Små valg, store konsekvenser
Ældste Massimo De Feo
De Halvfjerds
Hvordan svarer vi, når verden spørger: »Vil I ikke også med?«
Lige siden jeg var en lille dreng, har jeg altid elsket Det Nye Testamente. Jeg elsker at læse om, hvordan Frelseren lærte sine disciple evige principper, der for altid ændrede deres liv.
Jeg finder det også fascinerende, at de selv samme principper på så mange måder har ændret mit liv. Jeg har igen og igen set, at når vi anvender Mesterens lære, fører vores egne beslutninger, selv de små af slagsen, ofte til store ting.
Mit »lille« valg
For mange år siden rejste jeg som splinterny leder til Sydamerika for at deltage i et vigtigt seminar i forbindelse med mit arbejde, som blev afholdt af højtstående ledere i det ministerium, jeg arbejdede for.
Den allerførste aften, da konferencen var ved at være til ende, annoncerede den øverste chef, at der ville være en særlig aktivitet den aften. Han proklamerede stolt, idet han var sikker på, at alle ville påskønne det: »For at vise, hvor stor pris vi sætter på jer, inviterer vi jer alle på en særlig aften i byen, hvor vi besøger de barer i byen, der er berømte for en meget særlig cocktail. Vi kommer til at smage forskellige variationer af den drink og stemmer om, hvem der lavede den bedste. Der bliver en konkurrence og en vinder. Og I skal ikke bekymre jer, jeg tager hele regningen.«
Da alle klappede af hans plan, tilføjede han ganske retorisk: »Er der nogen, der ikke vil med? Sig til nu!«
Da alle klappede igen, tænkte jeg på, hvor pinligt det ville være at sige noget foran alle disse mennesker og modsige chefens forventning om, at det var en stor gave.
Ikke desto mindre, besluttede jeg mig på sekunder om, hvad jeg skulle gøre. Jeg rakte som den eneste min hånd op. Og på en truende måde spurgte han, hvad jeg ville sige. Jeg havde aldrig hørt så larmende en tavshed før!
Jeg sagde: »Jeg takker for den generøse gestus, men jeg tager ikke med ud i aften.«
Efter mere tavshed, mere tavst end jeg troede muligt, spurgte han: »Hvorfor?« I det øjeblik kunne jeg havde givet en god undskyldning – at jeg var dårlig eller at jeg skulle foretage et vigtigt opkald til den anden side af jorden eller noget andet, der kunne redde mig fra åbenlys forlegenhed. Men jeg svarede ganske sandt, at som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige drikker jeg ikke alkohol.
»Så må vi more os uden dig«
Da han havde tænkt et øjeblik, sagde han endelig: »Så må vi more os uden dig.« Og til de andre sagde han: »Følg mig. Lad os more os! Lad bare ham være.«
Jeg mindes stadig, hvordan deres latter gjaldede, da de forlod konferenceværelset og jeg blev overladt til mig selv. Jeg indså, at mange gange handler det at vælge Herren, som præsident Thomas S. Monson (1927-2018) sagde, om i virkeligheden at vælge »den svære og rette vej i stedet for den lette og forkerte vej«,1 også med risiko for at stå alene.
Da jeg gik hen til mit værelse, kan jeg huske, at jeg hørte en distinkt stemme i mit sind: »Vil du ikke også med?« Jeg blev lidt forbavset, men så randt Simon Peters ord til Frelseren mig i hu. På det samme spørgsmål svarede han: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord« (Joh 6:68).
Med en ny følelse af fred, havde jeg det, som om jeg var omringet af engle, der styrkede mig. Selvom jeg var alene, følte jeg mig ikke alene. Da jeg valgte Herren og stod op for mine principper, så jeg, at når vi vælger Herren, lader verden os nok stå alene, men Frelseren forlader os aldrig.
Småt men stort
De valg, vi træffer hver dag, kan synes små, men de har altid reelle virkninger og store konsekvenser, på godt og ondt.
Rent faktisk besøgte den selvsamme chef vores kontor i Rom nogle få år efter den begivenhedsrige dag. Han var stadig den samme mand, fuld af magt og autoritet. Igen så han skræmmende ud for os alle sammen.
Men denne gang kom han til mig på en anden måde efter møderne. Han var overraskende venlig. Han fortalte mig, at han stadig huskede den dag, hvor jeg stod op for det, jeg troede på. Og til min overraskelse spurgte han, om jeg ville tage imod jobbet som chef for firmaet for hele Europa, hvilket var en stor karrieremulighed. Da han prøvede at overbevise mig om, at det nye job ville være bedre med hensyn til løn, rejse og goder, var det eneste, der virkelig talte, at han sagde: »Vi ser ikke kun efter gode kvalifikationer. Vi har brug for folk med integritet, der står fast på deres principper. Vi har brug for folk som dig.«
Jeg blev overrasket over at høre de ord, over at mit lille valg om at stå op for det, jeg tror på, år forinden, havde gjort så stort et indtryk på ham. Min lille beslutning resulterede i store velsignelser for mig både timeligt og åndeligt. Ironisk nok blev jeg som en del af den nye stilling også supervisor for de fleste af de ledere, der havde grinet af mig nogle år tidligere.
Det rette valg
Præsident Monson sagde: »Når vi overvejer de beslutninger, vi træffer i livet hver dag – om det nu er det ene eller andet valg – så har vi truffet det rette valg, hvis vi vælger Kristus.«2
Apostlen Paulus sagde også, at valget af Herren altid er det bedst mulige valg, uanset, hvor svært det valg kan være: »Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud« (Rom 8:28).
Hver dag træffer vi valg, der vitterligt vil afgøre, hvad vi bliver. Vælger vi Herren, som præsident Monson sagde, træffer vi det rette valg, for som Paulus bemærkede, så »virker [alt] sammen til gode for dem, der elsker Gud«.
Mange gange tøver vi med at træffe de rette valg, fordi vi prøver at behage Herren uden at støde Satan. Men vi kan ikke behage Gud uden at irritere Satan. Vi kan ganske enkelt ikke tjene to herrer. Vores ultimative valg vil altid være, hvorvidt vi vil efterleve de to første og største bud i rette rækkefølge: At tjene Gud først og derpå vores næste eller at sætte det andet bud før det første og prøve at behage andre, før vi behager Gud (se Matt 22:37-39).
Stå som vidner
Den mest universelle pagt vi indgår, når vi bliver døbt, er at »stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder, hvor [vi] måtte befinde [os]« (Mosi 18:9; fremhævelse tilføjet). Den pagt er en beslutning, vi tager en gang for alle, om at stå op for vores tro som vidner om Gud hvert øjeblik af vores liv. Den lovede velsignelse er, at vi vil nyde en mere rigelig udgydelse af Ånden over os (se Mosi 18:10).
Verden, vores medmennesker og folk, der ikke deler vores værdier, vil altid lægge et vist pres på os, et pres, der kommer, når vi stræber efter at efterleve en celestial lov i en telestial verden. Det er i sandhed ikke nogen let opgave at leve retskaffent i en ugudelig verden. Det kan sommetider virke som en kæmpe udfordring. Det kan sommetider virke som en daglig kamp. Men vi har løftet om, at vi vil nyde en mere rigelig udgydelse af Ånden over os, når vi står som sande vidner om Gud. Når vi beder til vor himmelske Fader, vil han velsigne os med Helligåndens kraft, der giver den afgørende ekstra hjælp vi har brug for. Guddommelig nåde vil fylde det åndelige tomrum, som alle vi ufuldkomne væsener oplever, når vi prøver at nå højere og helligere grund.
Evige konsekvenser
Valg kan synes små lige i øjeblikket, men de kan faktisk have evige konsekvenser. Men fordi vi har indgået en pagt, har vi et løfte. Når vi vælger Herren, når vi står som vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder, så virker alt til gode for dem, der elsker Gud. Selvom vi til tider kan stå alene, når vi vælger Herren, vil der være engle omkring os, der styrker os, og vi vil ikke længere føle os alene (se L&P 84:88).
Jeg vidner højtideligt om, at i de hellige stunder med små valg med store konsekvenser, er det kun gennem vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, at vi vil finde fred og hvile. Mange gange vil vi blive bedt om enten at gå med verden eller at stå op for vores principper. Hvordan svarer vi, når vi bliver spurgt: »Vil du ikke også med?« Går vi med verden eller bliver vi hos Herren? Forholder vi os tavse og bliver genstand for handling, eller står vi fast på det, vi tror på, og handler?
Må vi altid vælge Herren og beredvilligt svare: »Herre, hvem [ellers] skal vi gå til? Du har [jo] det evige livs ord«. Så vil vi nyde frugterne af vores retskafne valg – de timelige og åndelige – i dette liv og for evigt.