2021
Retskafne kvinders heroiske indflydelse
Marts 2021


Kun digitalt

Retskafne kvinders heroiske indflydelse

Kvinder spiller en stærk rolle i Jesu Kristi evangelium.

Billede
en gruppe piger med byen i baggrunden

Nogle af mine bedste barndomsminder er at ligge under min dyne med en lommelygte, hvor jeg skimmer de sidste sider i en god bog. Kampen er vundet, de karakterer, jeg elsker, i sikkerhed, og jeg er glad. Jeg kunne ligge vågen og spekulere på, hvordan det måtte føles at være den sejrrige hovedperson, og når jeg endelig faldt i søvn, var det med et stort smil.

Jeg elskede at leve igennem karaktererne i mine bøger, for jeg var sikker på, at en person så ordinær som mig aldrig kunne være en helt.

Jeg holdt stille fast i denne tro, indtil jeg for nogle år siden blev udfordret på mit psykologikursus på universitetet, da jeg blev bedt om at skrive om mine helte. De første ansigter, der dukkede op, var kvinderne i mit liv. Til at begynde med skubbede jeg den tanke væk, for jeg tænkte, at mange andre ville skrive om, hvordan deres mor eller tante eller ledere i Unge Kvinder var deres helte. Men så gik det op for mig, at det præcist var tanken.

De fleste personer, der har ændret mit liv, er ikke berømte personer på de sociale medier eller milliardærer eller anerkendte eksperter. Mine helte er personer, der har brugt tid på at vise mig kristuslignende kærlighed og har hjulpet mig til at forstå, hvem jeg virkelig er.

Vores kraft som retskafne kvinder kommer af at indse vores eget værd, vores guddommelige identitet og vores evne til at udføre mange ting. Når vi indser vores eget værd, kan vi til gengæld se, hvordan vi kan hjælpe andre til også at forstå deres styrker og deres uendelige værdi.

Søster Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har opfordret os »til at finde vores egne gaver og udvikle dem, huske på, hvem der har givet os dem, og derefter bruge dem efter hans hensigt. Når vi deler vores gaver for at velsigne andre, oplever vi præstedømmets kraft i vores liv.«1 Det er så vigtigt for kvinder altid at forstå, at verden »har behov for jeres styrke, jeres omvendelse, jeres overbevisning, jeres evne til at lede, jeres visdom og jeres røst.«2

Desuden er vi langt stærkere, når vi står samlet, end vi er individuelt. Byrder kan være tunge, når vi skiller os ud eller står alene, men sammen kan vi »bære hinandens byrder« ved at »sørge med dem, som sørger«, og trøste »dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:8-9). Vi må ophøre med at dømme og konkurrere med hinanden, som verden gør. Vi har brug for hinanden i den vedvarende genoprettelse af evangeliet.

Da jeg var yngre, definerede jeg heltemod ved, at en person redder verden ved en ekstraordinær indsats. Heltemod var noget, man kunne se i et nyhedsindslag – en modig brandmand, der reddede en baby fra en brændende bygning, eller en tapper husky-hund, der redder sin ejer midt under en brutal snestorm. Men min definition på heltemod har udvidet sig. Heltemod er et brød fra en omsorgssøster, fordi hun blev inspireret til at tjene jer. Heltemod er at sende et opmuntrende brev til nogle, fordi I fik en tilskyndelse om, at de havde brug for at høre jeres ord. Heltemod er at lade en sørgende søster græde ved jeres skulder. Heltemod udvises i ydmyghed, stilhed og tapperhed. Heltemod er modet til at tage små skridt mod at tjene og elske andre, selv i udmattende øjeblikke, usikre tider eller øjeblikke med ligegyldighed. Heltemod forekommer i det små, da der ved »små og enkle ting bliver … udrettet store ting« (Alma 37:6).

Mens vores individuelle heltemod kan synes at have en lille radius, er det samlet, at lyset i Kristi kærlighed kan nå alle jordens hjørner. Som vores kære profet, præsident Russell M. Nelson har sagt: »Mine kære søstre, intet er vigtigere for jeres evige liv end jeres egen omvendelse. Det er omvendte kvinder, der holder pagter … hvis retskafne livsførelse i højere grad vil skille sig ud i en tilspidset verden, og som derfor vil blive set som anderledes og særlige på en god måde.«3

Hvor seje drager, magi og episke slag end er, håber jeg, at når jeg engang læser bogen over mit liv – vil jeg se, at jeg var tålmodig i mine prøvelser, venlig, når jeg blev udsat for grusomheder, og sagtmodig i hadefulde situationer. Jeg vil gerne læse om mig, der taler med de ensomme og forsvarer de marginaliserede og hjælper dem med at se sig selv, som Gud ser dem. Jeg vil gerne vide, at fordi jeg var bevidst om, hvem jeg var, og kendte til kraften af min indflydelse, var jeg med til at ændre verden til det gode, fremme Herrens værk (selv på små måder) og forberede verden på hans andet komme. Og når jeg gør det, vil jeg se, at jeg gjorde det med hjælp og indflydelse fra mine elskede søstre og kvinder, der har været utrolige eksempler på at være discipel.

Udskriv