Forbind Guds døtre med hans præstedømmes kraft
Kvinder er afgørende deltagere i det værk, Gud udfører gennem sin præstedømmekraft.
Fotografi af en kvinde, der ser på templet i Oakland i Californien
Jeg er nået frem til en for mig hidtil ukendt erkendelse af vigtigheden af at forstå præstedømmet og de velsignelser, der knytter sig til det for kvinder. Vi lever i en tid, hvor lighed, styrke, retfærdighed og tolerance lovprises – ofte frem for andre dyder. Desuden er identitet, myndighed, åndelighed, ja, tilmed Gud emner, der er forvirrende for mange.
Mange kvinder ved ikke, hvilke velsignelser de har adgang til, og de drager derfor ikke fuld fordel af det åndelige festmåltid, de har tilgængeligt. Der hersker også forvirring om emnet blandt mange mænd.
Hvordan kan vi få en bedre forståelse af den forbindelse, kvinder har med præstedømmets kraft, og hjælpe dem til »at træde frem«, »indtag[e deres] retmæssige og nødvendige plads i [deres] hjem, [deres] lokalsamfund og i Guds rige – i højere grad end [de] har gjort tidligere«?1 For det første må vi ydmygt prøve at forstå de sandheder, der er forbundet med præstedømmet, særligt de nyeste lærdomme fra Kirkens ledere. For det andet kan vi prøve at forstå, hvorfor nogle kvinder ikke helt forstår, hvilken adgang de har til Guds præstedømmekraft. For det tredje kan vi blive bevidste om, hvordan vi kan hjælpe kvinder til at deltage mere fuldt ud i det værk, Gud udfører gennem sin præstedømmekraft.
1. Hvilke sandheder er blevet tydeliggjort omkring kvinder og præstedømmet?
Apostle og ledere for kvindernes organisationer har i den senere tid lagt mere fokus på forholdet mellem kvinder og præstedømmet. Følgende er nogle af de sandheder, det er afgørende at forstå og undervise korrekt i.
Præstedømmet er Guds magt og myndighed.
Præstedømmet er den kraft, igennem hvilken Gud udfører sit store værk til frelse, som er »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Både mænd og kvinder har en vigtig rolle i Guds værk, og både mænd og kvinder har adgang til hans kraft for at udføre hans værk.
Kvinder spiller en formel og helt afgørende rolle i arbejdet med frelse.
Bonnie L. Oscarson, tidligere hovedpræsident for Unge Piger, har sagt: »Alle kvinder må se sig selv som potentielle deltagere i præstedømmets arbejde. Kvinder i denne kirke er præsidenter, rådgivere, lærere, rådsmedlemmer, søstre og mødre, og Guds rige kan ikke fungere, medmindre vi rejser os og trofast passer vores pligter.«2
Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) sagde: »Gud har givet denne kirkes kvinder et værk at udføre i opbyggelsen af sit rige. Det omfatter hele vores trefoldige ansvar – som for det første er at forkynde evangeliet til jorden, for det andet at styrke Kirkens medlemmers tro og øge deres lykke og for det tredje at fremme det store værk med at frelse de døde.
Kirkens kvinder arbejder sammen med deres brødre i udførelsen af dette Herrens store arbejde … Kvinder bærer enorme ansvar, og de er ansvarlige for udførelsen af disse opgaver. De leder deres egne organisationer, og disse organisationer er stærke, levedygtige og betydningsfulde for det gode i verden. De samarbejder med præstedømme[bærere], alle stræber efter sammen at opbygge Guds rige på jorden. Vi ærer og respekterer jer for jeres evner. Vi forventer lederskab, styrke og imponerende resultater fra jeres administrering af den organisation, som I er ansvarlige for. Vi støtter og opretholder jer som Guds døtre, og vi arbejder sammen i et storslået partnerskab for at hjælpe ham med at tilvejebringe udødelighed og evigt liv til alle Guds sønner og døtre.«3
Både kvinder og mænd bliver delegeret med kraft og myndighed af dem, der har præstedømmets nøgler.
»Præstedømmets nøgler er den myndighed, som Gud har overdraget til præstedømme[bærere] til at lede, føre tilsyn med og styre anvendelsen af sit præstedømme på jorden.«4 Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Enhver handling eller ordinance i Kirken foretages direkte eller indirekte under bemyndigelse af en, der har nøgler til denne funktion.«5
Kvinder har myndighed til at udføre deres kaldelser under ledelse af en, der bærer præstedømmets nøgler, akkurat som mænd har. Præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »De, der har præstedømmenøgler … gør det bogstaveligt talt muligt for alle, der tjener eller arbejder trofast under deres vejledning, at udøve præstedømmemyndighed og have adgang til præstedømmets kraft.«6
Præsident Oaks har sagt: »Vi er ikke vant til at tale om kvinder, der har præstedømmets myndighed i deres kirkekaldelse, men hvilken anden myndighed kan det være? Når en kvinde – ung som gammel – indsættes til at forkynde evangeliet som fuldtidsmissionær, får hun præstedømmets myndighed til at udføre en funktion i præstedømmet. Det samme gør sig gældende, når en kvinde indsættes til at virke som leder eller lærer i en organisation i Kirken under ledelse af en, der har præstedømmenøglerne.«7
Når jeg underviser mine studerende om dette begreb, spørger jeg ofte: »Hvis staven holder et fælles præsidentskabsmøde for Unge Mænd og Unge Piger, hvem præsiderer så?« Eftersom både stavens præsident for Unge Piger og stavens præsident for Unge Mænd er kaldet og indsat af en, der har præstedømmets nøgler (stavspræsidenten), har begge med deres kaldelse den samme præstedømmemyndighed, og derfor præsiderer ingen af dem over den anden. Det ville give mening, dersom de skiftedes til at lede møderne.
Herren velsigner både kvinder og mænd på lige fod gennem sit præstedømme.
Herren sørger for mange velsignelser gennem sit præstedømme, der kan blive alle medlemmer, der indgår og holder pagter, til del. Præsident Ballard har sagt: »Alle, som har indgået hellige pagter med Herren, og som ærer disse pagter, har ret til at modtage personlig åbenbaring, til at blive velsignet med engles betjening, til at tale med Gud, til at modtage evangeliets fylde og i sidste ende til at blive arvinger med Jesus Kristus til alt, hvad vor Fader har.«8
Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972), sagde: »Præstedømmets velsignelser gives ikke kun til mænd. Disse velsignelser udøses også over … alle trofaste kvinder i Kirken … Herren tilbyder sine døtre de samme åndelige gaver og velsignelser, som hans sønner kan få.«9
Og som kvinder, der udfører deres Faders værk, vil de også blive velsignet til at blive »Guds arvinger og Kristi medarvinger« (Rom 8:17; se også v. 16).
Både kvinder og mænd (enlige og gifte) kan blive begavet med præstedømmets kraft i templet.
I 1833 lovede Herren Joseph Smith, at de hellige – både kvinder og mænd – ville blive begavet »med kraft fra det høje« (L&P 95:8).« Præsident Ballard gjorde det tydeligt: »Begavelsen er bogstaveligt talt en gave af kraft. Alle, der træder ind i Herrens hus, forretter præstedømmeordinancerne. Det gælder både for mænd og kvinder.«10 Alle værdige medlemmer, der har modtaget deres begavelse og holder de pagter, de har indgået i templet, har præstedømmets kraft. Således kan kvinder, gifte som enlige, have præstedømmets kraft i deres hjem, uanset om de har besøg af en præstedømmebærer eller ej.
Sheri Dew, tidligere rådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, spurgte: »Hvad betyder det at have adgang til præstedømmets kraft? Det betyder, at vi kan modtage åbenbaring, blive velsignet og bistået af tjenende engle, lære at trække det slør, som skiller os fra vor himmelske Fader, til side, blive beskyttet, blive oplyst og blive mere intelligente, end vi er – alt uden anden menneskelig mellemkomst.«11 Hvad er det vigtigste udfald af denne kraft, og hvordan modtages den? Herren har afsløret, at »guddommelighedens kraft«, deriblandt kraften til at blive som ham, tilkendegives gennem præstedømmets ordinancer (se L&P 84:20).
Præstedømmets myndighed fungerer sommetider anderledes i Kirken end i familien.
Kirkens organisation er hierarkisk, familien er patriarkalsk. Præsident Oaks har belært om, at der er »nogle forskelle i måden, som præstedømmets myndighed fungerer på i familien og i Kirken.«12 Ved guddommeligt forsyn kan ægtemand og hustru have forskellige ansvar, alligevel arbejder de sammen som »ligeværdige partnere.«13 Ældste L. Tom Perry (1922-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Husk, brødre, at i jeres rolle som familiens leder er jeres hustru jeres partner … Lige siden begyndelsen har Gud pålagt menneskene, at ægteskabet skulle forene mand og hustru i harmoni. Derfor er der ingen præsident eller vicepræsident i en familie. Ægteparret arbejder for evigt sammen til familiens bedste. De er forenede i ord, i gerning og i handling, idet de leder og vejleder deres familie. De er ligestillede. De planlægger og organiserer sammen og enstemmigt familiens forhold.«14
Hvad sker der så, når en ægtefælle dør? Præsident Oaks har sagt: »Da min far døde, præsiderede min mor over vores familie. Hun havde ikke noget præstedømmeembede, men som den overlevende forælder i sit ægteskab blev hun den øverstbefalende i sin familie. På samme tid respekterede hun fuldstændigt vores biskops og andre kirkelederes præstedømmemyndighed. Hun præsiderede over sin familie, men de præsiderede over Kirken.«15
2. Anstødssten
Hvad er nogle af de anstødssten, der kan afholde kvinder fra helt at indse, hvilken adgang de har til Guds præstedømmekraft?
Forvirring blandt både mænd og kvinder omkring præstedømmet.
Præsident Oaks har sagt: »Det Melkisedekske Præstedømme er ikke en status eller et mærkat. Det er en guddommelig kraft, man betros til brug i Guds værk til gavn for hans børn. Vi bør altid huske, at mænd, der bærer præstedømmet, ikke er ›præstedømmet‹. Det er ikke passende at bruge en omtale som ›præstedømmet og kvinderne‹. Vi bør bruge omtaleformen ›præstedømmebærerne og kvinderne.‹«16
Ved at sige »nu vil præstedømmet synge en sang« eller »vi har brug for frivillige fra præstedømmet til at tage med på Unge Pigers lejr«, gør vi os selv og andre en bjørnetjeneste, uanset hvor gode hensigter vi har, ved at foranledige og forevige forvirring og nedgøre Guds kraft.
Tænker at præstedømmet ikke har noget med kvinder at gøre.
Når vi opfordres til at studere præstedømmet, svarer nogle søstre: »Det er ikke et emne, jeg behøver at gå ind i. Det angår ikke mig.« Men fordi præstedømmet er til velsignelse for alle Guds børn, gavner det os alle at forstå det bedre. Vi vil alle have gavn af en større forståelse af præstedømmet. Tænk på, hvor velsignet Kirken og vores familier ville blive, hvis både kvinder og mænd i Kirken var lige velbevandrede i forståelsen af og undervisningen i sandhederne om præstedømmet.
Linda K. Burton, tidligere hovedpræsident for Hjælpeforeningen, har understreget, at kvinder så vel som mænd bør sætte sig ind i emnet præstedømmet. »Søstre, vi kan ikke stå og undervise om de ting, vi ikke selv forstår eller ved.«17
Sætter begrænsninger på kvinder, som i virkeligheden ikke er der.
Det er klart, at der er nogle kaldelser i Kirken, der kræver, at man er ordineret i et præstedømmeembede, men vi bør være forsigtige med at begrænse vores kvinder på grund af kultur, historie, fejlopfattelser eller traditioner. Kvinder kan for eksempel være kapable ledere og lærere, vigtige stemmer i Kirkens råd og stærke eksempler for medlemmer i alle aldre på at følge Kristus.
3. Hvad kan vi gøre?
Her er nogle forslag til, hvordan vi hver især kan hjælpe vores søstre i evangeliet til at tage mere fuldt del i det værk, Gud udfører gennem sit præstedømmets kraft.
Hold jer opdaterede om, hvad brødrene og vores kvindelige ledere siger.
I løbet af de senere år har seniormedlemmer af De Tolv Apostles Kvorum talt specifikt om kvinders rolle i Kirken. Lytter vi omhyggeligt til de taler?
Præsident Nelson sagde for eksempel i 2015: »Guds rige er ikke og kan ikke blive fuldstændigt uden kvinder, der indgår hellige pagter og derefter holder dem, kvinder, der kan tale med kraft og myndighed fra Gud!«18
Hjælp alle medlemmer til at forstå kvinders unikke rolle i præstedømmets virke.
Præsident Balland har mindet kvinderne i Hjælpeforeningen om, at deres »indflydelsessfære er unik – og den kan mænd ikke efterligne. Ingen kan forsvare vor Frelser med større overbevisning og kraft end I, Guds døtre – I har så stor indre styrke og overbevisning. Kraften i en virkelig omvendt kvindes stemme kan ikke måles, og Kirken har brug for jeres stemmer mere end nogensinde før.«19 Bonnie L. Oscarson har sagt: »De unge piger i Kirken må se sig selv som potentielle deltagere i det præstedømmeledede arbejde til frelse og ikke blot som tilskuere eller støtter.«20
Vis kvindelige ledere tillid.
Vi viser jo med rette stor opmærksomhed til det, der siges af dem, vi opretholder som profeter, seere og åbenbarere. De holder rigets nøgler, og Herren leder sit værk gennem dem. Udover deres lærdomme er Kirkens kvindelige ledere blevet indsat og givet præstedømmemyndighed til at tale til både mænd og kvinder i Kirken. Vi ønsker ligeledes at lytte til deres belæringer og høre, hvilke råd Gud giver os gennem dem.
Inkludér kvinder i råd ikke blot af navn, men af gavn.
Præsident Ballard har sagt: »Enhver præstedømmeleder, der ikke involverer sine kvindelige ledere med fuld respekt og inkludering, ærer og højner ikke de nøgler, han er blevet givet. Hans kraft og indflydelse vil formindskes, indtil han lærer Herrens veje.«21
Giv ikke »autoriserede« svar på spørgsmål, som Herren selv ikke har besvaret.
Præsident Oaks har advaret Kirkens medlemmer mod at besvare spørgsmål, som Herren ikke har givet svar på: »Begå ikke den fejl, der er blevet begået tidligere … nemlig at prøve at begrunde åbenbaringer. Grundene viser sig meget ofte at være menneskeskabte. Åbenbaringer er det, vi støtter som Herrens vilje, og det er deri, sikkerheden ligger.«22
Præsident Ballard giver et perfekt eksempel på dette: »Hvorfor bliver mænd – og ikke kvinder – ordineret til embeder i præstedømmet? … Herren har ikke åbenbaret, hvorfor han har organiseret sin kirke, som han har.«23 Præsident Ballard har også advaret mod »at videregive trosfremmende eller ubekræftede rygter, forældede opfattelser og forklaringer på vores læresætninger og skikke fra fortiden. Det er altid klogt at gøre det til en vane at studere de levende profeter og apostles ord, holde sig ajour om aktuelle kirkeemner, retningslinjer og udtalelser på mormonnewsroom.org og LDS.org samt at læse værker fra anerkendte, omhyggelige og trofaste SDH-lærde for at sikre sig, at man ikke underviser i ting, der er falske, forældede, mærkelige eller aparte.«24 Husk, at sommetider er »jeg ved det ikke« vitterligt det bedste svar. Vi må søge flittigt i troens lys efter at lære guddommelig sandhed.
Hjælp kvinder og mænd til en bedre forståelse af præstedømmet.
Det er helt afgørende at hjælpe både mænd og kvinder til at få tillid til deres evne til at studere og lære om præstedømmet. Nogle skriftsteder, der kan hjælpe i denne proces er blandt flere Alma 13 og Lære og Pagter 2, 13, 20, 76, 84, 95, 107, 110, 121 og 124. Betydningen af at tage til templet for trofast at søge svar på spørgsmål, men især også for at søge inspirerede spørgsmål omkring dette emne kan ikke overvurderes.
Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Læresætningen om præstedømmet – ukendt for verden og tilmed kun lidet kendt i Kirken – kan ikke læres af skrifterne alene …
Læresætningen om præstedømmet læres kun gennem personlig åbenbaring. Den kommer linje på linje og forskrift på forskrift ved Helligåndens kraft til dem, der elsker og tjener Gud af hele deres hjerte, kraft, sind og styrke (se L&P 98:12).«25
Hjælp kvinder til at forstå, at de må stå med Herren og hans profeter.
Verden bliver mere splittet og kynisk. Kvinder sættes på mange måder op mod hinanden. Meningerne er stærke, og følelserne stikker dybt. Forestil jer hvilken indflydelse for godt i denne verden, det ville være, hvis alle medlemmer af Kirken kunne se, at de, ligesom Ester, er blevet gjort klar til »en situation som denne« (Est 4:14) og at der er behov for, at de som individer og et samlet hele leder og ikke følger verden.
4. Konklusion
Emma Smith sagde: »Vi vil gøre noget ekstraordinært … Vi forventer ekstraordinære begivenheder og vigtige kald.«26 Disse vigtige kald, ja, tilmed anmodninger, er i de senere år kommet fra Kirkens ledere til søstrene i en hidtil uset grad. Når vi forstår de sandheder, der er forbundet med præstedømmet, bedre, erkender de mulige årsager til, at mange kvinder ikke gør brug af deres privilegier, og handler på den kundskab, vi opnår om kvinder og deres muligheder for at tage del i præstedømmearbejdet, kan vi »finde den glæde og fred, der kommer af at vide, man gennem sin undervisning har påvirket et liv, at man har opløftet et af vor himmelske Faders børn på deres rejse, så de en dag atter engang kan favnes i hans nærhed.«27