Seminar
Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19


Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19

Overblik

Efter Jesus blev arresteret og falsk ført frem for de jødiske ledere, blev han sendt for at blive stillet for Pilatus. Mens han oplevede den brutale smerte ved at hænge på korset, hånede fjender ham og bad ham om at udfri sig selv fra torturen, men han udholdt retskaffent. Efter hans død gjorde hans disciple en stor indsats for at få hans legeme og forberedte det omhyggeligt til begravelsen.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis må forberedes på forhånd til hver lektion.

Joh 18:33-40; Lukas 23:8-11

Formålet med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at lære mere om Frelserens karakter, og hvordan de kan følge hans eksempel.

  • Elevernes forberedelse: Bed eleverne om at tænke over Jesu Kristi karakter og tænke over, hvilke af hans karaktertræk de gerne vil udvikle mere fuldt ud. Bed eleverne om at komme forberedt på at fortælle om mindst et af Jesu Kristi karaktertræk, og hvorfor de føler, at det karaktertræk ville være godt at besidde.

  • Forslag til undervisning i videokonference: Find ud af, hvilken beretning om Frelserens prøvelse eleverne skal læse, ved at bede dem om at række en til fire fingre op på deres hånd og vise klassen det. Vis derefter de forskellige beretninger nummereret fra en til fire. Bed eleverne om at læse den beretning, der svarer til antallet af fingre, de har løftet.

Matthæus 27:24-66; Markus 15:15-38

Formålet med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til bedre at forstå og påskønne Frelserens lidelse og død på korset som en afgørende del af hans forsoning.

  • Elevernes forberedelse: Bed eleverne om at læse Matthæus 27:35-50 eller biskop Gérald Caussés udtalelse fra denne lektion. Bed dem om at komme forberedt på at fortælle, hvad det betyder for dem, at Frelseren døde for dem personligt.

  • Forslag til undervisning i videokonference: Overvej at vise billeder og udtalelser og vise videoer for at hjælpe eleverne til at engagere sig i materialerne. For at gøre lektionen endnu mere medierig kan du overveje at downloade en salme om Frelserens forsoning fra ChurchofJesusChrist.org og afspille den, mens eleverne laver den sidste aktivitet.

Lukas 23:33-46; Johannes 19:26-30

Formålet med lektionen: Denne lektion har til hensigt at hjælpe eleverne til at tænke over, hvad de kan lære af Frelserens eksempel under hans korsfæstelse, og hvordan det påvirker deres følelser og ønske om at blive mere som ham.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at komme forberedte på at fortælle om en, de kender, som har vist barmhjertighed eller nåde, selv mens de oplevede svære udfordringer.

  • Billeder, der skal vises: Billeder af de forskellige begivenheder på den sidste dag i Frelserens jordiske liv – som hans lidelser i Getsemane, de jødiske lederes forhør, Pilatus’ og Herodes’ rettergang, piskningen og korsfæstelsen – hvis det ønskes

  • Video: »Elsk hinanden, som han har elsket os« (9:43, se fra tidskode 3:22 til 7:54)

  • Forslag til undervisning i videokonference: Overvej at dele din skærm som et whiteboard. Eleverne kan skrive sandheder, de lærer om Jesus Kristus under lektionen, på whiteboardet. Senere i lektionen kan de også nævne, hvordan de kan blive mere som Jesus Kristus.

Matthæus 27:50; Lukas 23:55-56; Johannes 19:39-40

Formålet med lektionen: Denne lektion har til hensigt at hjælpe eleverne til at forstå og reflektere over, hvad Jesus Kristus har gjort for dem, og hvad de kan gøre for at vise ham ære og påskønnelse.

  • Elevernes forberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad Frelseren har gjort for dem, og lave en liste over, hvordan de kan vise deres kærlighed til ham.

  • Element: Et billede af en af jeres kære, der er gået bort, eller om muligt nekrologen eller et program fra begravelsen

  • Billeder: Et enkelt diagram over templet i Jerusalem i Det Nye Testamente på tavlen; billeder af en grav, myrra og balsamstoffer

  • Forslag til undervisning i videokonference: Overvej at bede en elev eller to om at forberede sig på at fortælle, hvad de ønsker at huske om en af deres kære, der er gået bort, og hvordan de elsker og ærer dem.

Gennemgang af evangelisk mesterlære 11

Formålet med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at gennemgå sandheder, der findes i mesterlæreskriftstederne, og vil hjælpe dem til at øve sig i at anvende disse sandheder i forskellige situationer.

  • Elevernes forberedelse: Giv om muligt eleverne en kopi af uddelingsarket i denne lektion. Bed dem om at gennemgå mesterlæreskriftstedshenvisningerne og nøglesætninger. Bed dem også om at tænke på situationer, hvor sandhederne i disse mesterlæreskriftsteder kan være nyttige.

  • Diagram: Skemaet for evangelisk mesterlære, der skal stå på tavlen eller uddeles

  • Hæfte til eleverne: Papir til at skrive på

  • Forslag til undervisning i videokonference: Når alle har skrevet en situation på et stykke papir, så vælg en elev, der skal vise deres til klassen. Det kan være nyttigt at bede klassen om at vælge talervisning på deres videokonferenceprogram (ikke galleri) for mere klart at se, hvad eleven skrev. Derefter kan eleverne svare med det mesterlæreskriftsted, der kan hjælpe nogen i den situation. Så kan den elev vælge en anden elev, der skal vise sin situation osv.

Udskriv