1 Lyt, o I min kirkes folk, siger Herren jeres Gud, og hør Herrens ord angående jer:

2 Herren, som pludselig skal komme til sit tempel; Herren, som skal komme ned over verden med en forbandelse til dom; ja, over alle de folkeslag, der glemmer Gud, og over alle de ugudelige blandt jer.

3 For han skal blotte sin hellige arm for øjnene af alle folkeslagene, og alle jordens ender skal se frelsen fra deres Gud.

4 Derfor, bered jer, bered jer, o mit folk; helliggør jer; forsaml jer, o I min kirkes folk, i Zions land, alle I, der ikke er blevet befalet at blive tilbage.

5 Drag I ud fra Babylon. Vær rene, I som bærer Herrens kar.

6 Indkald jeres højtidelige forsamlinger, og tal ofte til hinanden. Og lad enhver påkalde Herrens navn.

7 Ja, sandelig siger jeg jer igen, at tiden er kommet, da Herrens røst lyder til jer: Drag I ud fra Babylon; lad jer samle ind fra folkeslagene, fra de fire vinde, fra den ene ende af himlen til den anden.

8 Send min kirkes ældster ud til de folkeslag, som er langt borte, til øerne i havet; send dem ud til fremmede lande; råb til alle folkeslag, først til ikke-jøderne og derefter til jøderne.

9 Og se, dette skal være deres råb og Herrens røst til alle mennesker: Drag I af sted til Zions land, så mit folks grænser må blive udvidet, og så hendes stave må blive forstærket, og så Zion må brede sig til de omkringliggende egne.

10 Ja, lad dette råb udgå til alle mennesker: Vågn op, og stå op, og drag ud for at møde Brudgommen; se, Brudgommen kommer; drag ud for at møde ham. Forbered jer til Herrens store dag.

11 Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

12 Lad derfor dem, som er blandt ikke-jøderne, flygte til Zion.

13 Og lad dem, som er af Juda, flygte til Jerusalem, til bjergene hvorpå Herrens hus ligger.

14 Drag I ud fra folkeslagene, ja, fra Babylon, fra midt i den ugudelighed, som er et åndeligt Babylon.

15 Men sandelig, så siger Herren: Lad ikke jeres flugt ske i hast, men lad alt være forberedt på forhånd af jer; og den, som drager af sted, lad ham ikke se sig tilbage, for at en pludselig undergang ikke skal ramme ham.

16 Lyt og hør, o I jordens indbyggere. Lyt samlet, I min kirkes ældster, og hør Herrens røst; for han giver en opfordring til alle mennesker, og han befaler alle mennesker overalt at omvende sig.

17 For se, Gud Herren har udsendt den engel, som råber oppe under himlen og siger: Bered Herrens vej, og gør hans stier rette, for timen for hans komme er nær –

18 da Lammet skal stå på Zions bjerg og sammen med ham et hundrede og fireogfyrre tusinde, som har hans Faders navn skrevet på panden.

19 Bered jer derfor til Brudgommens komme; drag ud, drag ud for at møde ham.

20 For se, han skal stå på Oliebjerget og på det mægtige hav, ja, det store dyb, og på øerne i havet og i Zions land.

21 Og han skal lade sin røst høre fra Zion, og han skal tale fra Jerusalem, og hans røst skal høres blandt alle mennesker.

22 Og det skal være en røst som røsten af mange vande og som røsten af en voldsom torden, som skal nedbryde bjergene, og dalene skal ikke findes mere.

23 Han skal give det store dyb befaling, og det skal blive drevet tilbage til nordenlandene, og øerne skal blive ét land;

24 og Jerusalems land og Zions land skal føres tilbage til deres eget sted, og jorden skal blive, som den var i dagene, før den blev delt.

25 Og Herren, ja, Frelseren, skal stå midt iblandt sit folk og skal regere over alt kød.

26 Og de, som er i nordenlandene, skal blive erindret af Herren; og deres profeter skal høre hans røst og skal ikke længere holde sig tilbage; og de skal slå klipperne, og isen skal flyde ned ved deres nærvær.

27 Og en hovedvej skal blive anlagt midt i det store dyb.

28 Deres fjender skal blive et bytte for dem.

29 Og i de golde ørkener skal der opstå søer af levende vand; og den udtørrede jord skal ikke længere være et tørstigt land.

30 Og de skal bringe deres rige skatte frem for Efraims børn, mine tjenere.

31 Og de evigtvarende højes grænser skal bæve ved deres nærvær.

32 Og dér skal de falde på knæ og blive kronet med herlighed, ja, i Zion, ved Herrens tjeneres, ja, Efraims børns, hånd.

33 Og de skal blive fyldt med sange om evigtvarende glæde.

34 Se, dette er den evige Guds velsignelse over Israels stammer og den endnu rigere velsignelse over hovedet på Efraim og dem, der er med ham.

35 Og også de, som er af Judas stamme, skal efter deres smerte blive helliggjort i hellighed over for Herren, så de kan bo i hans nærhed dag og nat for evigt og altid.

36 Og se, sandelig siger Herren, at for at dette må blive kendt blandt jer, o jordens indbyggere, har jeg udsendt min engel, som flyver oppe under himlen med det evigtvarende evangelium, og som har vist sig for nogle og har overdraget det til mennesket, og som skal vise sig for mange, som bor på jorden.

37 Og dette evangelium skal prædikes for hvert folkeslag og stamme og tungemål og folk.

38 Og Guds tjenere skal drage ud og med høj røst sige – Frygt Gud, og giv ham ære, for timen for hans dom er kommet;

39 og tilbed ham, som har skabt himlen og jorden og havet og kilder af vand! –

40 og påkalde Herrens navn dag og nat og sige: O, gid du ville flænge himlene, gid du ville stige ned, gid bjergene måtte flyde ned ved dit nærvær.

41 Og det skal blive opfyldt på deres hoved; for Herrens nærhed skal være som den smeltende ild, der brænder; og som den ild, der får vand til at koge.

42 O Herre, du skal stige ned for at gøre dit navn kendt for dine modstandere, og alle folkeslag skal skælve ved din nærhed –

43 når du gør skrækindjagende gerninger, gerninger, de ikke venter;

44 ja, når du kommer ned, og bjergene flyder ned ved din nærhed, skal du møde den, som fryder sig og øver retfærdighed, og som husker dig på dine veje.

45 For siden verdens begyndelse har menneskene ikke hørt eller med øret fattet, ej heller har noget øje set, o, Gud, bortset fra dig, hvor store ting du har beredt for ham, som venter på dig.

46 Og det skal blive sagt: Hvem er det, som kommer ned fra Gud i himlen i farvede klæder, ja, fra de egne, der ikke er kendte, iført sin herlige klædning og skridende frem i sin store styrke?

47 Og han skal sige: Jeg er den, som talte i retfærdighed, mægtig til at frelse.

48 Og Herren skal være klædt i rødt, og hans klæder skal være som ham, der træder vinpersen.

49 Og så stor skal udstrålingen af hans nærhed være, at solen skal skjule sit ansigt i skam, og månen skal holde sit lys tilbage, og stjernerne skal blive slynget fra deres sted.

50 Og man skal høre hans røst: Jeg har trådt vinpersen alene og har bragt straffedom over alle mennesker; og der var ingen hos mig.

51 Jeg har trampet på dem i mit raseri, og jeg trådte på dem i min vrede, og deres blod har jeg sprøjtet på mine klæder og tilsølet hele min klædning; for dette var dagen for den hævn, som var i mit hjerte.

52 Og nu er mine forløstes år kommet; og de skal nævne deres Herres kærlige venlighed og alt, hvad han har skænket dem som følge af sin godhed og som følge af sin kærlige venlighed, for evigt og altid.

53 I alle deres trængsler led han trængsler. Og englen fra hans nærhed frelste dem; og i sin kærlighed og i sin barmhjertighed forløste han dem og løftede dem op og bar dem alle fordums dage;

54 ja, og også Enok og dem, der var sammen med ham; profeterne, der var før ham; og også Noa og dem, der var før ham; og også Moses og dem, der var før ham;

55 og fra Moses til Elias, og fra Elias til Johannes, som var sammen med Kristus i hans opstandelse, og de hellige apostle med Abraham, Isak og Jakob, skal være i Lammets nærhed.

56 Og de helliges grave skal blive åbnet; og de skal komme frem og stå ved Lammets højre hånd, når han skal stå på Zions bjerg og på den hellige by, Det Ny Jerusalem; og de skal synge sangen om Lammet dag og nat, for evigt og altid.

57 Og af denne årsag, for at menneskene måtte blive gjort delagtige i de herligheder, som skulle åbenbares, har Herren udsendt sit evangeliums fylde, sin evigtvarende pagt, idet han ræsonnerer med ligefremhed og enkelhed –

58 for at berede den svage på det, som skal ske på jorden, og på Herrens ærinde den dag, da den svage skal beskæmme den vise og den ringe blive et stærkt folkeslag og to skal jage deres ti tusinder på flugt.

59 Og ved de svage på jorden skal Herren tærske folkeslagene med sin Ånds kraft.

60 Og af denne årsag blev disse befalinger givet; det blev befalet på den dag, da de blev givet, at de skulle holdes tilbage fra verden, men nu skal de udgå til alt kød –

61 og dette i overensstemmelse med Herrens sind og vilje, han som hersker over alt kød.

62 Og han, der omvender sig og helliggør sig over for Herren, skal få evigt liv.

63 Men på dem, der ikke giver agt på Herrens røst, skal dét blive opfyldt, som blev skrevet af profeten Moses, at de skulle forstødes fra folket.

64 Og også det, som blev skrevet af profeten Malakias: For se, den dag kommer, der skal brænde som en ovn; og alle de stolte, ja, og alle, som handler ugudeligt, skal være som stubbe; og den dag, der kommer, skal brænde dem op, siger Hærskarers Herre, så der ikke bliver hverken rod eller gren tilbage af dem.

65 Derfor skal dette være Herrens svar til dem:

66 På den dag, da jeg kom til mine egne, var der ingen blandt jer, som tog imod mig, og I blev fordrevet.

67 Da jeg kaldte igen, var der ingen af jer, der svarede; dog var min arm ikke på nogen måde gjort kortere, så jeg ikke kunne forløse, ej heller min kraft til at udfri.

68 Se, ved min irettesættelse tørrer jeg havet ud. Jeg gør floderne til en ørken; fiskene i dem stinker og dør af tørst.

69 Jeg klæder himlene i sort og indhyller dem i sækkelærred.

70 Og dette skal I få af min hånd: I skal lægge jer i sorg.

71 Se, der er ingen til at udfri jer, for I adlød ikke min røst, da jeg råbte til jer fra himlene; I troede ikke mine tjenere, og da de blev sendt til jer, modtog I dem ikke.

72 Derfor forseglede de vidnesbyrdet og bandt loven til, og I blev overladt til mørke.

73 Disse skal gå bort til det yderste mørke, hvor der er gråd og jammer og tænderskæren.

74 Se, Herren jeres Gud har talt det. Amen.