det at søge efter og reagere på Åndens tilskyndelser og advarsler hjælpe dig nu og i fremtiden?

Josef, Maria og Jesus vender tilbage fra Egypten

Overvej den ledige undervisningstid og elevernes behov, og tilpas den næste del af lektionen i overensstemmelse hermed. For eksempel kan eleverne læse Matthæus 2:19-23 og identificere deres eget princip. De kan lave et resumé af versene, eller de kan drøfte, hvordan Herren kan kommunikere med os.

I Matthæus 2:19-23 læser vi, at da Herodes var død, gav Herren endnu et budskab til Josef, mens han, Maria og Jesus var i Egypten. Fra denne kommunikation med Josef lærer vi, at hvis vi er villige til at lytte og adlyde, kan vi modtage åbenbaring og vejledning.

Læs Matthæus 2:19-23 , og se efter detaljer, der lærer os om dette princip.

Når eleverne fortæller om, hvad de fandt, så hjælp dem med at forstå, hvordan Helligånden kan kommunikere med os. Overvej at bruge noget af materialet i afsnittene »Kommentar og baggrundsinformation« og »Supplerende læringsaktiviteter«.

I Matthæus 2 kommunikerede Gud med de vise mænd og Josef gennem drømme og gennem englebesøg. Vor himmelske Fader kommunikerer også med sine børn på mange andre måder, herunder gennem inspiration og åbenbaring fra Helligånden. Når du studerer evangeliet derhjemme og til seminar, så vær opmærksom på det, du lærer af skrifterne, samt hvad vor himmelske Fader lærer dig gennem Helligånden. Dit studie af evangeliet kan blive endnu bedre og mere personligt, når du lytter til, hvad Gud lærer dig gennem sin Ånd.

Mulige spørgsmål til drøftelse

  • På hvilke måder kommunikerer Herren med dig?

  • Hvilke oplevelser har du haft, hvor Helligånden har advaret eller vejledt dig? Hvordan påvirkede disse oplevelser dit liv?

  • Hvis du kunne høre Frelserens stemme tale til dig gennem Helligånden, mens du studerer, hvordan ville dette så påvirke din oplevelse af seminar?

  • Hvad føler du, at du kan gøre for at være mere modtagelig for Helligåndens vejledning og åbenbaring, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil give dig?

Overvej at dele en personlig oplevelse, og tilskynd eleverne til at se efter måder, hvorpå vor himmelske Fader kommunikerer med dem i hverdagen.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan kan Helligånden hjælpe mig?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt:

Billede
Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

Helligåndens følgeskab gør det gode mere attraktivt og fristelserne mindre spændende. Det alene bør være nok til at få os til at beslutte os for at blive værdige til altid at have Ånden hos os.

(Henry B. Eyring, »Helligånden som jeres ledsager«, Liahona, nov. 2015, s. 104)

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Official Portrait (as of June 2016) of Elder Ronald A. Rasband of the Quorum of the Twelve Apostles.

Vor himmelske Fader vidste, at vi i jordelivet ville stå over for udfordringer, trængsler og uro. Han vidste, at vi ville kæmpe med tvivl, skuffelser, fristelser og svagheder. For at give os jordisk styrke og guddommelig vejledning gav han os den hellige Ånd, et andet navn for Helligånden.

(Ronald A. Rasband, »Guds gode Helligånd«, Liahona, maj 2017, s. 93)

Hvordan kan jeg vide, når Herren taler til mig?

Hvorfor myrdede Herodes uskyldige børn?

Kong Herodes blev »forfærdet« over nyheden om, at en anden »jødernes konge« var blevet født ( Matt 2:2-3), og ville dræbe Jesus for at sikre sin trone. Idet Herodes vidste, at Jesus blev født i Betlehem omkring to år tidligere, beordrede han, at alle drengebørn der var under to år skulle dø (se Matt 2:4, 7, 12-16). Herodes var berygtet for at være hensynsløs, når han havde mistanke om trusler, og selv sin hustru og tre af sine sønner fik han henrettet (se Bible Dictionary, »Herod«).

Supplerende læringsaktiviteter

Måder, hvorpå Helligånden kan kommunikere med os

Overvej at bruge følgende skriftsteder til at hjælpe eleverne med at genkende forskellige måder, som Herren kan kommunikere med os på.

1 Kongebog 19:12 ; Johannes 14:26 ; 2 Nefi 32:3 ; Moroni 8:26 ; Lære og Pagter 6:23 ; Lære og Pagter 8:2-3 .

Herren kan kommunikere med os i seminar

Eleverne kan have gavn af at tænke over og drøfte spørgsmål som »Hvad hører du gennem Ånden, der ikke bliver sagt i klassen?« eller »Hvordan kan du invitere Herren til at undervise dig, når du studerer i seminar?« Tilskynd eleverne til at notere den vejledning og åbenbaring, de modtager fra Herren i seminar. Henvis til lektionen »Lær ved Ånden«, hvis der er behov for det.

Eksempler på at blive advaret af Ånden

Hvis eleverne ville have nytte af at høre eksempler på personer, der er blevet advaret af Ånden, kan du overveje at fortælle en eller begge af følgende oplevelser:

Præsident Wilford Woodruff blev advaret om at flytte sin vogn (se Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, 2004, s. 46-47).

Ældste Kenneth Johnson fra De Halvfjerds blev advaret i sin ungdom (se »Underkast jer den Helligånds ledelse«, Liahona, nov. 2002, s. 89-91).

Udskriv