Seminar og institut
Til ledere – Hjælp lærerne til at få succes


»Til ledere – Hjælp lærerne til at få succes«, Undervisning på Frelserens måde: For alle, der underviser i hjemmet og i Kirken, 2022

»Til ledere – Hjælp lærerne til at få succes«, Undervisning på Frelserens måde

Søndagsskoleklasse

Til ledere – Hjælp lærerne til at få succes

En-til-en-interaktioner

Ofte er den bedste måde at imødekomme lærernes unikke behov på gennem en-til-en-omgang. I kan for eksempel som leder have en kort samtale med en lærer før eller efter klassen for at drøfte principperne i Undervisning på Frelserens måde. I kan forberede jer til denne samtale ved at se læreren undervise. Søg bedre at forstå lærerens styrker og find ud af, hvordan I kan tilbyde støtte.

At bygge videre på en lærers styrker er lige så vigtigt som at finde muligheder for forbedring. Det er nyttigt at indlede samtaler med lærerne ved at bede dem om selv at overveje, hvad der går godt, og hvor de føler, at der kan gøres fremskridt.

Når I mødes med lærerne, så overvej, hvordan I kan styrke dem og opmuntre dem med venlighed og taknemlighed for den tjeneste, de yder.

Lærerrådsmøder

Hver menighed bør afholde kvartalsvise lærerrådsmøder, hvor lærere kan rådføre sig med hinanden omkring principper for kristuslignende undervisning. Lærerrådsmøder kan også afholdes for forældre (se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 13.5, ChurchofJesusChrist.org).

Hvornår bør disse møder afholdes?

Lærerrådsmøder afholdes i den 50-minutters lange klassetid om søndagen.

  • Lærere i præstedømmet, Hjælpeforeningen og Unge Kvinder kan deltage enten på den første eller tredje søndag, afhængigt af de lokale lederes afgørelse.

  • Søndagsskolelærere kan deltage enten på den anden eller fjerde søndag, afhængigt af de lokale lederes afgørelse.

  • Primarylærere kan deltage på alle søndage, afhængigt af primary- og søndagsskolepræsidentskabets afgørelse. Primarylærere kan efter ønske mødes uden de andre lærere for at sidde i råd om de unikke aspekter, der findes ved at undervise børn. Dette kan ske i løbet af den 20 minutter lange sangperiode, før eller efter de almindelige søndagsmøder eller en anden dag i ugen. Der kan afholdes mere end ét lærerråd i kvartalet for primarylærere, så de ikke alle går glip af klasserne den samme uge. (Bemærk: Primarypræsidentskabet tildeler vikarer, samler klasser eller foretager andre arrangementer, så primarylærere kan deltage i lærerrådsmøder.)

  • Lærerrådsmøder for forældre kan afholdes på enhver søndag, afhængigt af menighedsrådets afgørelse.

Hvem bør deltage?

Alle, der underviser et kvorum eller en klasse i menigheden, bør deltage sammen med mindst en af de præstedømme- eller organisationsledere, der har ansvaret for de kvorummer eller klasser. Om nødvendigt kan deltagerne blive opdelt i grupper i henhold til behov hos dem, de underviser. F.eks. kan lærere for unge eller børn lejlighedsvis have gavn af at mødes særskilt for at drøfte emner, der specifikt vedrører undervisning af unge eller børn.

Ved lærerrådsmøder for forældre beslutter menighedsrådet, om der skal inviteres specifikke forældre, eller om tilstedeværelsen skal være åben for alle, der ønsker at deltage.

Hvem leder disse møder?

Menighedsrådet har med hjælp fra søndagsskolepræsidentskabet tilsyn med lærerrådsmøder. De rådfører sig med hinanden om læreres og elevers behov ud fra det, de har observeret i klasser og møder. De arbejder sammen om at afgøre, hvilke principper og fremgangsmåder fra Undervisning på Frelserens måde, der bedst imødekommer de behov, de har fundet frem til.

Som regel er det et medlem af Søndagsskolens præsidentskab, der leder lærerrådsmøder. Dog kan andre medlemmer af menigheden få til opgave at lede møder lejlighedsvist. Kvorums- og organisationspræsidentskaber styrker sammen med deres lærere de principper og fremgangsmåder, der drøftes ved mødet.

Hvad bør der ske ved lærerrådsmøder?

Lærerrådsmødet bør følge dette format:

  • Fortæl og rådfør jer med hinanden. Bed lærerne om at fortælle om nylige undervisningserfaringer, stil spørgsmål relateret til undervisning og fortæl om forslag til at klare udfordringer. Denne del af mødet kunne omfatte en gennemgang af principper, der blev drøftet ved tidligere møder.

  • Lær sammen. Bed lærerne om at drøfte et af følgende principper, der præsenteres i dette materiale: Fokusér på Jesus Kristus, elsk dem, I underviser, undervis ved Ånden, undervis i læren og tilskynd til flittig læring. Principperne kan gennemgås i enhver rækkefølge, og medmindre menighedsrådet kommer med andre retningslinjer, kan deltagerne ved mødet vælge det næste princip, der skal drøftes. I kan også bruge mere end ét møde på et princip, hvis det er nødvendigt.

  • Planlæg og invitér. Hjælp lærerne med at planlægge, hvordan de vil anvende det princip, de har talt om. Hvis det er passende, kan I også sammen øve jer på en færdighed, I har talt om. Bed dem om at nedskrive og følge enhver tilskyndelse, de modtog om, hvordan man anvender princippet i deres undervisning – herunder i deres indsats for at undervise i hjemmet. Tilskynd dem til at begynde at studere det næste princip, der skal drøftes.

Lærerrådsmøder bør i videst muligt omfang være en model for de principper, der drøftes.

unge kvinder, der krammer

Lærerrådsmøder kan hjælpe lærerne til bedre at forstå og anvende principper for kristuslignende undervisning.

Orientering af nykaldede lærere

Som leder har I ansvaret for at »mødes med nykaldede lærere« i jeres organisation og hjælpe »dem til at forberede sig på deres kaldelser« (Kirkens Håndbog, 17.3, ChurchofJesusChrist.org). Disse møder er en mulighed for at præsentere nye lærere for deres hellige kaldelse og inspirere dem med en vision om, hvad det vil sige at undervise på Frelserens måde. Som leder kan I hjælpe nye lærere forberede sig til at tjene ved at gøre følgende:

  • Udtrykke tillid til, at Frelseren vil hjælpe dem i deres kaldelse (se L&P 88:78).

  • Give nye lærere et eksemplar af dette materiale, og tilskynde dem til at se efter, hvordan de kan anvende dets principper i deres undervisning.

  • Fortælle nye lærere noget om jeres organisation, der kan være nyttigt for dem at vide.

  • Fortælle efter behov nye lærere, hvilket værelse de skal undervise i, og hvilken lektion de skal begynde med. Komme med de oplysninger, de har brug for, om deres klasse og klassemedlemmer.

  • Forklare nye lærere, at I kan hjælpe dem med deres kaldelse. Tilbyde støtte i klasseværelset og adgang til undervisningsmaterialer, hvis det er nødvendigt.

  • Tilbyde lejlighedsvist at observere lærernes klasser og give feedback, når Ånden tilskynder til det.

  • Invitere lærere til at deltage i lærerrådsmøder hvert kvartal.