Skabt i hans billede
Vores legemer blev ikke skabt for at blive stillet til skue eller rost eller bedømt ud fra subjektive standarder for, hvad der er attraktivt. De blev skabt for, at vi kan opnå evigt liv.
Fotos: Getty Images
I denne digitale tidsalder bliver vi bombarderet med budskaber om, at vores legeme ikke er godt nok medmindre, det passer ind i en bestemt størrelse eller form. Visse indlæg på sociale medier synes at indikere, at vi kun bør spise grønne økologiske smoothies og løbe 16 km om dagen for at få den »perfekte« krop og således få både venners, families og fremmedes beundring.
Mange af os føler skam over det, vi opfatter som skønhedsfejl ved vores legeme. Vi føler, at eftersom vi ikke er perfekte – når vi nu ikke ligner en model på Instagram – så er vi ikke værdige til at blive elsket eller accepteret.
Intet kunne ligge mere fjernt fra sandheden. Vores legeme er en gave fra Gud. Det blev ikke skabt for at blive stillet til skue eller rost eller bedømt ud fra subjektive standarder for, hvad der er attraktivt. Det blev skabt for, at vi kan opnå evigt liv.
Guddommelige sandheder
I det førjordiske liv fremlagde vor himmelske Fader sin plan for frelse af ånderne i himlen. Som en del af hans plan, skulle vi have et legeme for at opleve livet på jorden. I vores fysiske legeme kunne vi udøve vores handlefrihed for at lære evangeliet at kende og modtage de ordinancer, der gør os i stand til at vende tilbage og leve med Gud som opstandne væsner.
For at sætte planen i værk skabte Gud »mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem« (1 Mos 1:27). Eftersom vor himmelske Fader har et legeme af kød og knogler (se L&P 130:22), giver det, at I har fået en krop, jer potentialet til at blive som ham. Fysiske legemer er ikke blot besværlige beholdere for vores ånd – de er nødvendige for vores frelse og ophøjelse.
Vi bliver ikke kaldet til at holde en bestemt vægt eller at passe ind i bestemte skønhedsidealer i samfundet. Vi er kaldet til at tjene Gud og blive mere som Jesus Kristus. Vi kaldes til at forkynde evangeliet, opfostre retskafne familier til Herren og følge pagtsstien tilbage til vor Fader i himlen.
Satans løgne
Hvis det at have et legeme er så stor en velsignelse, hvorfor er der så så mange mennesker, der er besatte af deres fysiske udseende eller som kæmper med deres kropsbillede? Hvorfor ser så mange mennesker på deres krop med væmmelse frem for den kærlighed og omsorg, den blev skabt med?
Vores legeme er et privilegium og en gave. Måske er en af årsagerne til, at Satan påvirker os til at kæmpe med at elske eller påskønne vores krop, at han ikke selv har en. Han forkastede frelsesplanen og blev smidt ud af himlen og kan dermed aldrig opleve jordelivets store glæder eller sorger. Han kan friste os til at tænke, at vores krop ikke er god nok, at vi har brug for at gå til skadelige eller usunde ekstremer for at imødekomme verdens skønhedsidealer. Når vi tror, at vi er nødt til at være pletfri perfekte for at være værd at elske, bliver vores opfattelse ubalanceret, og modstanderen kan indgyde os følelser af utilstrækkelighed, værdiløshed og selvhad.
Satan ønsker, at vi glemmer, at vi blev skabt i vores himmelske Forældres billede, og at vores evige værd ikke afhænger af, hvordan vi ser ud. Modstanderen ved, at fiksering på vores krop afleder os fra vigtigere ting: Vores værdier, vores forhold til andre mennesker og vores forhold til Gud. Modstanderen ønsker, at vi bliver så besat af vores udseende eller vores vægt, at vi glemmer det arbejde, vi er blevet kaldet til for at fremme planen for lykke.
Begavet med kraft
Vores legeme er en gave fra Gud, det er essentielt i vores stræben efter at gå frem på pagtens sti. En forståelse af, at det at have en krop er et privilegium, der blev nægtet dem, der valgte at følge Lucifers plan i stedet for vor himmelske Fader og Jesus Kristus, kan være utrolig bestyrkende. Vi har brug for vores legeme for at modtage templets ordinancer, hvor vi også lærer skønne sandheder om formålet med kroppen og dens potentiale. Vores fysiske deltagelse i præstedømmeordinancer er nødvendig for at forberede os til evigt liv. Det er derfor, vi må udføre tempeltjeneste for de døde, hvis ånd for nærværende er adskilt fra deres krop – de kan ikke gøre det selv.
At indse, hvilket privilegium det i sandhed er at have et legeme kan mindske enhver usikkerhed man kan have om sin krop og erstatte den usikkerhed med taknemmelighed.
En sødmefuld genforening
En dag skal vi også dø. Vores legeme vil blive midlertidigt adskilt fra vores ånd, indtil vi opstår. Når vi opstår, vil hvert et lem, led og hår på vores fysiske legeme »blive bragt tilbage til dets rette og fuldkomne skikkelse« (Alma 40:23). Jeg forestiller mig, at det vil blive en sødmefuld genforening, når vi rører, smager, lugter, hører og ser med fornyet styrke og livskraft. Jeg forestiller mig, at jeg går til min familie med udstrakte arme for at omfavne dem. Jeg forestiller mig ikke, at jeg bekymrer mig om strækmærkerne fra min sidste vækstspurt eller om det ekstra fedt om min talje. De ting vil være væk. Jeg forestiller mig, at vi vil være i stand til at se os selv og hinanden, som Frelseren ser os, og at vi i vores legemlighed vil blive forenet med Gud (se 2 Ne 9:4).
Vi har fået vores legeme for at kunne opfylde formålet med vores skabelse og modtage en krone af herlighed i Gud Faderens nærhed (se L&P 88:19). Dette er gjort muligt gennem Jesu Kristi forsoning og opstandelse, han forløste os fra død og synd. Hvis vi bruger vores legeme til at udføre det arbejde, vi er blevet kaldet til, frem for at være helt fikseret på, hvordan vi ser ud, vil vi bedre kunne nå vores fulde potentiale i dette liv og det næste.