Ser igen mod det hellige tempel
Forfatteren bor i Andhra Pradesh i Indien.
Jeg indså, at jeg var nødt til at vende tilbage til templet for at forstå de pagter, jeg havde indgået, bedre.
For fire år siden havde min institutlærer, bror Suresh Natrajan, spurgt klassen om, hvor mange af os der havde været i templet. Eftersom min hustru, Anantha, og jeg havde foretaget den 10 timer lange tur til templet i Hong Kong i Kina for første gang året inden, rakte jeg stolt hånden i vejret. Så stillede han endnu et spørgsmål: »Husker I, hvilke pagter I indgik i templet?«
Hans spørgsmål kaldte på eftertanke. Der var så mange indtryk, da det var første gang, jeg var i templet. Selvom jeg havde prøvet at være opmærksom, indså jeg, at jeg efter al den tid havde glemt de pagter, jeg havde indgået i templet. I det øjeblik traf jeg en beslutning om at tage til templet for anden gang og denne gang lægge mærke til og huske de pagter, jeg indgik, og andre ting, der er afgørende for min frelse.
Tiden gik. Jeg stod over for nogle forfærdelige udfordringer i mit liv. Men jeg var tilmeldt institut, og en dag blev vi undervist om profeten Jonas. Jonas gjorde ikke, hvad Herren ønskede af ham. Et af de vers, der fangede min opmærksomhed, var Jonas 2:5: »Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se?«
Dette skriftsted rørte mit hjerte, og jeg bad til vor himmelske Fader om at give mig og min hustru endnu en mulighed for at besøge templet.
Efter fire år velsignede vor himmelske Fader os igen til at kunne træde ind i hans hus, denne gang i templet i Taipei i Taiwan.
Mahesh og Anantha Vedurupaka foran templet i Taipei i Taiwan.
Mens jeg var der, fik jeg mulighed for at udføre ordinancer for min onkel, der var død af kræft. Da jeg blev døbt for ham, tænkte jeg på de velsignelser, han ville modtage gennem denne tempelordinance. Jeg var så glad, og jeg forstod det, tempelpræsidenten havde fortalt mig, da jeg var i templet første gang og havde været lidt forvirret. Han sagde: »Bror, du forstår måske ikke alt, du kommer til at gøre nu, men en dag vil du føle, at du har udrettet store ting her.«
Jeg fik mit svar. Det har taget mig fire år at forstå det ved at besøge templet for anden gang.
Når jeg tager nadveren nu hver uge, mindes jeg, hvor kraftfuld Jesu Kristi forsoning er og hvor hellige de pagter, jeg har indgået i templet, er.
I år har min hustru og jeg været gift i 10 år. Jeg vil gerne fejre det i templet og udføre frelsende ordinancer for mine forfædre. For at kunne det har jeg taget et ekstra job udover mit ordinære job, et som ikke påvirker min tid med familien.
Jeg ved, og jeg føler, at tempeltjeneste er reelt. Intet kan erstatte den, og det er ethvert offer værd at deltage i templet og udføre Herrens værk for os selv og de sjæle, der er på den anden side af sløret.