Det første syn: Et mønster for personlig åbenbaring
Profeten Joseph Smith viste os igennem sin oplevelsei den hellige lund, hvordan vi kan gøre det at modtage personlig åbenbaring til en del af vores daglige liv.
200-årsdagen for det vi kalder for »Joseph Smiths første syn« er en stor mulighed for os til at øge vores tro på hans profetiske mission og lære af hans eksempel til selv at blive bedre til at modtage personlig åbenbaring fra Gud.
Da den 14-årige Joseph Smith gik ud i en lille lund i Palmyra i New York i USA, vidste han, at Gud kommunikerer med sine dødelige børn. Han troede på de ord, han havde læst i Bibelen:
»Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.
Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden« (Jak 1:5-6).
Joseph Smith handlede frygtløst på det løfte, ligesom vi alle kan. Præsident Russell M. Nelson har sagt dette om vores mulighed: »Hvis Joseph Smiths sublime oplevelse i den hellige lund lærer os noget, så er det, at himlene er åbne, og at Gud taler til sine børn.«1
Gud holder sit løfte om at kommunikere med sine børn, mens de lever på jorden, hvis de spørger og kvalificerer sig til at modtage den kommunikation. Profeten Joseph Smith viste os igennem sin erfaring med det første syn og den store strøm af åbenbaring, der kom til ham i forbindelse med genoprettelsen, hvordan vi kan modtage personlig åbenbaring som en del af vores daglige liv.
»Når vi er rede til at komme til ham, er han rede til at komme til os,« lærte Joseph os.2
Himlene er åbne
Det er op til os at handle, så vi kan modtage de budskaber af sandhed, som vor himmelske Fader er rede til at sende os som åbenbaring, og anerkende det, som han allerede har sendt. Joseph Smiths erfaring er et eksempel på dette. Han havde sandsynligvis læst Jakobs Brev og andre bøger i Bibelen flere gange, ligesom vi har. Men en dag forstod han ved Helligåndens indflydelse det budskab, der førte ham ud i den hellige lund. Her er hans beretning om opdagelsen af et budskab fra Gud, der var blevet sendt lang tid forinden:
»Mens jeg led under de kolossale vanskeligheder, som var forårsaget af striden mellem de forskellige samfund af religionsentusiaster, læste jeg en dag Jakobs Brev, første kapitel og femte vers, hvori der står: Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, lad ham da bede Gud derom, som giver alle mennesker rundhåndet og uden bebrejdelser, og så skal den blive givet ham.
Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig. Det syntes med stor kraft at trænge ind i hvert af mit hjertes følelser. Jeg grundede over det igen og igen, da jeg vidste, at hvis nogen havde brug for visdom fra Gud, så var det mig; for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og medmindre jeg kunne få mere visdom, end jeg da havde, ville jeg aldrig finde ud af det, for de forskellige sekters religionslærere forstod det samme skriftsted på så forskellig måde, at al tillid til at kunne afgøre spørgsmålet ved at henvise til Bibelen blev tilintetgjort« (JS-H 1:11-12).
Joseph Smiths erfaring er et mønster, vi kan følge til at forstå personlige budskaber fra Gud. Hvorfor trængte et skriftsted ind i enhver af hans hjertes følelser med stor kraft? Og hvorfor overvejede han det igen og igen?
Der kan være mange grunde til, at Gud kunne tale så kraftigt til den unge Joseph, men en primær årsag var, at hans hjerte var rede.
Et sønderknust hjerte er et forberedt hjerte
Joseph havde et knust hjerte af mindst to årsager. Han ønskede tilgivelse for sine synder og svagheder, som han vidste, at han kun kunne opnå gennem Jesus Kristus. Og han var desperat efter at vide, hvilken af de stridende kirker der var den sande, og hvilken han skulle slutte sig til.
Joseph var blevet forberedt med tro på, at Jesus er Kristus, hans Frelser. Med den tro og et ydmygt hjerte, var han rede. Han sagde om sine følelser på det tidspunkt: »Jeg anråbte Herren om nåde, for der var ingen andre, hvortil jeg kunne gå for at modtage nåde.«3
Han var forberedt, som vi kan blive, til at gøre krav på løftet i Jakobs Brev. Den strøm af åbenbaring, der kom, gjorde Herren i stand til at ændre Josephs liv og velsigne livet for alle vor himmelske Faders børn og deres familie, der har levet eller som kommer til at leve på denne jord.
En ophøjet velsignelse for jer og mig er, at vi af Josephs eksempel kan lære, hvordan vi modtager lys og kundskab fra Gud. Ved at følge Josephs eksempel, kan vi bringe varig glæde til dem, vi elsker og tjener for Herren. Og derefter kan deres eksempel viderebringe velsignelsen personlig åbenbaring i en endeløs kæde, som vi ikke kan se, men som vor himmelske Fader kan.
Forbereder os på åbenbaring
Josephs eksempel på forberedelse til at modtage personlig åbenbaring var enkel og let at efterligne, men det er ikke nødvendigvis et enkelt sæt trin, hvor det ene fører til det andet. I er hver især et af Guds unikke børn, så I har forskellige indlæringsevner og forskellige måder at lære sandheden på. Og alligevel kan man af Josephs eksempel se, hvordan et par få åbenbaringer af lys og sandhed er afgørende for at forberede sig til fortsat personlig åbenbaring. Det faktum kendte Herren, da han gav os nadverbønnerne som det forberedelsesmønster på at modtage personlig åbenbaring gennem Helligånden.
Det er måske anderledes for jer, men når jeg hører ordene »O Gud, du evige Fader« (L&P 20:77, 79) fyldes jeg af en varm følelse af kærlighed. Ordene i nadverbønnerne minder mig om, hvordan jeg følte det, da jeg kom op af dåbsbassinet i Philadelphia i Pennsylvania i USA, da jeg var otte år gammel. Jeg vidste, at Jesus var min Frelser, og jeg følte glæden ved at være ren. Sommetider mindes jeg et maleri af ham på korset, og hvor han kommer ud af graven. For det meste er det en følelse af taknemmelighed og kærlighed til ham, der fylder mig.
Når jeg hører ordene, om jeg altid vil »erindre ham og holde hans befalinger,« føler jeg et ydmygt behov for omvendelse og tilgivelse. Når jeg så hører løftet om, at jeg altid må have hans Ånd hos mig (se L&P 20:77), føler jeg, at det er sandt. Og hver gang føler jeg lethed, fred og tillid til, at jeg kan høre åbenbarede budskaber fra Gud.
Den fjortenårige Joseph Smith havde ikke nadverbønnerne, da han blev beredt til de personlige åbenbaringer, der kom i den hellige lund og resten af hans liv. Men han fulgte et mønster, som vi alle kan følge for at kvalificere os til vedvarende personlig åbenbaring:
-
Han studerede de ord, Gud allerede havde åbenbaret i skrifterne.
-
Han overvejede det, han læste og følte.
-
Han vendte ofte og omhyggeligt tilbage til skrifterne.
-
I den tro han fik ved at studere og granske, besluttede han sig for at bede.
-
Da åbenbaringen kom, modtog han sandhed og lys, han levede efter den sandhed, han var blevet givet og søgte mere sandhed.
-
Han vendte tilbage til skrifterne og modtog yderligere åbenbaring fra Gud, som han nedskrev.
-
Han fortsatte med at bede og adlyde og modtog således mere lys og vejledning.
Præsident Nelson har beskrevet den vidunderlige mulighed, der åbner sig, når vi følger Joseph Smiths eksempel: »På samme vis, hvad vil jeres søgen åbne for jer? Hvilken visdom mangler I? Hvad føler I et presserende behov for at vide eller forstå? Følg profeten Josephs eksempel. Find et roligt sted, hvor I regelmæssigt kan gå hen. Ydmyg jer for Gud. Udøs jeres hjerte for vor himmelske Fader. Vend jer til ham for svar og trøst.«4
Satan modsætter sig åbenbaring
Når I følger Joseph Smiths eksempel, vil I studere hans eksempel på mod og udholdenhed nøje. I møder måske ikke den samme modstand, han mødte i den hellige lund, når I beder, men det vil være klogt at huske på den. Joseph beskrev modstanden på denne måde:
»Efter at jeg var kommet ud til det sted, som jeg tidligere havde udvalgt mig, og efter at jeg havde set mig omkring og sikret mig, at jeg var alene, knælede jeg ned og begyndte at opsende mit hjertes ønsker til Gud. Næppe havde jeg gjort dette, førend jeg straks blev grebet af en magt, der fuldstændig overvældede mig og havde en så forbavsende virkning på mig, at den bandt min tunge, så jeg ikke kunne tale. Tæt mørke samlede sig omkring mig, og det forekom mig en tid, som om jeg var dømt til pludselig undergang.
Men ved at anvende alle mine kræfter på at anråbe Gud om at udfri mig af den fjendes magt, som havde grebet mig, og i netop det øjeblik, da jeg var rede til at synke ned i fortvivlelse og overgive mig til undergang – ikke til en indbildt tilintetgørelse, men til den magt, der blev udøvet af et virkeligt væsen fra den usynlige verden, og som havde en så forunderlig magt, som jeg aldrig før havde følt hos noget væsen – netop i dette forfærdelige øjeblik så jeg en lyssøjle lige over mit hoved, som var stærkere end solens glans, og som dalede gradvis ned, indtil den faldt på mig« (JS-H 1:15-16).
Den forfærdelige modstand, der varede ved hele Josephs liv, kom af, at Lucifer ønskede at standse den åbenbaring, der ville føre til genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium. Jeres bønner om åbenbaring fra Gud vil møde mindre modstand, men I er nødt til at følge Josephs eksempel på mod og udholdenhed.
Satan vil sandsynligvis bruge mere diskrete metoder for at modarbejde jeres indsats for at modtage og bibeholde personlig åbenbaring. En måde vil være ved at sende jer løgne, hans metode bag falsk åbenbaring. Han vil prøve at nå jer med budskaber, der har til formål at få jer til at tro, at der ikke er nogen Gud, ingen opstanden Jesus Kristus, ingen levende profeter eller åbenbaring, at Joseph Smith blev ført bag lyset, og at jeres følelser og Helligåndens hvisken er »af et vanvittigt sind[s]« vrangforestillinger (Alma 30:16).
Han vil lancere de løgne for jer, ligesom han angreb Joseph Smith, i det selv samme øjeblik, I skal til at bede, og igen efter I har modtaget åbenbaring. Jeg har fundet to måder at undslippe de angreb på.
For det første, udsæt aldrig en tilskyndelse til at bede. Giv ikke plads til, at der opstår tvivl. Præsident Brigham Young (1801-1877) sagde engang, at for den person, der venter, til han føler sig i humør til at bede, er der mindre sandsynlighed for, at han beder.5
For det andet, skriv hurtigt de budskaber ned, som I modtager fra Gud. Jeg har opdaget, at det åndelige indtryk, der var klart i et øjeblik, kan være sløret eller væk få minutter senere. Selv midt om natten har jeg lært at stå op og skrive indskydelserne ned. Ellers går de måske tabt.
På dette område lærer Joseph os en anden ting. Han nedskrev oplevelsen med det første syn flere gange, og han beskrev den for adskillige mennesker i årenes løb. Ligesom andre profeter, måtte selv profeten Joseph lære vigtigheden af og vanskeligheden i at beskrive åbenbaret sandhed med ord.
Åbenbaring velsigner vores efterkommere
Ligesom Joseph Smith kan vi velsigne vores børn og vores børns børn med åbenbaringsord, som vi modtager fra Gud. Eftersom vi er individer med unikke behov, er det måske kun noget af den åbenbaring vi modtager til os selv, der kan anvendes af dem, vi skal stå til ansvar for hos Gud. Men det nedskrevne bevis på, at Gud har talt til os, kan for dem være den samme velsignelse, som profeten Joseph gav os.
Det første syn viser os, at himlene er åbne. Gud hører vores bønner. Han åbenbarer sig selv og sin Søn for os. Helligånden taler til hjertet hos dem, der er beredt til at høre og føle den stille, sagte røst. Vi kan give den viden og det budskab videre til dem, vi elsker og som vil følge os.
Takket være vor menneskekærlige Fader i himlen, der elsker os, hører vores bønner og i vor tid sagde om Frelseren: »Det er min elskede Søn. Hør ham!«(JS-H 1:17). Takket være Herren Jesus Kristus, der genoprettede sin kirke gennem profeten Joseph Smith. Og takket være Helligånden, der er ivrig efter at være vores faste ledsager.
Jeg vidner om, at svaret på barnets bøn er »ja.«
Himmelske Fader, er du virk’lig der?
Hører du og besvarer hver en bøn jeg be’r?6
Jeg beder til, at vi, ligesom profeten Joseph Smith og vores levende profeter i dag, vil acceptere invitationen fra vores kærlige himmelske Fader, fra vor Frelser og fra Helligånden til at modtage lys og sandhed igennem personlig åbenbaring hver dag i vores liv.