Kun digitalt
Ved at lære om kristne traditioner blev påske mere meningsfuld for mig
Da jeg havde taget et fag om verdens religioner på college, gik det op for mig, at jeg kunne gøre påsken endnu mere meningsfuld for mig som sidste dages hellig.
Da jeg i løbet af et semester på college sad i et lille forelæsningslokale og lærte om religioner rundt om i verden, fandt jeg altid noget, der var anvendeligt på min rejse som Jesu Kristi discipel, det kunne være et ritual, et vejledende princip eller et vers af hellig skrift.
Det største hovedbudskab jeg lærte i klassen var kundskaben om, at Gud inspirerer sine børn overalt. Jeg elsker noget, ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Vi ærer og respekterer de oprigtige sjæle fra alle religioner, uanset hvor eller hvornår de har levet, som har elsket Gud uden at have haft evangeliets fylde. Alle mennesker er vores brødre og søstre, børn af vor himmelske Fader …
Han hører ethvert lands, tungemåls og folks ydmyge og oprigtige bønner. Han giver lys til dem, som søger og ærer ham og som er villige til at efterleve hans befalinger.«1
Med påsken lige om hjørnet er her nogle skikke fra rundt om verden, som jeg synes er inspirerende. Selvom vi som medlemmer af Kirken ikke praktiserer alle disse traditioner, kan det at se, hvordan andre kristne husker Frelseren også gøre vores egen påskefejring mere meningsfuld.
Fasten
Fasten er en tradition, der fejres af nogle kristne i verden. Det er en periode med åndelig ydmyghed og vækst, der begynder seks uger inden påske, hvor troende forbereder sig på helligdagene gennem et personligt offer. Det omfatter særlige dage med faste og almisser. I denne periode bliver de troende også opfordret til at opgive noget fysisk – som deres livret, spil, tv-show eller hobby – og dedikere den ekstra tid, der ville være brugt på det, til åndeligt studie og bøn.
Jeg elsker denne ide om, at påsken kan være en omformende oplevelse mellem Frelseren og mig. Som sidste dages hellige praktiserer vi ikke den faste, men det har givet mig større lyst til at bruge mere af min tid på at huske og forberede mig åndeligt til påsken, om det er gennem faste, studium af Frelserens liv i skrifterne eller at lave slægtsforskning eller indeksere for at hjælpe mig til at huske på, hvor meget Frelserens offer betyder for mig og alle mine forfædre.
Påskeæg
Jeg voksede op i et hjem, hvor det var en elsket tradition at farve kogte æg. I nogle europæiske lande (som Ukraine og Litauen) er processen ret kompliceret. I stedet for blot at farve kogte æg, bliver æggene pustet ud, pyntet med smukke voksmønstre og derpå malet. Det endelige produkt er hule æg, der symboliserer både den tomme grav og det smukke håb, som opstandelse rummer.
Det er let at glemme den mægtige betydning bag de mange traditioner, vi har, men det er vigtigt at bruge et øjeblik på at tænke over, hvad de betyder, og hvordan de hjælper os. Næste gang jeg farver æg, vil jeg bruge tid på nøje at skabe en smuk repræsentation af mine tanker.
Herrens nadver
Mange kristne nyder Herrens nadver, eller nadveren. Jo mere jeg lærer om, hvor symbolsk nadveren er, og hvor vigtig den er for så mange religioner, især i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, jo mere indser jeg, at jeg ofte har taget den ugentlige gave for givet.
Mange kristne fokuserer på at forberede sig på nadveren mentalt og åndeligt, inden de nyder den. Jeg blev slået af den kraft, som nadveren har for disse troende på grund af deres forberedelse. Deres eksempel fik mig til at overveje min egen forberedelse til nadveren. Jeg har nu tænkt over mange måder, hvorpå jeg kan forberede mig åndeligt på nadveren hver uge, så ordinancen bliver meningsfuld i mit liv, når jeg fokuserer på, hvad den virkelig symboliserer.
Lær af andre
I hele verden fejrer folk påske på forskellige, og eftertænksomme måder. I Spanien holder kirkeklokkerne op med at ringe nogle få dage inden påske for at ære Kristi lidelser og død, og så vender de tilbage til påsken. I Rusland hilser familie, venner og fremmede på hinanden ved at sige: »Han er opstanden«, og den anden svarer: »Sandelig, han er opstanden.«
Påsken er en fejring af den mest glædelige begivenhed i verdens historie, en begivenhed jeg vedvarende trækker håb fra. Eksempler fra troende og forskellige kulturer i hele verden har mindet mig om at gøre min fejring meningsfuld med tankefuld forberedelse og at afsætte mere tid til at komme Gud nærmere. Og allervigtigst har de mindet mig om, hvorfor vi fejrer denne højtid, og hvordan det kan føre os tættere på Kristus.