Kvinder i genoprettelsens første dage
Emma beskyttede skrifterne
Ligesom Emma Smith kan vi ære skrifterne og modigt forsvare sandheden.
Illustration: Toni Oka
Lige efter midnat den 22. september 1827 skrumlede en vogn stille og roligt gennem landskabet ved Manchester i New York i USA. Joseph og Emma Smith var på vej mod en høj, hvor en gammel optegnelse, der var skrevet på guldplader ventede på dem. En engel ved navn Moroni havde bedt Joseph om at bringe den rigtige person med sig for at hente optegnelsen. Gennem personlig åbenbaring vidste Joseph, at hans kone, Emma, var den person.
Emma ventede, mens hendes mand, profeten, modtog pladerne og derefter skjulte dem i en hul bjælke. Solen var ved at gå op, da parret vendte hjem.
Dagen efter hørte Emma fra Joseph Smith sen., at en gruppe mænd planlagde at stjæle guldpladerne. Hun tog en ekstra hest og red mere end en time for at advare Joseph, for hvem det lykkedes at sikre pladerne i en aflåst kasse.
Dette var ikke den eneste gang, Emma beskyttede de uvurderlige skrifter. På parrets rejse til Pennsylvania hjalp hun med at skjule pladerne i en tønde bønner. Under oversættelsesprocessen gav Emma Joseph et stykke linned til at dække pladerne, der lå på et køkkenbord om dagen, og hun købte en rød læderæske til de håndskrevne papirmanuskripter. Hun bad også sin svoger om en kasse, som hun og Joseph opbevarede under deres seng, og hvor pladerne kunne blive låst inde hver nat. Flere år senere beskyttede Emma manuskriptet til profetens bibeloversættelse, idet hun bar det under sin nederdel, mens hun krydsede den frosne Mississippiflod.
Ud over at beskytte skrifterne hjalp Emma også med oversættelsen af Mormons Bog. Hun var Josephs første skriver – hun nedskrev omhyggeligt de vers, vi bruger i dag. Hun syede en pose til en seersten, som Joseph undertiden brugte til at oversætte.
Mod slutningen af sit liv huskede Emma den rolle, hun havde spillet ved at hjælpe med at dele disse skrifter med verden. »Jeg medvirkede aktivt,« sagde hun. Hun vidnede om, at Joseph var genoprettelsens profet, og at Mormons Bog var »et under og et vidunder.«1