Skrifterne
Lære og Pagter 101


Afsnit 101

Åbenbaring givet til profeten Joseph Smith i Kirtland, Ohio, den 16. og 17. december 1833. På dette tidspunkt led de hellige, som havde forsamlet sig i Missouri, stor forfølgelse. Adskillige pøbelhobe havde drevet dem fra deres hjem i Jackson County, og nogle af de hellige havde forsøgt at bosætte sig i Van Buren, Lafayette og Ray County, men forfølgelsen fulgte dem. Hovedparten af de hellige befandt sig på dette tidspunkt i Clay County, Missouri. Der blev fremsat mange dødstrusler mod enkeltmedlemmer af kirken. De hellige i Jackson County havde mistet møbler, tøj, husdyr og anden personlig ejendom, og mange af deres afgrøder var blevet ødelagt.

1-8: De hellige bliver revset og plaget på grund af deres overtrædelser. 9-15: Herrens harme skal falde på folkeslagene, men hans folk skal blive samlet og trøstet. 16-21: Zion og hendes stave skal blive grundfæstet. 22-31: Livet i tusindårsriget bliver beskrevet. 32-42: De hellige skal blive velsignet og belønnet til den tid. 43-62: Lignelsen om adelsmanden og oliventræet henviser til Zions trængsler og sluttelige genrejsning. 63-75: De hellige skal fortsætte med at forsamle sig. 76-80: Herren lagde grunden til USA’s forfatning. 81-101: De hellige skal søge om erstatning for deres forurettelser som angivet i lignelsen om enken og den uretfærdige dommer.

1 Sandelig siger jeg jer angående jeres brødre, som er blevet plaget og forfulgt og stødt ud af deres arveland:

2 Jeg, Herren, har ladet den plage, hvormed de er blevet plaget, komme over dem som følge af deres overtrædelser;

3 dog vil jeg vedkende mig dem, og de skal være mine på den dag, da jeg kommer for at samle mine juveler.

4 Derfor må de nødvendigvis revses og prøves ligesom Abraham, som blev befalet at bringe sin eneste søn som et offer.

5 For alle de, der ikke vil tåle revselse, men fornægter mig, kan ikke blive helliggjort.

6 Se, jeg siger jer: Der fandtes kiv og stridigheder og misundelse og ufred og lystne og begærlige ønsker blandt dem; med dette besmittede de derfor deres arvelodder.

7 De var sene til at lytte til Herren deres Guds røst; derfor er Herren deres Gud sen til at lytte til deres bønner, til at besvare dem på deres trængsels dag.

8 På deres freds dag ringeagtede de mit råd; men på deres trængsels dag famler de af nødvendighed efter mig.

9 Sandelig siger jeg jer: På trods af deres synder er mit indre fyldt af medfølelse med dem. Jeg vil ikke fuldstændigt forstøde dem, og på vredens dag vil jeg huske at vise barmhjertighed.

10 Jeg har svoret, og forordningen er udgået i en tidligere befaling, som jeg har givet jer, at jeg ville lade min harmes sværd falde til fordel for mit folk; og præcis som jeg har sagt, således skal det ske.

11 Min harme skal snart blive udøst uden mål over alle folkeslag, og dette vil jeg gøre, når deres ugudeligheds bæger er fuldt.

12 Og på den dag skal alle, som findes på vagttårnet, eller med andre ord hele mit Israel, blive frelst.

13 Og de, som er blevet spredt, skal blive indsamlet.

14 Og alle de, som har sørget, skal blive trøstet.

15 Og alle de, som har givet deres liv for mit navns skyld, skal blive kronet.

16 Lad derfor jeres hjerter finde trøst med hensyn til Zion, for alt kød er i mine hænder; vær rolig og vid, at jeg er Gud.

17 Zion skal ikke flyttes fra sit sted, til trods for at hendes børn bliver spredt.

18 De, der bliver tilbage og er rene af hjertet, skal vende tilbage og komme til deres arvelodder, de og deres børn, med sange om evigtvarende glæde, for at opbygge Zions øde steder –

19 og alt dette for at profeterne må blive opfyldt.

20 Og se, der er intet andet sted udpeget end det, som jeg har udpeget; ej heller skal noget andet sted blive udpeget end det, som jeg har udpeget, til arbejdet med at indsamle mine hellige,

21 førend den dag kommer, da der ikke mere findes plads til dem; og da har jeg andre steder, som jeg vil udpege for dem, og de skal kaldes stave for Zions teltduge, eller styrke.

22 Se, det er min vilje, at alle de, som påkalder mit navn og tilbeder mig i overensstemmelse med mit evigtvarende evangelium, skal samle sig og stå på hellige steder

23 og forberede sig på den åbenbaring, som skal komme, når det slør, som dækker mit tempel i min bolig, og som skjuler jorden, skal tages bort, og alt kød skal se mig samtidig,

24 og alt, hvad er forgængeligt, både mennesker eller markens dyr eller himlens fugle eller havets fisk, og som lever på hele jordens overflade, skal blive fortæret,

25 og også det, der består af element, skal smelte med voldsom hede, og alt skal blive nyt, så min kundskab og herlighed må hvile over hele jorden.

26 Og på den dag skal menneskets fjendskab og dyrenes fjendskab, ja, alt køds fjendskab, ophøre for mit ansigt.

27 Og på den dag skal det, som et hvilket som helst menneske beder om, blive givet ham.

28 Og på den dag skal Satan ikke have magt til at friste noget menneske.

29 Og der skal ingen sorg være, for der er ingen død.

30 På den dag skal et barn ikke dø, førend det bliver gammel; og hans liv skal være som alderen på et træ;

31 og når han dør, skal han ikke sove, det vil sige i jorden, men skal blive forvandlet på et øjeblik og skal blive taget op, og hans hvile skal være herlig.

32 Ja, sandelig siger jeg jer: På den dag, da Herren kommer, skal han åbenbare alt –

33 det, som er sket, og det skjulte, som ingen har kendt til, det, der vedrører jorden, og ved hvilket den blev skabt, og formålet og sigtet med den –

34 det, der er allermest kostbart, det, som er ovenover, og det, som er nedenunder, det, som er i jorden og på jorden og i himlen.

35 Og alle de, der er udsat for forfølgelse for mit navn og holder ud i tro, de skal, om end de bliver bedt om at nedlægge deres liv for min skyld, alligevel få del i al denne herlighed.

36 Frygt derfor ikke, om end I skulle ; for i denne verden er jeres glæde ikke fuldkommen, men i mig er jeres glæde fuldkommen.

37 Derfor skal I ikke bekymre jer om legemet, ej heller for legemets liv, men I skal bekymre jer for sjælen og for sjælens liv.

38 Og søg altid Herrens ansigt, så I ved tålmodighed kan bevare jeres sjæl, så skal I få evigt liv.

39 Når mennesker bliver kaldet til mit evigtvarende evangelium og slutter pagt med en evigtvarende pagt, bliver de regnet for jordens salt og menneskenes kraft;

40 de er kaldet til at være menneskenes kraft; hvis dette jordens salt derfor mister sin kraft, se, da duer det fra da af ikke til andet end at blive kastet ud og trådt under fode af menneskene.

41 Se, her er visdom angående Zions børn, ja, mange, men ikke alle; de viste sig at være overtrædere, derfor må de nødvendigvis revses –

42 den, som ophøjer sig selv, skal blive ydmyget, og den, som ydmyger sig selv, skal blive ophøjet.

43 Og se, jeg vil vise jer en lignelse, så I kan kende min vilje angående Zions genrejsning.

44 En vis adelsmand havde et stykke jord, meget udsøgt; og han sagde til sine tjenere: Gå ud i min vingård, ja, ud på dette udsøgte stykke jord, og plant tolv oliventræer;

45 og sæt udkigsposter rundt omkring dem, og byg et tårn, så man kan skue ud over det omkringliggende land og være udkigspost på tårnet, så mine oliventræer ikke bliver trådt ned, når fjenden kommer for at plyndre og tilegne sig frugten fra min vingård.

46 Se, adelsmandens tjenere gik ud og gjorde, som deres herre havde befalet dem, og plantede oliventræerne og satte et hegn rundt omkring dem og opstillede udkigsposter og begyndte at bygge et tårn.

47 Og endnu mens de var i færd med at lægge grundvolden til det, begyndte de at sige indbyrdes: Og hvad brug har min herre for dette tårn?

48 Og de lagde længe råd op, idet de indbyrdes sagde: Hvad brug har min herre for dette tårn i betragtning af, at det er fredstid?

49 Kunne disse penge ikke overlades vekselererne? For der er ikke brug for det.

50 Og mens de var indbyrdes uenige, blev de meget efterladne, og de gav ikke agt på deres herres befalinger.

51 Og fjenden kom om natten og trådte hegnet ned; og adelsmandens tjenere stod op og blev forfærdede og flygtede; og fjenden ødelagde deres værk og trådte oliventræerne ned.

52 Se nu, adelsmanden, vingårdens herre, kaldte på sine tjenere og sagde til dem: Hvorfor! Hvad er årsagen til dette store onde?

53 Burde I ikke have gjort, ligesom jeg befalede jer, og også – efter at I havde beplantet vingården og sat hegnet rundt omkring og sat udkigsposter på murene – have bygget tårnet og sat en udkigspost på tårnet og våget over min vingård og ikke være faldet i søvn, for at fjenden ikke skulle komme over jer?

54 Og se, udkigsposten på tårnet ville have set fjenden, mens han endnu var langt borte; og så kunne I have gjort jer rede og forhindret fjenden i at bryde hegnet om den ned og have reddet min vingård fra ødelæggerens hænder.

55 Og vingårdens herre sagde til en af sine tjenere: Gå ud og saml resten af mine tjenere sammen, og tag hele mit hus’ styrke, hvilket er mine krigere, mine unge mænd, og også de midaldrende blandt alle mine tjenere, som udgør mit hus’ styrke, alene med undtagelse af dem, som jeg har udpeget til at blive tilbage;

56 og gå I straks ud til den jord, som er min vingård, og genrejs min vingård; for den er min; jeg har købt den for penge.

57 Gå derfor straks ud til min jord; bryd mine fjenders mure ned, riv deres tårn ned, og spred deres udkigsposter.

58 Og for så vidt som de samler sig imod jer, så hævn mig på mine fjender, så jeg om kort tid kan komme med resten af mit hus og tage landet i besiddelse.

59 Og tjeneren sagde til sin herre: Hvornår skal dette ske?

60 Og han sagde til sin tjener: Når jeg vil; gå du straks hen og gør alt, hvad jeg har befalet dig;

61 og dette skal være mit segl og min velsignelse på dig: En trofast og vís forvalter midt i mit hus, en hersker i mit rige.

62 Og hans tjener gik straks ud og gjorde alt, hvad hans herre havde befalet ham; og efter mange dage blev alt opfyldt.

63 Videre, sandelig siger jeg jer: Jeg vil vise jer, hvad der er visdom for mig angående alle menighederne, for så vidt som de er villige til at lade sig vejlede på en rigtig og korrekt vej til deres frelse –

64 så arbejdet med at indsamle mine hellige må kunne fortsætte, så jeg kan opbygge dem til mit navn på hellige steder; for høsttiden er kommet, og mit ord må nødvendigvis blive opfyldt.

65 Derfor må jeg samle mit folk som angivet i lignelsen om hveden og rajgræsset, så hveden kan blive bragt i sikkerhed i laderne og få evigt liv og blive kronet med celestial herlighed, når jeg kommer i min Faders rige for at gengælde enhver efter, hvordan hans gerninger er;

66 hvorimod rajgræsset skal bindes i knipper og båndene om dem gøres stærke, så de kan blive opbrændt med uudslukkelig ild.

67 Den befaling giver jeg derfor alle menighederne, at de skal fortsætte med at samle sig på de steder, som jeg har udpeget.

68 Men, som jeg har sagt jer i en tidligere befaling, så lad ikke jeres indsamling ske i hast, ej heller ved flugt; men lad alt være forberedt på forhånd af jer.

69 Og for at alt kan være forberedt på forhånd af jer, så iagttag den befaling, som jeg har givet jer om dette,

70 og som siger, eller lærer jer, at I for penge skal købe alle de jordlodder, som kan købes for penge, i egnen rundt omkring det land, som jeg har udpeget til at være Zions land, som indledningen til indsamlingen af mine hellige;

71 al den jord, som kan købes i Jackson County og de omkringliggende amter, og overlad resten i min hånd.

72 Se, sandelig siger jeg jer: Lad alle menighederne samle alle deres penge sammen, lad dette blive gjort i rette tid, men ikke i hast; og sørg for, at I har alt forberedt på forhånd.

73 Og lad hæderlige mænd udpege, ja, vise mænd, og send dem ud for at opkøbe disse jordlodder.

74 Og menighederne i de østlige lande kan, når de er blevet opbygget, hvis de vil give agt på dette råd, købe jordlodder og samle sig på dem; og på denne måde kan de grundfæste Zion.

75 Der er allerede nu tilstrækkeligt til rådighed, ja, endog i overflod, til at genrejse Zion og opbygge hendes øde steder, som aldrig mere skal blive revet ned, hvis de menigheder, der kalder sig ved mit navn, var villige til at give agt på min røst.

76 Og videre siger jeg jer: De, der er blevet spredt af deres fjender, det er min vilje, at de skal fortsætte med at søge om erstatning og godtgørelse ved hænderne på dem, der er sat som herskere og har myndighed over jer,

77 i henhold til dette folks love og forfatning, som jeg har ladet lægge grunden til, og som bør opretholdes af hensyn til rettighederne og beskyttelsen af alt kød i overensstemmelse med retfærdige og hellige principper,

78 så enhver, hvad angår lære og princip, må handle med henblik på fremtiden i overensstemmelse med den moralske handlefrihed, som jeg har givet ham, så enhver må stå til regnskab for sine egne synder på dommens dag.

79 Derfor er det ikke rigtigt, at noget menneske skal være i trældom i forhold til et andet.

80 Og med dette formål har jeg lagt grunden til dette lands forfatning ved hænderne på vise mænd, som jeg har ladet fremstå med netop dette formål, og har frikøbt landet ved udgydelse af blod.

81 Se, med hvad skal jeg sammenligne Zions børn? Jeg vil sammenligne dem med lignelsen om enken og den uretfærdige dommer – for menneskene bør altid bede og ikke blive trætte – som lyder:

82 Der var i en by en dommer, som ikke frygtede Gud og heller ikke agtede mennesker.

83 Og der var en enke i den by, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig ret over for min modpart.

84 Og længe ville han ikke. Men senere sagde han ved sig selv: Skønt jeg ikke frygter Gud, og heller ikke agter mennesker, så vil jeg dog, fordi denne enke volder mig besvær, skaffe hende ret, for at hun ikke ved sine uophørlige besøg skal trætte mig.

85 Således vil jeg sammenligne Zions børn.

86 Lad dem bønfalde dommeren for hans fødder;

87 og hvis han ikke lytter til dem, lad dem da bønfalde guvernøren for hans fødder;

88 og hvis guvernøren ikke lytter til dem, lad dem da bønfalde præsidenten for hans fødder;

89 og hvis præsidenten ikke lytter til dem, da vil Herren rejse sig og komme frem fra sit skjulested og i sin rasende vrede hjemsøge nationen;

90 og i sit rasende mishag og i sin voldsomme vrede vil han, når tiden er inde, forstøde disse ugudelige, utro og uretfærdige forvaltere og tildele dem deres lod blandt hyklere og vantro;

91 ja, i det yderste mørke, hvor der er gråd og jammer og tænderskæren.

92 Bed I derfor om, at deres ører må blive åbnet for jeres råb, så jeg kan være barmhjertig mod dem, så dette ikke skal komme over dem.

93 Hvad jeg har sagt jer, må nødvendigvis ske, så alle mennesker må stå tilbage uden undskyldning;

94 så vise mænd og herskere må høre og forstå det, som de aldrig har indset;

95 så jeg må fortsætte med at udføre min handling, min sælsomme handling, og gøre min gerning, min sælsomme gerning, så menneskene må kunne skelne mellem de retfærdige og de ugudelige, siger jeres Gud.

96 Og videre siger jeg jer: Det er i modstrid med min befaling og min vilje, at min tjener Sidney Gilbert sælger mit forrådshus, som jeg har givet mit folk, til mine fjenders hænder.

97 Lad ikke det, som jeg har givet, blive besmittet af mine fjender med samtykke fra dem, som kalder sig ved mit navn;

98 for dette er en meget alvorlig og grov synd mod mig og mod mit folk som følge af det, som jeg har bestemt, og som snart skal ramme nationerne.

99 Derfor er det min vilje, at mit folk skal gøre krav på og fastholde deres krav på det, som jeg har givet dem, om end de ikke skal få lov til at bo derpå.

100 Dog siger jeg ikke, at de ikke skal bo derpå; for for så vidt som de frembringer frugt og gerninger, der er mit rige værdige, skal de bo derpå.

101 De skal bygge, og ingen andre skal arve det; de skal plante vingårde, og de skal spise frugten derfra. Således er det. Amen.