Matthæus 27:24-66; Markus 15:15-38
Mens Frelseren oplevede den brutale smerte, det var at hænge på korset, hånede fjender ham og bad ham om at udfri sig selv fra torturen. Men han udholdt retfærdigt og fortsatte sine lidelser for os. Denne lektion kan hjælpe dig til bedre at forstå og påskønne Frelserens lidelse og død på korset som en afgørende del af hans forsoning.
Mulige læringsaktiviteter
Jesus Kristus gav sit liv for os.
I denne lektion vil du lære om Jesu Kristi død. Brug et øjeblik på at tænke over, hvad du ved om Frelserens død, og hvordan du har det med det. Tror I, at han døde for at frelse jer? Hvis ja, hvordan kan I vise jeres påskønnelse for hans offer? Søg Helligåndens vejledning, når du studerer, som en hjælp til at besvare disse spørgsmål.
Jesu Kristi korsfæstelse
Da Frelseren blev afhørt af jøderne og derefter af Herodes og Pilatus, blev han brutalt pisket og bragt til Golgata for at blive korsfæstet.
Overvej at markere vendingen »Og de korsfæstede ham« i Matthæus 27:35 . Læs Guide til skrifterne eller i Bible Dictionary under »Korsfæstelse« (crucifixion) for at se, hvad denne praksis indebar.
Læs følgende vers om Frelserens korsfæstelse. Markér detaljer, som du føler er vigtige.
-
Matthæus 27:27-31 . Romerske soldater hånede Frelseren.
-
Matthæus 27:35-44 . Frelseren blev hånet på korset.
-
Matthæus 27:45-46; 60 . Frelseren led og døde på korset. Bemærk: Jesus blev korsfæstet i »den tredje time« (9:00, se Mark 15:25). »Den sjette time« henviser til 12:00; »den niende time« henviser til kl. 15.00.
For at hjælpe dig til at visualisere disse begivenheder kan du se »Jesus bliver pisket og korsfæstet«, der findes på ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 1:04 til 4:48.
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, hvorfor Frelseren spurgte: »Min Gud, min Gud, hvorfor har du svigtet mig?« (Matt 27:46).
Se »Der var ingen med ham« på ChurchofJesusChrist.org fra tidskode 9:00 til 12:46, eller læs følgende udtalelse:
Med hele min sjæls overbevisning bærer jeg vidnesbyrd om … at en fuldkommen Fader ikke forlod sin Søn i den time. Det er i sandhed min personlige overbevisning, at i hele Kristi jordiske virke havde Faderen måske aldrig været tættere på sin Søn end i denne sidste forpinte tid med lidelse … Ikke desto mindre … Faderen trak sig kort tilbage fra Jesus, trøsten fra hans Ånd, støtten fra hans personlige nærvær. Det var påkrævet. Det var i sandhed vigtigt for forsoningens betydning, at denne fuldkomne Søn, som aldrig havde talt dårligt, eller gjort noget forkert, eller rørt ved noget urent, kunne erfare, hvordan resten af menneskeheden ville føle, når de syndede. For at hans forsoning kunne være uendelig og evig, måtte han føle, hvordan det er at dø, ikke blot fysisk, men åndeligt, for at mærke, hvordan det er at få den guddommelige Ånd trukket væk, hvilket får en til at føle sig fuldstændig og håbløst alene.
(Jeffrey R. Holland, »Der var ingen med ham«, Liahona, maj 2009, s. 87-88).
-
Hvad hjalp ældste Holland dig med at forstå bedre om vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
-
Hvad imponerer dig mest ved Jesus Kristus ud fra disse begivenheder? Hvorfor føler du det?
Krydshenvisninger
Frelseren havde magt til at udfri sig selv fra den ydmygende og brutalt smertefulde oplevelse på korset (se Matt 26:52-54), men det gjorde han ikke.
Læs mindst tre af følgende skriftsteder for at finde ud af hvorfor. Overvej at lave et skema som det følgende for at organisere dine tanker og følelser. Du kan også sammenkæde eller krydshenvise disse skriftsteder til Matthæus 27:26 eller lave et tag med disse henvisninger med en titel, du vælger.
Derfor underkastede Frelseren sig korsfæstelsen |
Velsignelser tilgængelige for os, fordi han gjorde det |
-
Hvilket skriftsted var mest betydningsfuldt for dig? Hvorfor føler du det?
-
Hvad lærte I om, hvorfor Frelseren var villig til at blive korsfæstet for os?
-
Hvilke af de velsignelser, der er nævnt i disse skriftsteder, er du mest taknemlig for? Hvorfor føler du det?
Det er vigtigt at forstå, at Jesus Kristus som en del af sin forsoning blev korsfæstet for verdens synder. De lidelser, som Frelseren begyndte i Getsemane have, blev fuldført på korset på Golgata. Hvis Frelseren ikke var død for vores synder, ville vi ikke være i stand til at vende tilbage til vor Fader i himlen.
-
Hvordan vil I forklare nogen, hvordan Frelserens korsfæstelse er en del af hans forsoning? Hvordan vil I forklare, hvorfor det betyder noget for jer?
Biskop Gérald Caussé forklarede, hvordan Frelserens forsoning er personlig for hver enkelt af os.
Selvom Herrens forsoning er uendelig og universel i sin rækkevidde, er den en bemærkelsesværdig personlig og fortrolig gave, der passer til os hver især. Ligesom Jesus inviterede alle de nefitiske disciple til at føle sine sår, døde han for os hver især, personligt, som om I og jeg var den eneste person på jorden. Han giver os en personlig invitation til at komme til ham og trække på hans forsonings vidunderlige velsignelser.
(Gérald Caussé, »Et levende vidne om den levende Kristus«, Liahona,maj 2020, s. 40)
-
Hvorfor føler I, at det er vigtigt at anerkende Frelserens forsonings personlige natur?
Skriv en studiebogsindførsel for at hjælpe dig til at føle og huske den personlige natur af Frelserens forsoning for dig. Overvej at medtage følgende:
-
Velsignelser, du kan modtage på grund af Frelserens lidelse og død på korset for dig
-
Hvad det betyder for jer, at han døde for jer personligt
-
Tanker og indtryk, du modtager fra Helligånden
Kommentar og baggrundsinformation
Hvad er vigtigt ved stedet og tidspunktet for Frelserens korsfæstelse?
Præsident Russell M. Nelson har forklaret:
Den anden fase af hans forsoning blev udvirket på korset …
Pilatus udleverede Guds lam til at blive korsfæstet på samme tid, som påskelam i nærheden var ved at blive forberedt til ofring. (Se Joh 19:13-14).
Korsfæstelsen fandt sted på en bakke, der hed Golgata, som betød »Hovedskalssted«. Hovedskallen symboliserede død. På et sådant sted blev sonofferet fuldendt. På korset blev verdens Frelser hævet over døden i den største af alle betydninger – opbydelsen og virkeliggørelsen af Herrens magt over døden.
(Russell M. Nelson, »I dette hellige land«, Stjernen, feb. 1991, s. 18-19)
Hvorfor reddede Jesus Kristus ikke sig selv?
Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
»Stig ned fra korset,« råbte de ikke-troende til ham på Golgata (Matt 27:40), Han kunne have udført et sådant mirakel. Men han kendte enden fra begyndelsen, og han havde i sinde at være tro mod sin Faders plan. Det eksempel bør ikke være spildt på os.
(Ronald A. Rasband, »Se her! Jeg er miraklernes Gud«, Liahona, maj 2021, s. 111).
Hvor mange mennesker påvirkes af Frelserens lidelse og korsfæstelse?
Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
Frelseren … led ubeskrivelig smerte i Getsemane og på korset for at fuldkommengøre hans forsoning … Det gjorde han for alle mænd og kvinder, Gud har skabt eller vil skabe.
Quentin L. Cook, »Den evige hverdag«, Liahona, nov. 2017, s. 52.
Hvad kan Frelseren have oplevet på korset?
Ældste James E. Talmage (1862-1933) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede:
Det ser ud, som om dødsangsten fra Getsemane – foruden den frygtelige lidelse, der var en følge af korsfæstelsen – var vendt tilbage så forstærket, at det var mere end det stod i et menneskes magt at udholde. I denne den mest bitre time var den døende Kristus alene, alene i den mest frygtelige forstand. For at Sønnens største offer må blive fuldendt i al dens fylde, synes Faderen at have trukket støtten fra sin umiddelbare nærhed tilbage og efterladt menneskenes Frelser æren af fuldstændig sejr over syndens og dødens styrker.
(Jesus Kristus, s. 689)
Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum udtalte tilsvarende:
Så blev himlen sort. Mørke dækkede landet i et tidsrum af tre timer, ligesom det gjorde blandt nefitterne. Der var en mægtig storm, som om selve Naturens Gud var i smerte.
Og det var han virkelig, for mens han hang på korset i yderligere tre timer fra middag til kl. 15.00,oplevede han igen alle de uendelige og nådesløse smerter fra Getsemane.
Bruce R. McConkie, »Getsemanes rensende kraft«, Stjernen, aprilkonferencen 1985, s. 10.