»Formålet med Undervisning på Frelserens måde«, Undervisning på Frelserens måde: For alle, der underviser i hjemmet og i Kirken, 2022
»Formålet med Undervisning på Frelserens måde«, Undervisning på Frelserens måde
Formålet med Undervisning på Frelserens måde
Principperne beskrevet i denne hjælpekilde kan hjælpe hver eneste lærer, der underviser i evangeliet, til at undervise på Frelserens måde. Det omfatter forældre, omsorgsbrødre og -søstre, seminar- og institutlærere og alle, hvis kirkekaldelse giver dem muligheder for at undervise.
I kan studere dette materiale på egen hånd eller bruge det til at vejlede andre om, hvordan man bliver en bedre lærer. Dette materiale kan for eksempel bruges til hjemmeaftener, præsidentskabsmøder, menigheds- eller stavsrådsmøder, seminar- og institutmøder samt lærerrådsmøder (se »Til ledere – Hjælp lærerne til at få succes«).
Sådan er denne ressource opbygget
Del 1 fremhæver vigtigheden af at fokusere på Jesus Kristus, hver gang vi underviser i principperne i hans evangelium. Dette afsnit beskriver, hvad det er, vi underviser i.
Del 2 fremhæver principperne for kristuslignende undervisning. Dette afsnit beskriver, hvordan vi underviser.
Del 3 indeholder praktiske forslag til at hjælpe lærerne til at anvende principperne i kristuslignende undervisning.