1 Og det skete, at efter at jeg, Gud Herren, havde drevet dem ud, at Adam begyndte at dyrke jorden og at have herredømme over alle markens dyr og at spise sit brød i sin pandes sved, sådan som jeg, Herren, havde befalet ham. Og Eva, hans hustru, arbejdede også sammen med ham.

2 Og Adam kendte sin hustru, og hun fødte ham sønner og døtre, og de begyndte at mangfoldiggøre sig og at opfylde jorden.

3 Og fra den tid af begyndte Adams sønner og døtre at fordele sig to og to i landet og at dyrke jorden og at vogte flokke, og de fik også sønner og døtre.

4 Og Adam og Eva, hans hustru, påkaldte Herrens navn, og i retning af Edens have hørte de Herrens røst, som talte til dem, og de så ham ikke; for de var udelukket fra hans nærhed.

5 Og han gav dem befalinger om, at de skulle tilbede Herren deres Gud og skulle bringe de førstefødte af deres flokke som et offer til Herren. Og Adam var lydig mod Herrens befalinger.

6 Og efter mange dage viste en engel fra Herren sig for Adam og sagde: Hvorfor bringer du slagtofre til Herren? Og Adam sagde til ham: Det ved jeg ikke, ud over at Herren befalede mig det.

7 Og da talte engelen og sagde: Dette er et sindbillede på Faderens Enbårnes offer, han som er fuld af nåde og sandhed.

8 Derfor skal du gøre alt, hvad du gør, i Sønnens navn, og du skal omvende dig og påkalde Gud i Sønnens navn for evigt.

9 Og på den dag faldt Helligånden, som vidner om Faderen og Sønnen, på Adam og sagde: Jeg er Faderens Enbårne fra begyndelsen, fra nu af og for evigt, og eftersom du er faldet, kan du blive forløst, og hele menneskeslægten med, lige så mange som vil.

10 Og på den dag priste Adam Gud og blev fyldt og begyndte at profetere om alle jordens slægter og sagde: Priset være Guds navn, for på grund af min overtrædelse er mine øjne blevet åbnet, og i dette liv skal jeg nyde glæde, og atter i kødet skal jeg se Gud.

11 Og Eva, hans hustru, hørte alt dette og blev glad og sagde: Var det ikke for vor overtrædelse, ville vi aldrig have fået efterkommere og ville aldrig have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsning og det evige liv, som Gud giver alle de lydige.

12 Og Adam og Eva priste Guds navn, og de gjorde alt kendt for deres sønner og deres døtre.

13 Og Satan kom iblandt dem og sagde: Jeg er også en søn af Gud; og han gav dem befaling og sagde: Tro ikke på det! og de troede ikke på det, og de elskede Satan mere end Gud. Og menneskene begyndte fra den tid af at blive kødelige, sanselige og djævelske.

14 Og Gud Herren talte til menneskene overalt ved Helligånden og befalede dem, at de skulle omvende sig;

15 og så mange, som troede på Sønnen og omvendte sig fra deres synder, ville blive frelst; og så mange, som ikke troede og ikke omvendte sig, ville blive fordømt; og ordene udgik af Guds mund som en udtrykkelig forordning; derfor skal de blive opfyldt.

16 Og Adam og Eva, hans hustru, ophørte ikke med at påkalde Gud. Og Adam kendte sin hustru Eva, og hun blev gravid og fødte Kain og sagde: Jeg har fået en mand af Herren; derfor vil han måske ikke forkaste hans ord. Men se, Kain hørte ikke efter, men sagde: Hvem er Herren, at jeg skulle kende ham?

17 Og hun blev igen gravid og fødte hans bror Abel. Og Abel gav agt på Herrens røst. Og Abel var fårehyrde, men Kain var agerdyrker.

18 Og Kain elskede Satan mere end Gud. Og Satan gav ham befaling og sagde: Bring Herren et offer.

19 Og da tiden kom, skete det, at Kain bragte Herren et offer af jordens frugt.

20 Og Abel, han bragte også et af de førstefødte af sin flok og noget af deres flomme. Og Herren viste agtelse for Abel og for hans offer,

21 men for Kain og for hans offer havde han ingen agtelse. Se, dette vidste Satan, og det behagede ham. Og Kain blev meget vred, og han sænkede hovedet.

22 Og Herren sagde til Kain: Hvorfor er du vred? Hvorfor har du sænket hovedet?

23 Hvis du gør det gode, skal du blive antaget. Og hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren, og Satan ønsker at få dig; og medmindre du giver agt på mine befalinger, overgiver jeg dig til ham, og det skal gå dig efter hans ønske. Og du skal herske over ham;

24 for fra nu af skal du være fader til hans løgne; du skal kaldes Fortabelse; for du var også til før verden.

25 Og det skal siges i kommende tider, at disse vederstyggeligheder kom fra Kain; for han forkastede det klogere råd, som kom fra Gud; og dette er en forbandelse, som jeg vil lægge på dig, medmindre du omvender dig.

26 Og Kain blev vred og lyttede ikke mere til Herrens røst, ej heller til Abel, sin bror, som vandrede i hellighed over for Herren.

27 Og Adam og hans hustru gav over for Herren udtryk for deres sorg på grund af Kain og hans brødre.

28 Og det skete, at Kain tog en af sine brødres døtre til hustru, og de elskede Satan mere end Gud.

29 Og Satan sagde til Kain: Sværg over for mig ved din hals, og hvis du siger det, skal du dø; og lad dine brødre sværge ved deres hoved og ved den levende Gud, at de ikke siger det; for hvis de siger det, skal de visselig dø; og dette for at din far ikke skal få det at vide; og i dag vil jeg overgive din bror Abel i dine hænder.

30 Og Satan svor over for Kain, at han ville gøre i overensstemmelse med hans befalinger. Og alt dette blev gjort i hemmelighed.

31 Og Kain sagde: Sandelig, jeg er Mahan, mester for denne store hemmelighed, så jeg kan myrde og få vinding. Derfor blev Kain kaldt Mester Mahan, og han pralede af sin ugudelighed.

32 Og Kain gik ud i marken, og Kain talte med Abel, sin bror. Og det skete, at mens de var ude i marken, rejste Kain sig imod Abel, sin bror, og slog ham ihjel.

33 Og Kain pralede af, hvad han havde gjort, og sagde: Jeg er fri, min brors flokke falder visselig i mine hænder.

34 Og Herren sagde til Kain: Hvor er Abel, din bror? Og han sagde: Det ved jeg ikke. Er jeg min brors vogter?

35 Og Herren sagde: Hvad har du gjort? Røsten fra din brors blod råber til mig fra jorden.

36 Og se, du skal være forbandet, hvad angår den jord, som har åbnet munden for at tage imod din brors blod af din hånd.

37 Når du dyrker jorden, skal den fra nu af ikke mere give dig sin kraft. Flygtning og omstrejfer skal du være på jorden.

38 Og Kain sagde til Herren: Satan fristede mig på grund af min brors flokke. Og jeg blev også vred, for hans offer antog du og ikke mit; min straf er større, end jeg kan bære.

39 Se, du har i dag drevet mig bort fra Herrens ansigt, og for dit ansigt må jeg skjule mig; og jeg skal være flygtning og omstrejfer på jorden; og det skal ske, at den, som finder mig, slår mig ihjel på grund af mine misgerninger, for disse er ikke skjult for Herren.

40 Og jeg, Herren, sagde til ham: Hvem end der slår dig ihjel, over ham skal der tages hævn syvfold. Og jeg, Herren, satte et mærke på Kain, for at ingen, der stødte på ham, skulle slå ham ihjel.

41 Og Kain blev udelukket fra Herrens nærhed og boede sammen med sin hustru og mange af sine brødre i Nods land øst for Eden.

42 Og Kain kendte sin hustru, og hun blev gravid og fødte Enok, og han fik også mange sønner og døtre. Og han byggede en by, og han gav byen navn efter sin søn Enoks navn.

43 Og Enok fik Irad og andre sønner og døtre. Og Irad fik Mahujael og andre sønner og døtre. Og Mahujael fik Metushael og andre sønner og døtre. Og Metushael fik Lemek.

44 Og Lemek tog sig to hustruer; navnet på den ene var Ada, og navnet på den anden Silla.

45 Og Ada fødte Jabal; han blev fader til dem, der bor i telte, og de var kvægholdere; og hans brors navn var Jubal, som blev fader til alle dem, der spiller på citer og fløjte.

46 Og Silla, hun fødte også Tubal-Kain, læremester for alle håndværkere, der arbejder med bronze og jern. Og Tubal-Kains søster hed Na’ama.

47 Og Lemek sagde til sine hustruer Ada og Silla: Hør min røst, I Lemeks hustruer, lyt til min tale; for jeg har slået en mand ihjel, mig til sår, og en ung mand, mig til skade.

48 Hvis Kain skal hævnes syv fold, så skal Lemek visselig hævnes syvoghalvfjerds fold,

49 for Lemek havde indgået en pagt med Satan efter Kains vis, hvorved han var blevet Mester Mahan, mester af den store hemmelighed, som var blevet forrettet for Kain af Satan; og Irad, Enoks søn, som kendte deres hemmelighed, begyndte at afsløre den for Adams sønner;

50 derfor slog Lemek, som var vred, ham ihjel, ikke som Kain sin bror Abel for vindings skyld, men han slog ham ihjel på grund af eden.

51 For fra Kains dage fandtes der en hemmelig sammensværgelse, og deres gerninger skete i mørket, og de kendte hver især deres broder.

52 Derfor forbandede Herren Lemek og hans hus og alle dem, som havde sluttet pagt med Satan; for de holdt ikke Guds befalinger, og det mishagede Gud, og han betjente dem ikke, og deres gerninger var vederstyggeligheder og begyndte at brede sig blandt alle menneskenes sønner. Og den fandtes blandt menneskenes sønner.

53 Og blandt menneskenes døtre blev dette ikke omtalt, for Lemek havde fortalt hemmeligheden til sine hustruer, og de satte sig op imod ham og kundgjorde dette vidt omkring og havde ingen medynk;

54 derfor blev Lemek foragtet og stødt ud og viste sig ikke blandt menneskenes sønner, for at han ikke skulle dø.

55 Og således begyndte mørkets gerninger at blive fremherskende blandt alle menneskenes sønner.

56 Og Gud forbandede jorden med en alvorlig forbandelse og var vred på de ugudelige, på alle menneskenes sønner, som han havde dannet;

57 for de ville ikke give agt på hans røst, ej heller tro på hans enbårne Søn, ja, ham, som han kundgjorde skulle komme i tidens midte, og som var blevet beredt fra før verdens grundlæggelse.

58 Og således begyndte evangeliet at blive prædiket fra begyndelsen, idet det blev forkyndt af hellige engle, udsendt fra Guds nærhed, og ved hans egen røst og ved Helligåndsgaven.

59 Og således blev alt bekræftet på Adam ved en hellig ordinance og evangeliet prædiket og en forordning udsendt, for at det skulle blive i verden indtil dens ende; og således var det. Amen.