Tilskynd til at lære flittigt

Det var helt sikkert imponerende at se Frelseren gå på vandet. Men det var ikke nok for Peter. Han ønskede at gøre det, Frelseren gjorde, være der, hvor han var, og selv få den samme oplevelse. »Befal mig om at komme ud til dig på vandet,« sagde han. Frelseren svarede med en enkel invitation: »Kom!« Med det sprang Peter ud af bådens sikkerhed og viste os, at det at være discipel ikke er en passiv oplevelse (se Matt 14:24-33). Det kræver tro på Kristus og en flittig indsats. Men det giver også den rige belønning at vandre med Frelseren.

»Kom!« »Kom og se!« »Kom så og følg mig!« »Gå du hen og gør ligeså« (Matt 14:29; Joh 1:39; Luk 18:22; 10:37). Fra begyndelsen af sin tjenestegerning opfordrede Frelseren sine tilhængere til selv at opleve de sandheder, den kraft og kærlighed, som han tilbød. Det gjorde han, fordi det er det, læring virkelig er. Det handler ikke kun om at lytte eller læse. Det handler også om at ændre sig, omvende sig og udvikle sig. Med Frelserens ord kommer læring »ved studium og også ved tro« (L&P 88:118, fremhævelse tilføjet). Og tro omfatter selv at handle, ikke blot at være genstand for handling (se 2 Ne 2:26).

Når vi følger Frelserens eksempel, indbyder vi dem, vi underviser, til at bede, søge og banke på – og derpå finde (se Matt 7:7-8). Og vi tager selv imod den opfordring. Sammen vil vi gennem vores egen tro på Kristus og flittige indsats erfare for os selv, hvad det vil sige at vandre med ham.

Ansporing til at lære flittigt

• Hjælp eleverne til at tage ansvar for deres læring.

• Tilskynd eleverne til at lære Frelseren at kende ved at studere evangeliet dagligt.

• Bed eleverne om at forberede sig på at lære.

• Tilskynd eleverne til at fortælle om de sandheder, de lærer.

• Bed eleverne om at efterleve det, de lærer.

Frelseren hjalp andre til at tage ansvar for deres læring

Det ville være en svær opgave for alle at bygge fartøjer, der sikkert kunne krydse havene. Jereds bror blev »bestandigt … ledt af Herrens hånd« (Eter 2:6) og fik instruktioner om bådenes form, og hvordan de ville blive ventileret. Men hvad lægger I mærke til ved, hvordan Herren reagerede, da Jereds bror bad om lys i fartøjerne? (Se Eter 2:22-25). Hvordan blev Jereds bror velsignet af opfordringen til at udøve sin tro på denne måde? (Se Eter 3:1-16).

Det kan virke lettere bare at fortælle eleverne alt det, I synes, de bør vide. Men ældste David A. Bednar sagde: »Vores hensigt bør ikke være: ›Hvad fortæller jeg dem?‹ I stedet er spørgsmålet, vi skal stille os selv: ›Hvad kan jeg indbyde dem til at gøre? Hvilke inspirerede spørgsmål kan jeg stille, som, hvis de er villige til at svare, vil begynde at indbyde Helligånden i deres liv?‹« (En aften med en generalautoritet, 7. feb. 2020, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Overvej, hvordan I kan opfordre eleverne til at tage ansvar for deres læring. I kan for eksempel bede dem om at stille deres egne spørgsmål, søge efter svar, overveje og dele eller nedskrive deres tanker og følelser. Når de gør det, vil de styrke deres tro, opdage sandheder i Guds ord og få deres egne oplevelser med disse sandheder. Når vi tager ansvar for vores egen læring, kan vi, som Joseph Smith gjorde, sige: »Jeg har erfaret for mig selv« (JS–H 1:20).

Spørgsmål til overvejelse: Hvorfor er det vigtigt for eleverne at være aktive snarere end passive i deres læring? Hvordan kan I hjælpe dem til at tage ansvar for deres egen læring? Hvordan har lærere hjulpet jer til at gøre det? Hvilke eksempler fra skrifterne kan I komme i tanke om, hvor folk blev opfordret til selv at lære? Hvordan påvirker disse eksempler den måde, I underviser på?

Fra skrifterne: 1 Nefi 11; Lære og Pagter 9:7-8; 58:26-28; 88:118-125; Joseph Smith – Historie 1:11-20

Frelseren opfordrede andre til at lære ham at kende ved at studere hans ord

Da det blev tid til, at Frelseren officielt skulle organiserede sin kirke i de sidste dage, sagde han til sine tjenere, at de skulle »forlade [sig] på det, som er skrevet« (L&P 18:3). Mormons Bog, som de næsten var færdige med at oversætte, indeholdt nyttig instruktion om opgaven, herunder hvordan man døber, hvordan man administrerer nadveren og andre værdifulde detaljer. Men Frelseren ønskede også, at hans tjenere så hans åbenbaringer som en mulighed for at høre ham og lære ham bedre at kende. I den samme åbenbaring sagde han til dem: »Det er min røst, som taler [disse ord] til jer; … derfor kan I vidne om, at I har hørt min røst og kender mine ord« (L&P 18:35-36).

Tænk på dem, I underviser. Hvordan ser de skriftstudium? For den sags skyld, hvordan ser I det? Er det mere end en daglig forpligtelse? Fornemmer I, at Frelseren taler direkte til jer, når I studerer skrifterne? Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Hvor kan vi gå hen og høre ham? Vi kan gå til skrifterne … Daglig fordybelse i Guds ord er afgørende for åndelig overlevelse, særligt i disse dage med øget kaos. Når vi mætter os med Kristi ord dagligt, vil Kristi ord fortælle os, hvordan vi skal reagere på vanskeligheder, som vi aldrig troede, vi ville møde« (»Hør ham«, Liahona, maj 2020, s. 89). Når I underviser, så tilskynd eleverne til at studere skrifterne med det formål at finde Frelseren – ikke blot at finde vers eller fakta om ham, men at finde ham. At høre Herrens røst hver dag i skrifterne er grundlæggende for en livslang flittig, selvstændig evangelisk læring.

Spørgsmål til overvejelse: Overvej jeres egne vaner med skriftstudium. Hvordan har studiet af Guds ord styrket jeres forhold til ham? Hvad kan I gøre for at forbedre jeres studium? Hvordan vil I inspirere andre til at studere Guds ord flittigt og regelmæssigt? Hvilke velsignelser vil de modtage, når de gør det?

Fra skrifterne: Josva 1:8; 2 Timotheus 3:15-17; 2 Nefi 32:3; Jakob 2:8; 4:6; Lære og Pagter 33:16

Frelseren opfordrede andre til at forberede sig på at lære

Selv de bedste frø kan ikke vokse på hård, klippegrund eller blandt tidsler. På samme måde er det usandsynligt, at selv den mest dyrebare og trosfremmende lære vil ændre et hjerte, der er uforberedt til at modtage den. Det er en del af budskabet i Frelserens lignelse om en sædemand, frø og jord af forskellig art. Det er i »den gode jord« – det hjerte, der er blevet blødgjort og ryddet for åndelige klipper og tidsler – at Guds ord bærer livgivende frugt (se Matt 13:1-9, 18-23).

Åndelig forberedelse betyder noget – for jer og for dem, I underviser. Så hvordan hjælper vi med at forberede vores hjerte, så de er »god grund« til Guds ord? Overvej følgende principper for forberedelse, som I kan anvende i jeres liv og opmuntre dem, I underviser. Bed om at finde ud af, hvad Herren ønsker, at I lærer. Lev på en måde, der indbyder hans nærvær i jeres liv. Omvend jer dagligt. Nær jeres ønske om at lære ved at stille oprigtige spørgsmål. Studér Guds ord med tro på, at han vil lede jer til svar. Åbn jeres hjerte for, hvad end han vil lære jer.

Når eleverne forbereder sig på at lære på denne måde, vil de have åndelige øjne til at se og ører til at høre, hvad Herren ønsker, at de skal vide (se Matt 13:16).

Spørgsmål til overvejelse: Hvad gør I for at forberede jer på at lære? Hvordan påvirker jeres forberedelse den måde, I ser, hører og forstår Guds ord på? Hvordan kan I inspirere andre til at forberede sig på at lære? Hvilken forskel kan det gøre for, hvordan de modtager evangeliets sandheder?

Fra skrifterne: Enos 1:1-8; Alma 16:16-17; 32:6, 27-43; 3 Nefi 17:3

Eleverne har gavn af muligheder for at dele det, de lærer, med hinanden.

Frelseren opfordrede andre til at dele de sandheder, de lærte

»Jeg er langsom til at tale,« beklagede Enok, da Herren kaldte ham til at forkynde evangeliet. Men veltalenhed har aldrig været et krav for en af Herrens tjenere. I stedet lovede Herren Enok, at hvis han havde tro nok til at åbne sin mund, ville ordene komme. »Jeg vil give dig mæle,« sagde han (Moses 6:31-32). Enok udøvede sin tro, og Herren talte i sandhed gennem ham med så kraftfulde ord, at de fik folket til at skælve (se Moses 6:47). Faktisk fik de jorden til at skælve. Bjerge flygtede, floder ændrede deres kurs, og folkeslag frygtede Guds folk, »så kraftfulde var Enoks ord, og så stor var kraften i det sprog, som Gud havde givet ham« (Moses 7:13).

Herren ønsker, at vi alle – ikke kun hans profeter – har magt til at tale hans ord. Det ønsker han for os alle, deriblandt dem, I underviser (se L&P 1:20-21). Vores ord flytter måske ikke bjerge eller omdirigerer floder, men de kan være med til at ændre hjerter. Det er derfor, det er så vigtigt at give eleverne mulighed for at fortælle hinanden, hvad de lærer om Frelseren og hans evangelium. Når de gør det, vil det hjælpe dem til at tillægge sig de sandheder, de bliver undervist i, og udtrykke dem. Det vil også hjælpe dem til at få tillid til deres evne til at dele sandheder i andre situationer.

Spørgsmål til overvejelse: Tænk på et tidspunkt, hvor I talte om en evangelisk sandhed med nogen. Hvad lærte I af oplevelsen? Hvornår var I taknemmelig for, at nogen havde modet til at dele deres tanker og tro? Hvordan vil de mennesker, I underviser, have gavn af muligheder for at tale om det, de lærer? Hvilke muligheder kan I skabe for dem?

Fra skrifterne: Alma 17:2-3; Moroni 6:4-6; Lære og Pagter 84:85; 88:122; 100:5-8

Frelseren opfordrede andre til at efterleve det, han underviste i

»Således skal jeres lys skinne for mennesker.« »Elsk jeres fjender.« »Bed, så skal der gives jer.« »Gå ind ad den snævre port.« (Matt 5:16, 44, 7:7, 13.) Nogle af de mest levende, mindeværdige opfordringer i hele Frelserens jordiske tjenestegerning blev talt, da han underviste sine disciple på en bjergside med udsigt over Galilæasøen. Frelserens hensigt var at ændre liv, som det blev gjort klart ved hans afsluttende opfordring: »Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen« (Matt 7:24, fremhævelse tilføjet).

Regnen falder, og oversvømmelserne kommer, og vinde blæser i alles liv. At lære om evangeliet er ikke tilstrækkeligt, hvis eleverne skal modstå alle de prøvelser, de vil møde. Det er derfor, vi ikke bør tøve med at bede eleverne om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de lærer. Af respekt for andres handlefrihed vil mange af vores opfordringer være generelle: »Hvad føler I jer tilskyndet til at gøre?« Af og til kan vores opfordringer være mere specifikke: »Vil I vælge en af Frelserens egenskaber, som I gerne vil arbejde på?« Når I giver eleverne mulighed for at høre, genkende og dele tilskyndelser fra Helligånden, vil han lære dem, hvilke personlige handlinger de skal gøre. Hjælp eleverne til at overveje de velsignelser, der følger, når de handler på det, de lærer, og tilskynd dem til at blive ved, selv når det bliver svært. At efterleve sandheden er den hurtigste vej til større tro, vidnesbyrd og omvendelse. Som Frelseren sagde, er efterlevelse af Faderens lære vejen for os alle til virkelig at vide, at læren er sand (se Joh 7:17).

Spørgsmål til overvejelse: Hvornår er I blevet inspireret til at handle på grund af en invitation, nogen har givet? Hvordan ændrede jeres liv sig som resultat af det? Bemærk opfordringer, der er blevet givet i skrifterne og af Kirkens ledere. Hvad lærer I, der kan hjælpe jer, når I opfordrer andre til at handle? Hvordan kan I følge op på jeres invitationer?

Fra skrifterne: Lukas 10:36-37; Johannes 7:17; Jakobs Brev 1:22; Mosija 4:9-10; Lære og Pagter 43:8-10; 82:10

Nogle måder at anvende det, I lærer

• Bed andre om at komme forberedt på at fortælle om noget, Helligånden har lært dem, såsom en indsigt fra et meningsfuldt skriftsted.

• Giv eleverne mulighed for at undervise i en del af en lektion.

• Tilskynd eleverne til at gennemgå en video, et skriftsted eller en tale, før I mødes.

• Modstå tendensen til at besvare alle spørgsmål. Involver andre i at søge svar.

• Før I deler jeres indsigt om et skriftsted, beder I eleverne om at fortælle om deres egne.

• Stil spørgsmål i jeres undervisning, der opfordrer til, at eleverne finder svar i Guds ord.

• Bed eleverne om at stille deres egne spørgsmål om, hvad de lærer.

• Giv alle elever tid til at tænke over et spørgsmål, før I beder dem om at svare.

• Overvej at dele eleverne op i små diskussionsgrupper, hvis det er passende.

• Udtryk klare forventninger for at hjælpe eleverne til at udvikle sig.

• Kom med opfordringer, der inspirerer eleverne til at forbedre sig, men som ikke er overvældende. Følg op og bed eleverne om at fortælle om deres oplevelser.

• Hjælp eleverne til at lære af skrifterne ved at:

  • Markere meningsfulde skriftsteder, hvis det ønskes.

  • Indbyde åbenbaring gennem overvejelse og bøn.

  • Nedskrive åndelige indtryk.

  • Føre en studiebog.

  • Sætte mål for at handle på det, de lærer.